Israels fjender falder som dominobrikker

Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer

Danmark køber artillerisystemer fra israelske Elbit

Truslen er rykket tættere på Danmark som nu indkøber artillerisystemer fra israelske Elbit Systems. (Foto: Skærmdump, YouTube, Elbit Systems)
Ifølge militæranalytiker er truslen rykket tættere på Danmark, der med købet af israelske artillerisystemer vil kunne kæmpe i større konflikter.

TV2 oplyste sent i aftes, at Danmark indkøber 19 artillerisystemer og seks raketkastere fra den israelske virksomhed Elbit Systems.

Indkøbet vil ifølge en militæranalytiker betyde at Danmark vil kunne deltage i større konflikter.

De israelske artillerisystemer afløser 19 franskproducerede Caesar-haubitser-systemer, som Danmark sender til Ukraine.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse forhandler nu med Elbit om at købe 19 ATMOS-artilleripjecer og seks PULS-raketkastersystemer, skriver TV2.

TV2 har spurgt Kristian Lindhardt, major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet hvad indkøbet vil betyde for Danmarks forsvar og militære evne.

Ifølge Lindhardt er ATMOS et rørartillerisystem, der er blevet brugt i Danmark igennem flere år. Ved brug skydes en granat afsted via en kanon med en rækkevidde på op til 40 km.

Raketartilleri-systemet PULS er også allerede kendt herhjemme med systemet M270 som dog ikke er brug i dag.

Lindhardt tilføjer: – De to artillerisystemer komplimenterer hinanden ved, at rørartilleriet, der skyder med granater, er beregnet til at skyde på lidt kortere afstand inde omkring kontaktlinjen, hvor modstanderen ligger over for hinanden, mens raketartilleriet er lavet til at kæmpe på længere afstand, altså i dybden af modstanderens opstilling.

Lindhardt forklare at artilleri er som “et fladevåben” som giver mulighed for at ramme et stort område med granater med en “meget stor og voldsom våbenvirkning”. Med de nye våben fra Elbit, vil Danmark kunne understøtte egen kamp på slagmarken. Ukraine har haft succes på den front med USA’s HIMARS-system.

Lindhardt forklarer: – Vi kan anvende artilleri til at bekæmpe en fjende, der ligger i kontaktlinjen, således at de øvrige enheder – det kan være infanteri, kampvogne, ingeniører – kan bevæge sig, så længe fjenden bliver holdt nede.

Det vil også betyde at Danmark vil kunne understøtte Danmarks forpligtelser over for NATO med 1. brigaden bestående af 4000 mænd, der ellers skulle være kampklar i 2024, men bliver forsinket, skriver TV2.

Ændret trusselbillede kalder på dansk oprustning – med indkøb af ATMOS- og PULS-systemerne vender Danmark tilbage til tiden under Den Kolde Krig og tiden derefter, forklarer Lindhardt og tilføjer:

– De gør, at Danmark bliver i stand til at kæmpe en større konflikt, end vi har været i de seneste år. Man kan kæmpe egentlig krigsførelse mod en fjende af samme type som vores, hvor der indsættes mange tusinde mand af gangen på et frontafsnit.

Truslen er både rykket tættere på Danmark og Europa. I 2013 solgte Danmark sine M270-raketsystemer til Finland – 10 år senere har Danmark igen behov for artillerisystemerne.

Lindhart forklarer: – Den trussel, vi nu ser mod Danmark og Europa gør, at man har brug for de her store tunge våbensystemer. Det er det, der gjorde, at man skaffede sig af med dem, og det er det, der gør, at man nu bliver nødt til at anskaffe dem igen.

Lindhardt tilføjer at danske soldater skal lære at bruge de israelske artillerisystemer: – I bund og grund er det bare endnu et artillerisystem, de skal til at bruge. De går fra at køre Opel til at køre Jaguar. Større er forskellen ikke nødvendigvis. Men der skal selvfølgelig uddannelse til.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem