Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Search

Search Results for: Marokko

Stille i Ramallah efter Marokkos normalisering med Israel

Da Emiraterne annoncerede at de ville normaliserer forholdet med Israel i august (Abrahamaftalerne blev indgået mellem Israel, Emiraterne og Bahrain – læs mere HER), kom der stærke reaktioner fra de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA) i Ramallah. Tiltaget var «forkastelig», «forræderi» og «en dolk i ryggen». PA kaldte deres ambassadør tilbage fra Abu Dhabi, Emiraternes flag og billeder af emiratiske ledere blev brændt under palæstinensiske protester og PA forsøgte at samle Den arabiske liga i fordømmelse. Men de palæstinensiske protester førte ikke noget med sig. I september afviste Den arabiske liga at fordømme – læs mere HER. Det vakte stor palæstinensisk skuffelse – læs mere HER. Kort tid herefter annoncerede Bahrain at de også ville normalisere forholdet med Israel. Siden er Sudan fulgt efter – læs mere HER og i sidste uge fulgte Marokko også med – læs mere HER. Nu kommer der andre toner fra Ramallah, påpeger Aaron Boxerman i avisen Times of Israel. «Som et tegn på hvor meget tingene har ændret sig på blot fire måneder, blev nyheden om at Marokko vil genoprette bilaterale forbindelser med Israel ikke mødt med så meget som et pip fra de palæstinensiske selvstyremyndigheder.» Palæstinensiske ledere som var hårde i deres fordømmelser i august og september, er indtil videre ikke kommet med offentlige udtalelser. Fatah-chefen Jibril Rajoub kom med et relativt forsigtigt svar da han blev spurgt om sagen under sit besøg i Irak, og det blev ikke gengivet via PA- eller Fatah-kanaler. I de palæstinensiske aften-nyheder torsdag, sendt tre timer efter Donald Trumps Tweet om Israel-Marokko gennembruddet, blev nyheden ikke nævnt med et ord. En Fatah-talsperson nægter at kommentere sagen overfor Times of Israel. «Palæstinensiske myndigheder viser tegn på at de justere deres strategi i forhold til den nye regionale realitet hvor åbne forbindelser med Israel ikke længere er tabu,» skriver Boxerman. Læs

Besøk denne siden »