Den 3. marts 2022 fremsatte Folketingsmedlemmerne Christian Juhl og Eva Flyvholm (Enhedslisten), Uffe Elbæk og Sikandar Siddique (Frie Grønne) og Torsten Gejl (Alternativet) forslag til folketingsbeslutning om at betegne Israels styre og fremfærd over for palæstinenserne som apartheid. (Foto: Steen Brogaard, via Folketinget)

Hån mod forstanden at danske politikere vil stemple Israel som apartheid-stat

Den 3. marts 2022 fremsatte Folketingsmedlemmerne Christian Juhl og Eva Flyvholm (EL), Uffe Elbæk og Sikandar Siddique (Frie Grønne) og Torsten Gejl (ALT) beslutningsforslag om at betegne Israels styre og fremfærd over for palæstinenserne som apartheid.

MIFF har skrevet utallige artikler om at gammel sovjetisk anti-israelsk propaganda også bruges flittigt af danske politikere. Eksempelvis kunne MIFF tilbage i 2020, fortælle at Mogens Lykketoft, Uffe Ellemann-Jensen, Per Stig Møller, Martin Liedegaard og Holger K. Nielsen var blandt underskriverne sammen med 50 tidligere europæiske ledere i opråb mod Trumps fredsplan. MIFF skrev blandt andet: Sværtekampagnen mod Israel som en apartheid-stat begyndte allerede under Den Kolde Krig, og det er en hån mod forstanden at 50 europæiske ledere mere end 40 år senere gentager sovjetisk propaganda. Sammenligninger mellem apartheid i Sydafrika og situationen i Israel og Judæa og Samaria (Vestbredden) viser at anklagen er grundløs. Læs hele artiklen HER.

I 2021 var Folketingsmedlem Sikandar Siddique, politisk leder for partiet Frie Grønne hurtigt ude på sociale medier for at dele sin “ekspert” viden om Israel efter Human Rights Watch (HRW) kom med endnu en dæmoniserende rapport om Israel fyldt med løgne og fejl. I rapporten gik HRW så langt som at fremstille det som racistisk at Israel har love, der sikrer jøder fra hele verden statsborgerskab, læs MIFFs artikel inklusiv faktatjek af rapporten og interview med NGO Monitors grundlægger HER.

Nu har nedenstående danske politikere så igen “brillieret” med deres “ekspert” viden og hån mod forstanden i deres forsøg på at stemple Israel som apartheid-stat: Den 3. marts 2022 fremsatte Folketingsmedlemmerne Christian Juhl og Eva Flyvholm (Enhedslisten), Uffe Elbæk og Sikandar Siddique (Frie Grønne) og Torsten Gejl (Alternativet) nedenstående forslag til folketingsbeslutning om at betegne Israels styre og fremfærd over for palæstinenserne som apartheid.

I beslutningsforslaget tager beslutningstillerne udganspunkt i definitionen af apartheid, Human Rights Watch (HRW) rapport fra 2021 og Amnesty International’s seneste rapport i 2022, hvori Israel anklages for at være en apartheid-stat. Derudover henvises der i beslutningsforslaget til NGO’en Betzelem. Så lad os se nærmere på HRW, Amnesty og Betzelem som de danske politikere åbenbart mener er valide kilder:

HRW’s dæmonisering af Israel er ikke noget nyt, og det skal tilføjes at HRW også var aktive under FN’s Durban-konference i 2001, hvor deltagerne blev opmuntret til «fuldstændig international isolation af Israel som en apartheid-stat». HRW fortsætter desuden deres anklager mod Israel om «krigsforbrydelser. Læs hvorfor Danmark valgte ikke at deltage i FN’s antisemitiske Durban konference i 2021 HER.

Faktatjek: Apartheid-anklagen mod Israel er ikke noget nyt, anklagen så dagens lys under den kolde krig da antizionister blev sponsoreret af kommunister – læs mere HER på norskSammenligninger mellem apartheid i Sydafrika og situationen i Israel og i Judæa og Samaria (Vestbredden) viser at anklagen ikke har hold i virkeligheden – læs mere HER på norsk. Læs også MIFFs tema-side om apartheid HER.

Selv HRW’s grundlægger, Robert L. Bernstein har sagt fra over for HRW’s mangeårige sværtekampagne mod Israel. I 2009 skrev Bernstein at Israel er et åbent samfund med mulighed for intern kritik som dermed har evnen til at korrigere sig selv. De arabiske nabostater er i stor grad brutale, lukkede, autoritære samfund, som i meget lille grad tillader intern kritik. Til trods for det får Israel meget mere kritik end sine naboer fra internationale organisationer, skrev Bernstein i New York Times.

– Hamas og Hizbollah er støttet af Irans regering, som åbent har erklæret at de både vil ødelægge Israel og dræbe jøder overalt, skrev Bernstein. Lederne af HRW ved at Hamas og Hizbollah vælger at udkæmpe krige fra tæt befolkede områder, og omdanner med vilje boligområder til krigszoner. De ved at flere og bedre våben strømmer ind i Gaza og Libanon. De ved at de militante grupper frarøver palæstinensernes chancer for en fredelig fremtid. Alligevel vælger de at kritisere Israel.

– Der er forskel på forbrydelser som udføres i selvforsvar og forbrydelser som udføres med overlæg, skrev Bernstein.

Også Røde Kors har afvist apartheid-anklagerne mod Israel: – Røde Kors har indgående kendskab til apartheid-regimet i Sydafrika – til alle dem som anklager Israel for det samme: Nej, der er ikke apartheid i Israel. Der er ikke noget regime som tror på en overlegen race eller nægter til én gruppe mennesker grundlæggende menneskerettigheder på baggrund af påstået underlegenhed. Der er en blodig national konflikt, hvor det mest fremtrædende og tragiske er en årelang okkupation. Men der er ikke noget apartheid, udtalte schweisiske Jacques De Maio, som leder Den internationale Røde Kors-komite i Israel og i de palæstinensiske selvstyremyndigheder, i 2017. Læs mere om hvorfor Israel ikke er en apartheid-stat på siden Hvad er forkert ved Israel.

Faktatjek af HRW’s anklage mod Israels tilbagevendingslov (Hok Hashvut): HRW påstar at Israel praktisere en «racistisk» demografisk politik og nævner Israels Hok Hashvut (1950). Loven giver jøder fra hele verden adgang til israelsk statsborgerskab – intet i loven diskriminerer Israels ikke-jødiske statsborgere, og loven er ikke unik – lande som Irland, Spanien og Tyskland har en lignende lovgivning, der gør det enklere for egen diasporabefolkning at flytte til landet og blive statsborgere.

Det er ikke racistisk at demokratiet Israel, oprettet som en jødisk stat, ønsker jøder særligt velkommen og HRW nævner ikke baggrunden for at loven blev vedtaget som en konsekvens af Holocaust. Med loven ville Israel skabe en nødhavn for de få jøder, der overlevede folkemordet mod det jødiske folk i Europa, og jøderne i arabiske lande, der efter Anden Verdenskrig og Israels oprettelse oplevede yderst intensiv diskriminering og forfølgelse. Den hurtige stigning i antisemitisme og dødelig vold mod jøder i flere lande de seneste år, viser tydeligt hvorfor loven fortsat er vigtig og rigtig. Krigen i Ukraine viser at jøder, også i dag er ekstra udsatte under krig og konflikt – jøderne i Ukraine sendes på flugt af frygt for tjetjenske soldater, læs HER.

Faktatjek om at palæstinenserne nægtes familiesammenføring i Israel: HRW kritiserer Israel for love som reducerer muligheden for lovligt ophold i Israel for palæstinensere som bliver gift med israelske statsborgere, eller af andre årsager søger familiesammenføring. HRW glemmer at nævne at den slags begrænsninger blev indført efter personer som fik lovligt ophold i Israel efter ægteskab, misbrugte deres israelske ID til at passere kontrolposter med eksplosiver og udføre selvmordsbombeangreb. Lovændringen kom i 2003, efter 135 israelere i løbet af blot èn måned var blevet dræbt i terrorangreb, 23 af terrorangrebene under Anden Intifada blev begået af palæstinensere, der havde misbrugt den tidligere lov om familiesammenføring, ifølge Israels justitsministerium. I en høring i Knesset i maj 2017 oplyste sikkerhedstjenesterne at 49 palæstinensere som havde fået lovligt ophold via familiesammenføring deltog i terror i 2001-2017.

Israel har folkeretten på sin side: Folkeretten giver suveræne stater ret til at bestemme deres egne statsborgerlove. Det er ikke automatisk i alle lande, heller ikke i Danmark og Norge. Ægteskab giver ikke automatisk ret til statsborgerskab eller lovligt ophold i Danmark og Norge for en udlænding som indgår ægteskab med en statsborger. Der er ikke noget i folkeretten som siger at de som indgår ægteskab kan bosætte sig i et hvilket som helt land de ønsker.

Også Kohelet Policy Forum har kommenteret HRW-rapporten: – Hele rapporten er skrevet som om Israel styrer alle palæstinenserne, og som om de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA) ikke eksisterer, påpeger Kohelet. Siden 1993 har palæstinenserene haft egne myndigheder, siden 2007 har de til og med haft to forskellige regeringer. PA fungerer udenom Israels kontrol, Israel beskatter ikke palæstinenserne og er ikke lovgiver i A- og B-områderne i Judæa og Samaria (Vestbredden).

Kohelet rammer hovedet på sømmet her: «I Oslo-aftalerne blev PA og Israel enige om et rammeværk om at dele myndighed og suverænitet i områder hvor regeringerne og befolkningerne er sammenvævet. HRW bruger de konstruktioner – som er aftalt mellem Israel og PLO – som bevis på anti-palæstinensisk apartheid. De siger i praksis at de internationalt støttet Oslo-aftaler, for hvem der er modtaget flere Nobelpriser, er det samme som apartheid, altså de selv samme aftaler, hvis hovedpersoner blev hædret med Nobelpriser.

HRW ignorerer PAs politik som ligner apartheid: PA giver økonomisk belønning til dem som myrder jøder. PA torturerer og straffer palæstinensere med lange ophold i hårde arbejdslejre eller dødsdomme, hvis de sælger deres ejendom til jøder. HRW-rapporten nævner “israelske palæstinensere”, men nævner aldrig “jødiske palæstinensere” fordi de palæstinensiske selvstyremyndigheder har skabt et regime hvor det er umuligt for jøder at bo under deres jurisdiktion. Læs HER om PAs straf ved salg af ejendom til jøder.

Trods HRW-rapportens længde, ignorerer den helt palæstinensisk terror. HRW fremstiller Israels ikke voldelige sikkerhedstiltag (kontrolposter og barrierer) som undertrykkelse, men ignorerer helt at tiltagene er blevet indført for at stoppe palæstinensisk terror og vold før den sker. De israelske tiltag er således forebyggende.

HRW-rapporten nævner terrorgruppen Hamas 13 gange. Hamas omtales som et palæstinensisk parti, men HRW oplyser ikke at den iransk-støttet terrorgruppe Hamas som har kontrolleret Gaza siden 2007, er listet som en terrororganisation af blandt andet USA, EU og Israel. Læs hvorfor Hamas er så farlig HER.

I år udgav Amnesty International en over 200 siders rapport hvori Israel blandt andet anklages for apartheid. Amnesty International ser ikke kun Israels sikkerhedstiltag de seneste år som apartheid, men selve den jødiske statsdannelse. «Dette apartheid-system har sin opringelse i etableringen af Israel i maj 1948,» står der i rapportens sammendrag. «Amnesty International konkluderer med at staten Israel ser på og behandler palæstinenserne som en mindreværdig ikke-jødisk racegruppe,» skriver Amnesty i deres konklusion.

Amnesty gør det tydeligt at de støtter palæstinensiske krav som vil betyde at verdens eneste jødiske stat forsvinder. De kræver at Israel «anerkender palæstinensiske flygtninge og deres efterkommers ret til at vende tilbage til de hjem som de eller deres familier en gang boede i, i Israel eller OPT [Amnestys forkortelse for hvad de kalder for «de okkuperede palæstinensiske områder»]».

Udover at søtte Israels ødeleggelse, eller som et direkte resultat af ønsket, anbefaler Amnesty også at indføre våbenembargo af Israel og rejse international tiltale mod israelske ledere for «apartheid». De palæstinensiske myndigheder (PA) advares om at deres sikkerhetssamarbejde med Israel bidrager til at opretholde apartheid.

Amnesty’s rapport er antisemitisk: Lior Hayat som er talsmand for Israels udenrigsministerium, udtaler at Amnestys rapport er «en samling løgne» som «nægter staten Israels ret til at bestå som det jødiske folks nationale stat»: – Det her er dobbeltstandard, at dæmonisere Israel for at delegitimere staten Israels eksistens. Det er komponenterne bag moderne antisemitisme, siger han til The Telegraph og tilføjer: – Vi har ikke andet valg end at sige, at at hele rapporten er antisemitisk.

Bidrog Norge til apartheid? «Amnestys rapport twister, vender og drejer folkeretten, israelsk politik og fakta på jorden,» skriver NGO Monitor i deres analyse af Amnesty-rapporten. Amnesty fremstiller det som værende en at Israel har indført love og praksiser som sikre statens jødiske identitet. Ligesom HRW fremstiller Amnesty også loven som giver jøder fra hele verden mulighed for israelsk statsborgerskab som en forbrydelse (Hok Hashvut) – det til trods for (som tidligere nævnt) at den slags love er forankret i folkeretten og praktiseres af flere nationalstater (inkl. lande som Irland, Spanien og Tyskland).

I 1990’erne bidrog norske diplomater til Oslo-processen, hvor flere aftaler mellem Israel og PLO blev indgået. Aftalerne tilrettelagde etableringen af de palæstinensiske selvstyremyndigheder. Ifølge Amnestys analyse var også Oslo-aftalerne et apartheid værktøj. Det viser blot hvor langt organisation er villig til at gå i deres dæmonisering af Israel.

Kritik af Amnestys metode: NGO Monitor skriver at «Amnestys metode er ugennemsigtig og ikke i henhold til internationalt anerkendte standarder for indsamling af fakta». Rapportens forfattere opgives ikke og eksperter er ikke blevet konsulteret. Amnesty skriver at de har interviewet 56 personer fra de aktuelle områder, men opgiver ikke deres navne.

Amnesty skriver at de «har dokumenteret forbrydelser udført af de palæstinensiske myndigheder eller væbnede grupper mod palæstinensere og israelere», men siger at «det ikke er fokus i denne rapport». Ved at udelade hvad de har fundet af beviser for palæstinensiske forbrydelser, får dem som læser Amnestys rapport ikke den nødvendige baggrund for at forstå mange af de israelske tiltag som Amnesty fordømmer i rapporten.

B’tselem: er en venstreorienteret israelsk NGO som blandt andet får store beløb af EU,Sverige, Schweiz, Danmark, Holland, Norge, Holland, Frankrig, Storbritannien, Folkekirkens Nødhjælp, Trocaire (Irland), Catholic Relief Services (USA), Christian Aid Ireland, Diakonia (Sverige), Bread for the World- EED (Tyskland), ZIVIK (Tyskland), Ford Foundation, New Israel Fund, UNICEF og UNDP.

Danmark vigtig B’tselem donor: Det internationalt ankerkendte forskningsinstitut NGO Monitor har afdækket hvor B’tselem får deres midler fra. Danmark er blandt deres vigtigste donorlande – læs rapporten HER. Læs også: I 2019 havde B’tselem en indkomst på omkring 20 mio. kroner.

Ved at støtte B’tselem økonomisk ignorere Danmark organisationens agenda om at sværte Israel til på den internationale mediearena og sprede anti-israelsk propaganda som ikke har hold i virkeligheden. Danmark bør stoppe støtten til B’tselem og kærve at de basere deres rapporter på valid information frem for falske apartheid anklager.

I 2021 skrev Yoseph Haddad som er kristen, israelsk-araber og administrerende direktør for NGO’en Together – Vouch for each Other om B’tselem: – I sidste uge vågnede jeg en morgen i mit hjem i Nazareth og opdagede til min forbløffelse at jeg lever under et racistisk apartheidregime som vil “fremme og viderefører overlegenhed hos en gruppe mennesker – jøderne.” Jeg gned mine øjne, læste nyheden igen og faldt til ro efter jeg indså, at den var baseret på endnu en rapport fra den venstreorienterede israelske NGO B’Tselem.

Haddad understreger at rapporten som er ren propaganda er et problem, fordi den spredes i hele verden – også til Danmark og propagandaen er effektiv. Læs HER.

B’Tselem præsenterer sig selv som en menneskerettighedsorganisation, i virkeligheden er det en organisation med en klar politisk agenda som er i modsætning til Israels holdning. Og folk har åbenbart ingen grænser, tilføjer Haddad.

Hvordan kan de sige, at jeg, en arabisk-israeler, der aftjente i det israelske forsvar (IDF) sammen med jødiske soldater og har ledet hundredvis af jødiske medarbejdere, lever i en apartheidstat? Hvordan kan de sige at der er nogle i vores samfund som lever i en apartheidstat, når vi er læger, dommere og endda lovgivere? Hvordan kan du sige, at Samer Haj-Yehia lever i en apartheidstat, når han leder den største bank i Israel? B’Tselem har allerede nået topmålet af hykleri, men at sammenligne Israel med en apartheidstat med dets racelove er ikke kun en forvrænget løgn – det er også en fornærmelse mod alle de sydafrikanere som levede under apartheid i Sydafrika. Det er foragt for- og kynisk udnyttelse af konceptet.

Jeg siger ikke, at alt i Israel er perfekt. Nogle ting kan blive bedre. Men vis mig et land, hvor alt er perfekt. Jeg ser på vores naboer i regionen og takker G_d for, at jeg blev født i staten Israel – det eneste demokrati i Mellemøsten. Det er sandt, at det arabiske mindretal i Israel står over for udfordringer, ligesom andre nationale mindretal gør i andre lande.

Alle mindretal i Mellemøsten – shiamuslimer, sunnimuslimer, Yazidi, kurdere og selvfølgelig de kristne forfølges, staten Israel er det eneste land som giver ALLE sine mindretal lige rettigheder og evnen til at påvirke deres fremtid.

Når B’Tselems direktør Hagai El-Ad, som er jøde, beslutter at jeg, min arabiske familie og mine arabiske venner lever i en apartheidstat, siger han sammen med sin organisation, at de ser os som andenrangsborgere. B’Tselem, lad være med at fremme jeres agenda på vores bekostning! Slutter Haddad.

Skal man græde eller grine over danske politikers brug af løgne og anti-israelsk propaganda som kilde til at fremme anti-israelsk lovgivning i Danmark? Det er decideret pinligt at danske politikere bruger ikke-valide kilder som er blevet bredt kritiseret internationalt for ikke at være korrekte, løgnagtige og løsrevet fra virkeligheden som den ser ud i Israel. Det er også pinligt at danske politikere har lagt navn til et folketingsbeslutningsforslag, uden at sætte sig ind i fakta, men blot har taget udgangspunkt i rapporterne som ikke er baseret på fakta. Eksempelvis har de danske politikere ikke sat sig ind i at palæstinenserne som lever i Område A og B i Judæa og Samaria (Vestbredden), lever under det palæstinensiske selvstyre (PA) som blandt andet får milliarder i bistand fra Danmark, EU, Norge og USA. Israel har kun kontrol over Område C i Judæa og Samaria, hvor de israelske bosættelser også ligger og jf. folkeretten er de lovlige. Israel har ikke kontrol over eller besat PA’s områder. De danske politikere burde have læst op på Oslo-aftalerne (1993) som Israel og palæstinenserne indgik. Israel trak sig helt ud af Gaza i 2005, i 2006 vandt den iransk-støttet terrorgruppe Hamas det eneste palæstinensiske valg afholdt. I 2007 begik Hamas et blodigt kup mod Fatah som kontrollerer PA og tog kontrol over enklaven. Siden 2007 har indbyggerne i Gaza levet under det brutale Hamas-regime. Israel har hverken besat Judæa og Samaria eller Gaza. At de danske politikere ikke har sat sig ind i selv den mest basale viden om Israel og palæstinenserne, er yderst kritisabelt og vidner om at beslutningsforslaget ikke bunder i et reelt ønske om at hjælpe palæstinenserne, men derimod at dæmonisere Israel. Pinligt!







Facebook
Twitter
Email
WhatsApp