Den 7. oktober blev Israel ramt af den værste massakre i landets historie og den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Massakren har kostet over 1,400 babyer, børn, kvinder, ældre og mænd livet. Mindst 7,189 er såret, utallige savnes fortsat og mindst 239 blev taget som gidsler til Gaza. Derudover har der været mindst 9,500 raketangreb mod flere israelske byer – især fra Gaza, men også fra Libanon, Syrien og Yemen. Til DR sagde en israelsk mor hvis søn er blandt de kidnappede: – Verden har vist at vi kun kan stole på os selv.
Massakren ramte alle israelere uanset religion, etnicitet, politisk holdning eller køn – israelske-arabere udgør omkring 20% af landets befolkning (ud af en befolkning på ca 10 mio). Den 7. oktober blev omkring 300.000 af Israels arabiske befolkning også ramt.
I Hamas-kotrolleret Gaza har der fredag og lørdag været hårde kampe mellem Israels forsvarshær (IDF) og Hamas-terrorister tæt på Shifa hospital i Gaza by. Ifølge IDF ligger Hamas’ militære hovedkvarter under hospitalet, som er det største i Hamas-kontrolleret Gaza.
IDF har fået kontrol over flere vigtige Hamas-udposter. Over 150 Hamas-terrorister blev dræbt i kampene. Israelske soldater er nu tæt på hospitalet.
Mindst 13 civile blev dræbt, da Hamas forsøgte at affyre et missil mod IDF-soldaterne, der opererede i området. Missilet missede sit mål og ramte i stedet en gruppe civile uden for hospitalet. Hamas beskylder Israel for drabene.
En israelsk embedsmand fortæller til amerikanske The Wall Street Journal, at de har mistanke om, at nogle af de 240 gidsler, som Hamas holder fanget i Gaza, holdes fanget i hovedkvarteret under Shifa-hospitalet.
Flere tusind Hamas-terrorister menes at være dræbt under IDF’s landoperation. Knap 40 IDF-soldater er blevet dræbt. Israel har bedt de civile i Gaza om at evakuere fra den nordlige del af enklaven til den sydlige del. Efter IDF sikrede en humanitær korridor for de civile er mindst 50,000 evakueret.
Imens er situationen meget spændt ved flere fronter. I går blev 4 IDF-soldater alvorlig såret af panserværnsmissil-angreb og drone-angreb fra Syd-Libanon.
I torsdags blev en skole i den israelske by Eilat, ved Det Røde Hav angrebet af drone fra Syrien