Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Her mødes de for første gang

Her mødes Benjamin Netanyahu og Recep Erdogan for første gang, 19. september, FN-topmødet i New York. (Foto: GPO)
Benjamin Netanyahu og Recep Tayyip Erdogan mødtes ansigt til ansigt under FN-topmødet.

Israels premierminister Benjamin Netanyahu mødte Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan på sidelinjen af FN’s Generalforsamling i New York. Det er første gang de to statsledere mødes ansigt til ansigt.

Mødet fandt sted dagen efter Erdogan fortalte journalister, at han støtter USA’s forsøg på at formidle normaliseringsaftale mellem Saudi-Arabien og Israel. Erdogan sagde, at en sådan aftale vil reducere spændingerne i regionen.

Netanyahus kontor udtaler, at Israels premierminister og Erdogan er enige om at koordinere flere besøg i den nærmeste fremtid, skriver Jerusalem Post.

Ifølge den israelske nyhedskanal N-12, ønsker Erdogan at rejse til Israel og bede i Al-Aqsa-moskeen i Jerusalem. Bønnen vil markere 100-årsjubilæet for grundlæggelsen af den tyrkiske republik, 29. oktober 1923. Jerusalem hørte under Det Osmanniske Rige frem til deres fald i 1917 (Første Verdenskrig), hvorefter området blev en del af det britiske mandat.

Ifølge Tyrkiet drøftede Erdogan og Netanyahu forholdet mellem Israel og palæstinenserne. De diskuterede også samarbejde inden for energi, teknologi, innovation, kunstig intelligens (AI) og cybersikkerhed.

Netanyahu og Erdogan havde en stor delegation med sig til mødet. (Foto: Tyrkiets præsident)

Tyrkias udenrigsminister, energiminister og chef for efterretningstjenesten var også til stede ved mødet. Erdogan skrev på X, at han håbede mødet ville være “fordelagtigt for vores land og region”.

Primo 2010’erne var forholdet mellem Israel og Tyrkiet på frysepunktet, men blev blødt op med årene. Det blev meget tydeligt under Erdogans tale til FN’s Generalforsamling den 19. september.

I modsætning til sine tidligere taler, undlod Erdogan at kritisere Israel og kom kun med få støttende ord til palæstinenserne, som han kun nævnte i en bisætning. Erdogan holdt sin FN-tale blot få timer før sit møde med Netanyahu.

I tidligere år brugte Erdogan FN som platform til at komme med skarpe udtalelser mod Israel. I 2020 forlod den israelske delegation salen, da Erdogan brugte talerstolen til at demænisere Israel. Nu er tonen en helt anden.

Nogle af årsagerne til, at Tyrkiets præsident har ændret sin diplomatiske kurs over for Israel, skyldes øget diplomatisk isolation og økonomiske vanskeligheder. Tyrkiet og Israel havde et rigtig tæt samarbejde igennem flere år, men forholdet blev ødelagt, efter ti tyrkiske aktivister blev dræbt efter de angreb israelske soldater ombord på skibet Mavi Marmara i 2010.

Men i efteråret 2022 genetablerede Tyrkiet og Israel fulde diplomatiske forbindelser, efter Israels præsident Isaac Herzog havde besøgt Erdogan i Ankara. Præsident-besøget blev et vendepunkt for forholdet mellem de to lande. Efterfølgende begyndte Tyrkiet at deportere medlemmer af den iransk-støttet terrorgruppe Hamas.

Israel og Tyrkiet samarbejdede om at afværge terrorangreb mod israelske turister i Tyrkiet. Og Tyrkiet takkede Israel for deres rednings- og nødhjælp efter det forfærdelige jordskælv, der ramte landet.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem