Den 10. maj skrev udenrigsminister Lars Løkke på X: – I dag giver vi Palæstina en stærkere stemme i FN. Jeg håber, at vi dermed viser palæstinenserne, at der selv i en mørk tid også er håb for fremtiden. Danmark støtter fortsat op om en to-statsløsning.
I sin udtalelse refererer udenrigsministeren til, at Danmark den 10. maj var blandt de 143 lande som stemte for en resolution, der opfrodrede FN-sikkerhedsrådet til at godkende palæstinenserne som FN-medlem, skriver B.T.
I Den Korte Avis skrev Lars Hedegaard: – Fredag den 10. maj skulle FN’s generalforsamling stemme om forslaget til at give ”Palæstina” fuldt medlemskab af organisationen, hvilket i realiteten ville indebære en officiel anerkendelse af en ny stat. Forslaget var dødfødt, fordi USA som medlem af Sikkerhedsrådet på forhånd havde nedlagt veto.
For forslaget stemte 143 lande, 9 stemte imod, og 25 undlod at stemme.
Blandt nejsigerne var Argentina, Ungarn, Israel og USA. Finland, Tyskland, Italien, Holland, Sverige, Schweiz og Storbritannien var blandt dem, der ikke stemte, mens Danmark stemte for.
Det er med andre ord officiel dansk politik at anerkende en stat, der aldrig har eksisteret som andet end et område behersket af jødehadere, der indoktrinerer skolebørnene med fanatisk antisemitisme og giver rigelige pensioner til efterladte for ”martyrer”, der har myrdet jøder.
Man kan derfor roligt regne med, at en palæstinensisk ”stat” bliver en terrorrede styret af palæstinensernes bagmænd i Teheran, hvis erklærede mål er Israels totale udslettelse.
Man må gå ud fra, at Lars Løkke Rasmussen har fået tilslutning til den anti-israelske kurs i Det Udenrigspolitiske Nævn, for det er vel ikke noget, som den islamofile og indvandringsbegejstrede mand alene kan bestemme.
USA begrunder sin afvisning med, at en tostatsløsning på den igangværende konflikt forudsætter direkte forhandlinger mellem parterne – altså mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre, og Israel vil givetvis nægte at acceptere en fremskudt bastion for Irans langskæggede galninge i sit nærmeste nabolag.
Men det er altså, hvad Danmark mener, at den jødiske stat skal finde sig i.
Statsminister Mette Frederiksen vil på den ene side give palæstinenserne en “international stemme”, hvilket er årsagen til at Danmark steme for resolutionen, skriver DR. Samtidig understreger statsministeren at: – Vi kan kun acceptere en palæstinensisk stat, hvis der er en fuld anerkendelse af Israels ret til at eksistere.
Under en demokratikonference afholdt for få dage siden af Anders Fogh Rasmussens Alliance of Democracies, understregede statsministeren at Danmark kun vil anerkende en palæstinensisk stat, hvis det sker i forbindelse med en to-statsløsning: – Det afgørende for begge lande og begge befolkninger må være deres respektive sikkerhed. Vi kan kun acceptere en palæstinensisk stat, hvis der er en fuld anerkendelse af Israels ret til at eksistere.
Til forskel for Danmark, ser situationen anderledes ud i Norge, hvor regeringen står klar til at anerkende en palæstinensisk stat, uden der stilles krav om at Israels ret til at eksistere anerkendes. I dag skrev MIFF’s daglige leder Conrad Myrland: Støre-regeringen kan til enhver tid anerkende en palæstinensisk stat. Tænk, hvis Støre ville lære noget af sin socialdemokratiske kollega i Danmark.
Tilbage i april udtalte Norges udenrigsminister at han står klar til at anerkende «Palæstina». At anerkende en palæstinensisk stat uden forhandlinger mellem parterne og uden krav om anerkendelse af Israels ret til at eksistere som en jødisk stat, vil være en katastrofe som undergraver folkeretten.
I lighed med Danmark, stemte Norge også for en opgradering af de palæstinensiske myndigheder (PA) i FN-systemet. Men til forskel for Norge, understreger Danmark at anerkendelse af en palæstinensisk stat ikke er aktuel på nuværende tidspunkt.
Tilbage i 2021 sagde præsident Biden: – Der vil først komme fred når regionen anerkender Israel som en uafhængig jødisk stat.
Norges planer om at anerkende en palæstinensisk stat uden en forhandling, der garanterer Israels sikkerhed er faldet på plads, er opskriften på mere terror og mere konflikt, hvilket Israel ikke kan leve med – især ikke efter 7. oktober-massakren mod Israel.
Værste massakre mod jøder siden Holocaust, den 7. oktober 2023 blev Israel udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust, men massakren ramte alle i den jødiske stat på tværs af religion, etnicitet, køn og alder. Massakren startede med at flere tusind terrorister stormede ind over grænsen fra Hamas-kontrolleret Gaza og gik til angreb mod forsvarsløse babyer, børn, kvinder, ældre og mænd. Massakren kostede over 1.200 liv, utallige blev massaevoldtaget og myrdet med bestialsk vold, flere tusind blev såret på krop og sjæl, og over 250, inkl. danske Yitzhak blev kidnappet til Gaza. Siden massakren er israelske byer blevet udsat for tusindvis af raketangreb fra flere fronter, inkl. Gaza, Libanon, Yemen og Iran. Derudover er flere hundrede tusind israelere blevet flygtninge. Mange af dem er flygtet til udlandet, inkl. Danmark. Men selvom massakren menes at være den mest dokumenteret forbrydelse mod menneskeden, har det ikke danske mediers interesse.
De palæstinensiske myndigheder og Fatah hylder massakren, siden de palæstinensiske myndigheder (PA) blev oprettet primo 1990’erne i forbindelse med Oslo-aftalerne, har de danske skatteydere sendt milliarder af kroner i deres pengekasse. PA og partiet Fatah som kontrollerer dem, lægger ikke skjul på deres støtte til terror mod Israel. Siden 7. oktober-massakren mod Israel har PA og Fatah hyldet, hædret og belønnet terroristerne som myrdede, maltrakterede, voldtog og kidnappede babyer, børn, kvinder, ældre og mænd. PA har misbrugt dine skattekroner til at hylde og hædre terroristerne i medier og skoler. Samtidig nægter PA at fordømme massakren mod Israel som kostede over 1.200 liv. I stedet har PA misbrugt international bistand til at speede deres jødehad op. Derudover praler PA-sikkerhedsstyrker af deres del i terror-krigen mod Israel.
Lad os håbe at Norge vil lytte til Danmark. Lad os håbe at Danmark vil stå fast på, at anerkendelse af Israels ret til at eksistere er forudsætningen for en to-statsløsning, alt andet vil være en katastrofe for regionen og verden.
