Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Humanitærhjælp doneret af israelere på vej til Tyrkiet

Israelske redningsfolk leder efter overlevende i murbrokkerne efter jordskælv i Kahramanmaras, Tyrkiet 10. februar 2023. (Foto: Flash90)
Israelsk og tyrkisk rederi er gået sammen om at sende humanitærhjælp til Tyrkiet samlet ind fra israelske virksomheder, lokale myndigheder og private.

En stor sending med humanitær hjælp doneret af israelere blev i dag sendt fra Haifa havn til Tyrkiet, udtaler virksomhederne som har hjulpet med at samle donationerne ind til Tyrkiet hvor flere voldsomme jordskælv har kostet mange tusinde menneskeliv, skriver Jerusalem Post.

Donationerne til Tyrkiet er resultatet af et samarbejde mellem det israelske rederi Coral Maritime Services og det tyrkiske rederi Ata samt virksomheden Tribu, der arbejder for at gøre frivilligt arbejde mere tilgængeligt.

Hjælpen blev samlet ind fra israelske virksomheder, lokale myndigheder og private. I sendingen er eksempelvis soveposer, madrasser, tæpper, varmt tøj, sko, legetøj, toiletartikler og hygiejneprodukter.

Israel tilbød hurtigt efter jordskælvene ramte Tyrkiet og Syrien at hjælpe begge lande. Tyrkiet takke ja, mens Syrien nægtede at tage imod hjælp fra den jødiske stat. Syrien anerkender ikke Israels ret til at eksistere. Syrien har efter sigende modtaget hjælp fra Israel via tredje part og flere israelere har efter sigende samlet ind til hjælp til Syrien som er blevet sendt ind i landet under radaren.

Tyrkiet har takket Israel for deres hurtige hjælp hvor flere hundrede israelere tog afsted for at redde liv og israelsk felthospital med operationsstuer, røntgen og israelske læger blev sat op i løbet af få timer. På felthospitalet blev syriske jordskælvsofre som lever i Tyrkiet også hjulpet

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem