7. oktober-massakren i Israel vil gå over i historien som den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Massakren har kostet over 1,400 babyer, børn, kvinder, ældre og mænd livet. Over 7000 er såret , utallige savnes fortsat og mindst 241 blev taget som gidsler til Gaza. Derudover er flere israelske byer blevet angrebet af flere tusind raketangreb- især fra Gaza, men også fra Libanon, Syrien og Yemen.

Efter massakren er Israels forsvarhær (IDF) gået ind i Gaza for at stoppe truslen fra Hamas og for at få gidslerne hjem.
Omkring 50.000 palæstinensere blev i går evakueret fra den nordlige del af Gaza, da Israel åbnede en humanitær korridor.
Forinden var det blevet omdelt flyers med opfordring til at evakuere og hvilken flugtrute indbyggerne kunne bruge for at komme væk.
I søndags var der kun 2000 indbyggere som evakuerede mod syd, fordi dele af flugtruten fortsat blev kontrolleret af Hamas. Terrorgruppen har tidligere forhindret civile i at flygte mod syd. Terrorgruppen vil have de bliver i nord så de kan blive brugt som menneskelige skjolde. I tirsdags evakuerede 15.000 civile.
Daniel Hagari, der er talsperson for Israels forsvarshær (IDF), mener antallet af evakuerede viser at Hamas er ved at miste kontrollen i Gaza: – I dag så vi 50.000 som evakuerede mod syd. De indser at Hamas har mistet kontrollen, udtaler Hagari.
Hagari gentog også meldingerne, der er kommet fra politisk side – der kommer ikke våbenhvile før de over 240 babyer, børn, kvinder, ældre, syge og mænd, der blev kidnappet under 7. oktober-massakren frigives.
Hagari understreger at der vil være humanitære pauser så civile kan evakuere.
IDF says thousands of Palestinians continue to evacuate northern Gaza via a humanitarian corridor on Salah a-Din road, which is open between 10:00 and 14:00. pic.twitter.com/7gjyhI9M0g
— Emanuel (Mannie) Fabian (@manniefabian) November 8, 2023