Den 28. juli rejser Israels premierminister Benjamin Netanyahu til Ankara på diplomatisk besøg, inkl. møde med Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan, lyder det fra premierministerens kontor, skriver i24NEWS.
Besøget er blevet bekræftet af Tyrkiet
Den 25. juli mødes præsident Erdogan også med de palæstinensiske myndigheders (PA) præsident Mahmoud Abbas.
Ifølge kilder vil Netanyahu og Erdogan diskutere et tættere samarbejde inden for turisme og erhvervslivet, efter Israel og Tyrkiet genoptog deres diplomatiske forbindelser i 2022. De to ledere forventes også at drøfte gasleveringer til Tyrkiet.
Premierminister Netanyahu og præsident Isaac Herzog lykønskede Erdogan, efter han vandt præsidentvalget i maj. I den forbindelse diskuterede lederne også en uddybning af forbindelserne mellem de to lande.
Fornyede diplomatiske forbindelser redder liv
I løbet af sommeren 2022, samarbejdede Israel og Tyrkiet om at afværge terrorangreb mod israelske turister i Tyrkiet. Eksempelvis sørgede israelske sikkerhedsagenter for at redde en gruppe israelske turister hjem fra Istanbul fra iransk terrorcelle.
Tidligere på året hjalp Israel Tyrkiet under de forfærdelige jordskælv som kostede mange menneskeliv. Tyrkiets ambassadør i Israel, hyldede den jødiske stat for at være blandt de første lande, der hjalp med at redde liv.