Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Radikale Venstre: EU bør lægge pres på Israel

Radikale Venstre - billede er taget fra partiets hjemmeside
Radikale Venstre - billede er taget fra partiets hjemmeside
I lighed med venstrefløjspartierne har RV tilsyneladende ingen interesse i Israel udover konflikten med palæstinenserne. RV mener Israel er skyld "i det hele". Alligevel vil RV kun agere i fællesskab med EU.

Tidligere i vores dækning af partiernes Israels politik:
MIFF har skrevet om Enhedslisten (EL), Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet (S) og Alternativet (ALT). Derudover har vi skrevet flere artikler om, hvordan venstrefløjspartierne samarbejder om, at sprede anti-israelsk propaganda. Det værste eksempel vi hidtil har set fra den front var Konferencen for palæstinensere i Europa afholdt fornyligt i Brøndby Hallen. Ved konferencen talte Pernille Skipper (EL), Mogens Lykketoft (S) og Caroline Magdalene Maier (ALT).


Nu er turen kommet til Radikale Venstre:

Partiets historie
Radikale Venstre (RV) blev stiftet i 1905 af tidligere Venstre medlemmer. Medlemmerne havde forladt partiet i protest over favorisering af store landbrug med mange dyr og meget jord – på bekostning af de små landbrug. RVs stemmer har ofte været afgørende for, hvorvidt S eller de borgerlige partier kunne danne regering. Partiet har både været i regering med Socialdemokratiet (S) og de borgerlige partier.



Partiet udviser manglende viden og respekt for Israels situation
– Partiet går meget op i Israel. F.eks. på partiets resolutionsliste fra 2017 er der over 60 resolutioner, heraf syv om EU, hvoraf to af dem drejer sig om Israel-Palæstina. De to resolutioner, som kan læses på S. 14-15 fylder lige så meget som de andre fem resolutioner tilsammen.


– Partiet er nærmest besat af bosættelserne.
– Partiet tager ikke afstand til FNs uretfærdige behandling af Israel.
– Der er støtte til boykot og sanktioner, hvis EU landene gør det sammen. Partiet lægger også kræfter i at påvirke EU.


– Der er eksempler på ekstreme udtalelser rettet mod Israel – og endnu flere eksempler på partiets samarbejde med venstrefløjen om at revse Israel. I lighed med venstrefløjen påstår partiet, at de ønsker at hjælpe palæstinenserne. Alligevel har partiet hverken positive bidrag at komme med eller forslag til krav.


Her kommer nogle slående eksempler på, hvordan RV især de sidste par år har beskæftiget sig med Israel. RV er stort set kun uenig med de überkritiske partier om, hvorvidt Danmark bør agere alene eller sammen med EU. Eksemplerne er listet i omvendt kronologi – med de nyeste eksempler først.


Nej til dansk enegang om forbud mod handel med israelske bosættelser (februar 2019)
Partiet kalder de israelske bosættelser for “ulovlige” og mener at de “undergraver fredsprocessen”. Men RV er imod dansk enegang. I stedet opfordrer RV regeringen til at undersøge muligheden for indførelse af fokuserede sanktioner sammen med EU mod israelske virksomheder, som finansierer israelske bosættelser.



RVs betænkning (februar 2019) over forslag til folketingsbeslutning om forbud mod import af varer fra israelske bosættelser [af Christian Juhl (EL) m.fl.]:

Radikale Venstre stemmer imod forslaget. Ligesom for-
slagsstillerne finder Radikale Venstre, at de israelske bosæt-
telser er under al kritik, da de både er ulovlige og undergra-
ver fredsprocessen. Men modsat forslagsstillerne tror Radi-
kale Venstre ikke, at dansk enegang på dette område er den
rette strategi for at lægge et effektivt pres på den israelske
regering. Dels er det tvivlsomt, om der overhovedet er jurid-
isk mulighed for dansk enegang, da handelssanktioner som
udgangspunkt er EU-kompetence, dels vil et fælles skridt fra
alle EU-lande sende et langt mere robust signal. Radikale
Venstre vil derfor i stedet opfordre den danske regering til at afsøge mulighederne for i EU at finde fælles fodslag om me-
re fokuserede sanktioner, f.eks. over for de få israelske virk-
somheder, der i dag finansierer langt de fleste israelske bo-
sættelser.



RV vil sammen med EU anerkende Palæstina her og nu (september & november 2018)
Den 15. november 2018 skrev Mahmoud Mohammad Mansour, formand for Palestinian Youth, Vejle og hovedbestyrelsesmedlem i Radikal Ungdom et indlæg i Berlingske Tidende: “Danmark og EU bør anerkende Palæstina som stat”. I indlægget fremhæver Mansour at Palæstina udstedte en uafhængighedsdeklaration den 15. november 1988. Mansour fremhæver også at Sverige allerede har anerkendt Palæstina og at Danmark for fredens skyld bør gøre noget for at få EU og USA til at følge Sveriges eksempel.

Indlægget hænger godt sammen med RVs resolution vedtaget ved partiets landsmøde i september 2018, hvor der kun blev vedtaget èn kort resolution om Israel-Palæstina.

RVs resolution mod Israel – S. 14, vedtaget ved partiets landsmøde sept. 2018

Mens partiet på den ene side anerkender: “såvel det jødiske som det palæstinensiske folks ret til egen selvstændig stat” går partiet ind for at Danmark og andre EU lande anerkender en palæstinensik stat nu. Ifølge partiet vil EU dermed: “tager ansvar” for en varig fredelig løsning. Men, RV overser, at gældende international lov kræver, at der foreligger en fredsaftale mellem Israel og en anerkendt palæstinensisk leder, før anerkendelse af en palæstinensisk stat er mulig. En her og nu anerkendelse af Palæstina vil betyde, at Israel ikke får en garanti for sikkerhed, mens palæstinenserne derimod får en stat uden der stilles krav til dem om, at de skal leve i fredelig sameksistens med Israel.


I opfordring til udvikling af EU samarbejdet sammenligner RVs formand Israel og Netanyahu med Rusland og Putin
Under overskriften “Europa skal fremad” (juli 2018) skriver RVs nuværende leder, Morten Østergaard nedenstående om Israel på partiets hjemmesideside, hvor han plæderer for: “en linje, der adresserer EU’s største udfordringer: flygtningestrømmen, klimakrisen, Ruslandsspørgsmålet, uddannelsespolitikken og behovet for fleksibel arbejdskraft.” 

Oplægget indeholder mange eksempler, men klimakset – set fra et dansk perspektiv – kommer i nedenstående afsnit:

For det er ved at være en progressiv medspiller i EU, at Danmark kan opnå større indflydelse end vores størrelse berettiger. Vi har en enestående adgang til at påvirke vores egen fremtid, når vi forstår at løsninger på de problemer som udfordrer os mest, nok påvirker os alle hver for sig, men ikke kan løses af et land alene.

Morten Østergaard kommer med en kort liste af eksempler:
At sikre arbejdsgivere de optimale vilkår for at skabe arbejdspladser – at være med til at sikre, at voksne og børn ikke drukner i Middelhavet på flugt fra krig og fattigdom – og at gå i rette med Putin og Netanyahu.

Det er slående at Israel, som er en demokratisk stat sammenlignes med Rusland, som er et diktatur. Koblingen sker ved at antage, at Netanyahu er lige så autokratisk som Putin er – hvilket er absurd. Koblingen mellem de to ledere afspejler en hånlig foragt for det israelske demokrati.

Nedenstående udtalelser fra RVs resolution mod Israel i 2017 er sandsynligvis nogle af de værste vi har fundet hos partiets top. Set i det lys – er det ikke overraskende, at partiet ofte er enig med Enhedslisten (EL), Alternativet (ALT), Socialistisk Folkeparti (SF) og dele af Socialdemokratiet (S). Eneste forskel er blot, at RV ikke ønsker Danmark går forrest .


RV kræver EU bruger diplomati og handelspolitik som pressionsmiddel mod Israel til at overholde FN-resolutioner (september 2017)
RV anerkender ikke, at FNs mange vedtagelser af resolutioner mod Israel, hvoraf en del af dem er baseret på løgne og fordrejninger, bl.a. i forslag fra Israels fjender. Derfor er det ikke overraskende, at RV ønsker at udnytte diplomati og handelspolitik som pressionsmiddel mod Israel til at overholde samtlige FN-resolutioner. Her er partiets resolution fra landsmødet i september 2017 – side 15:

RVs resolution mod Israel S. 15, vedtaget ved partiets landsmøde i 2017.


Man kan egentlig ikke klandre RV for at tilslutte sig EUs holdninger og politik. EU laver jo i stigende grad en skarp sondring mellem på den ene side Israel “inden for” 1949 våbenstilstandslinjen (ofte kaldet den grønne linje – og 1967-grænser) og på den anden side israelsk-kontrollerede territorier uden for de “internationalt anerkendte grænser”.

Siden 2014 er EU gået ind for mærkning af varer fra territorierne. Siden 2013 har EU i stigende grad stillet krav om, at samarbejde med israelske institutioner samt israelsk detalgelse i EU finansierede projekter kun gælder inden for den grønne linje. Opfordring til sondring medtager i øvrigt også alle virksomheder uden for territorierne, som direkte eller indirekte finansierer eller støtter aktiviteter i territorierne.

Ovennævnte holdninger bygger på en overbevisning om, at samtlige bosættelser er ulovlige. Synspunktet bliver ikke mere sand af, at en stor en del af verdenen tror på det.

Når der dykkes ned i økonomien inden for og uden for de grønne linjer, ser man dels, at mange palæstinensere får gavn af bosættelserne – og dels, at det i mange tilfælde ikke er muligt eksempelvis at forbyde køb af varer og tjenesteydelser det ene sted, uden at det indbærer forbud mod handel med hele Israel – samt vigtige dele af de områder, som hører under Det Palæstinsinensike Selvstyre.

Den stejle sondring står i vejen for opbygning af samarbejde og tillid mellem befolkningerne.

Det bør desuden understreges, at blokaden af Gaza er ikke ulovlig – og igen, gentagelse af påstanden om, at den er ulovlig gør den ikke mere sand.



Åbent møde “50-året for besættelsen” sammen med EL, ALT, og SF
Den 9. juni 2017 blev der holdt et engelsksproget møde om “50-året for besættelsen af de palæstinensiske territorier”. Mødet var et modsvar til Yom Yerushalayim, hvor israelerne fejre den mirakuløse sejr under Seksdageskrigen. Israelerne tumler med den udfordring og belastning krigens sejre har medført. Israel har en høj grad af kontrol over et andet folk, og det er yderst vanskelligt at sikre rettigheder i lyset af sikkerhedsproblemerne.

Men derfra og så til at påstå Israel har besat palæstinensiske territorier siden 1967 er en voldsom fordrejning af sandheden. På det tidspunkt var territorierne ikke palæstinensiske. De to områder, som i 1993-1994 skulle blive udnævnt som basis for en palæstinensisk stat var besat af Egypten (Gaza) og Jordan (“Vestbredden” og “Østjerusalem”). jøderne blev udstødt, hvad der bl.a. indebar fjernelse af gamle jødiske samfund.

Det er i øvrigt slående, at mødet henvender sig til engelsktalende og udlændinge frem for den danske befolkning. Det er èn ting, at RV ønsker internationale handlinger helst bør være multilaterale. Men, i hvor høj grad mon baglandet kommer med.

Her er talerlisten:

  • Sausan Kanaan Berg Danish-Palestinian journalist .
  • Mahmoud AbuRahma, Director of International Relations, Al Mezan
  • Centre for Human Rights – Gaza
  • Hagai El-Ad, Director of B’Tselem – the Israeli Information Center for
  • Human Rights in the Occupied Territories
  • Birgitte Qvist-Sørensen, General Secretary DanChurchAid
  • Remarks by members of Parliament
    • Holger K. Nielsen – Socialist People’s Party (SF)
    • Morten Østergaard – The Social Liberal Party (RV)
    • Rasmus Nordqvist – The Alternative (ALT)
    • Nikolaj Villumsen The Red-Green Alliance (EL)

Alligevel gik RV ikke så langt som EL, SF, og ALT i deres artikel “Otte tiltag skal få Israel til at droppe ulovlige bosættelser“.

Læs også:

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!