Virkeligheden i Israel overgår ofte fantasien – mens MIFF arbejdede på nærværende artikel, blev den israelske by Sderot som ligger tæt på Gaza angrebet igen, igen af raketter fra den Hamas-kontrolleret enklave.
Indbyggerne i Syd-Israel betaler en høj pris for Hamas’ gentagende raketangreb. På det hjerteskærende billede nedenfor ses 8-årige Ori Shpilman som rystede af frygt i over 20 minutter efter raketalarmen ophørte (klippet blev taget af Oris mor, Reut Shpilman i 2019 fra byen Ashkelon i frustration over at leve med konstant frygt for raketangreb/terror fra Gaza). Læs og se det hjerteskærende klip HER.
Ori’s mor, Reut sagde blandt andet:
– Det er meget frustrerende, kløften mellem at forstå hvad der foregår i syd, og hvordan livet bare går videre i områder, hvor der ikke er alarmer, siger hun.
– På 30 sekunder skal vi nå at få fire børn i beskyttelsesrummet, som er lokaliseret uden for vores hjem. Vi kan ikke fortsætte sådan her, fortæller den opgivende mor til fire børn.
I Ashkelon har beboerne 30 sekunder til at nå i sikkerhed, når raketalarmen lyder. I områder endnu tættere på Gazastriben, er der mindre tid – helt ned til 0 sekunder.
MIFF har skrevet utallige artikler om den iransk-støttet terrorgruppe Hamas som har kontrolleret Gaza siden de overtog enklaven i 2007 ved blodigt kup mod partiet Fatah som kontrollerer de palæstinensiske myndigheder (PA). Læs om Hamas HER. Læs om Irans rolle HER.
Ikke overraskende truer terrorgruppen igen og igen med at optrappe deres angreb mod især Syd-Israel medmindre de får overført flere millioner fra Qatar – læs HER. I februar skrev MIFF at Qatar har givet 133 millioner kroner om måneden med israelsk godkendelse til Hamas – pengene kommer dog ikke indbyggerne i Gaza til gode, men går derimod til Hamas’ opbygning af deres terrorhær så de kan udslette Israel. Bistanden ses som en stabiliserende faktor, der skal forhindre at langvarige spændinger mellem Israel og terrorgruppen blusser op og udvikler sig til krig. Læs HER.
Sådan skriver Hamas blandt andet i deres charter:
Hamas-pagten (Hamas-charteret – læs mere HER, vedtaget 18. august 1988. «Som en jødisk stat med en jødisk befolkning står Israel imod Islam og muslimer,» erklærer Hamas. Deres mål er at udslette Israel og erstatte verdens eneste jødiske stat med arabisk stat nummer 23 og muslimsk stat nummer 58. Det ultimative mål er at «løfte Allahs banner over alle ting». Læs HER.
I 2019 sagde Sderots borgmester til MIFF: – Vores børn betaler prisen for Hamas’ raketangreb. Sderots borgmester, Alon Davidi fortalte MIFF om de psykiske og fysiske konsekvenser som 20 års raketangreb fra Gaza har haft på byens indbyggere. Læs HER.
Siden MIFF’s interview af Sderots borgmester, har terrorgruppen Hamas angrebet Israels civilbefolkning med flere tusind raketter. Alene under den seneste Gaza-krig i maj i år, angreb Hamas og andre terrorgrupper i Gaza Israels byer med mere end 4.300 raketter i løbet af 11 dage. De fysiske, psykiske og materielle skader mod Israels civilbefolkning er uoverskuelige – læs HER. Læs også om to danske kvinder i Israel som lever med frygten for Hamas’ angreb HER.
Blot tre måneder efter seneste Gaza-krig er byen Sderot som ligger tæt på Gaza ved at finde vejen tilbage til normalitet, men der er et stort MEN. Kradser du lidt i overfladen vælter det frem med indbyggernes frygt for de næste raketangreb, som alle ved kun er et spørgsmål om tid.
Raketfragmenter ved Sderots politistationen er som et museum og en sørgelig påmindelse om Sderots geografiske beliggenhed i Otef Aza (hebraisk udtryk for israelske byer og samfund tæt på Gaza). Ved hver park og busstoppested i byen er der et lille betonbomberrum – ofte pyntet med farverige vægmalerier og gadekunst. Israel missilforsvar, Iron Domeer placeret i udkanten af byen. Sderots indbyggere kalder Iron Dome for deres skytsengel. Iron Dome blev udviklet for 10 år siden, indtil da var indbyggerne i Sderot og resten af Syd-Israel endnu mere udsat ved raketangreb. Mens Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad raketter er relativt billige at producere, er det noget helt andet for Israels missilforsvar Iron Dome. Det koster omkring 600.000 kroner at nedskyde 1 Hamas-raket som angriber Israels civilbefolkning. Læs HER.
Flere indbyggere i Sderot fortæller at de farer op ved den mindste lyd. Forældre fortæller at deres børn tisser i sengen og er bange for at sove alene.
16-årige Noam Biton fortæller at hun havde en normal barndom i Sderot, men at det ikke altid har været let. En af hendes stærkeste erindringer var raketangreb mod byen, mens hun fejrede en bar mitzva (jødisk konfirmation).
– Tre af os lå på jorden. Det eneste, der beskyttede os, var en bil. Raketten eksploderede tæt på os og sprøjtede granatsplinter i området, fortæller Biton.
Biton er en udadvendt og aktiv teenagepige i de lokale spejder. Biton fortæller at hun altid sidder ved døren, når hun kører i bussen så hun hurtigt at løbe i beskyttelsesrum ved raketangreb.
Hendes mor Dvora som altid har levet i Sderot, fortæller at følelsen af manglende sikkerhed altid følger med: – Du bliver trist og bange fordi der er nogle derude som styrer dit liv. Vi kan ikke flygte.
Sderot er den by i Syd-Israel hårdest ramt af raketangreb fra Gaza. Sderot ligger kun 1,5 kilometer fra Gaza-grænsen. 20 år efter de første raketangreb mod byen, kæmper eksperter fortsat med at finde ud af de langsigtede virkninger på en generation af forældre og børn som er vokset op i det traumatiske miljø.
– Indbyggerne i Syd-Israel lever med en viden om at det blot er et spørgsmål om tid inden den næste runde raketangreb vil ramme dem, fortæller Talia Levanon, direktør i Israel Trauma Coalition.
– Du forsøger at helbrede dem fra sidste raketrunde indtil den næste runde kommer, det umuliggør simpelthen vores arbejde, tilføjer hun.
Levanons nonprofit virksomhed driver flere “resilienscentre” i Syd-Israel. Centrene leverer flere tjenester, blandt andet rådgivning og workshops for familier og lokalsamfund.
Levanon fortæller at alene i løbet af raketangreb i 2019, fik knap en tredjedel af områdets 60.000 indbyggere hjælp fra centre som tilbyder psykologhjælp.
Under den seneste Gaza-krig, Operation Guardian of the Walls i maj blev Sderot angrebet af 300 raketter. Trods den beskyttelsen som missilforsvaret Iron Dome giver, formåede 10 raketter at ramme beboelsesejendomme – blandt andet en 5-årig dreng lbev dræbt. Læs HER.
Indbyggerne i Sderot bruger ofte ordet “modstandsdygtighed”, når de beskriver samfundet. Og på mange måder ser Sderot ud til at trives.
Engang var byen kendt som en støvet baggård i Negev-ørkenen, i dag lever der omkring 27.000 indbyggere i den travle bye, hvor nye lejlighedskomplekser og villaer skyder op hvor der er plads. Byens togstation forbinder Sderot med større byer. Der er også indkøbscentre, barer og restauranter som er populære blandt byens studerende.
Ifølge forskere har dem som vokser op i byen tendens til at blive i området som voksne. De føler en stolthed og en stærk forbindelse til det tætte samfund.
Ifølge Yaron Sasson, byens talsmand tiltrækkes byens indbyggere og tilflyttere af særlige skattelettelser (gives til beboere med lav indkomst som lever i terrorudsatte områder i Israel), generøse tjenester som er mulige via statsstøtte og donorer og ikke mindst følelsen af at leve i et mindre samfund hvor folk hjælper hinanden. Sasson tilføjer at stort set hele Israel nu er inden for Hamas’ raketrækkevidde, derfor er der flere som ser Sderot som en relativ sikker by takket være de mange bombesikrede rum, forstærkede skoler og børnehaver og andet.
Ifølge traumeeksperter lider byens indbyggere af flere symptomer. Teenagere lider i højere grad af diabetes, aggressioner og hypertension end unge i andre områder.
Angst, depression, søvnvanskeligheder og generel udmattelse er almindelige symptomer blandt de voksne, og forskere kan nu begynde at undersøge konsekvenserne ved at vokse op i Sderot blandt unge forældre og deres forældreevner. Det er også udvist hvordan de unge fra Sderot som ofte bliver bange når de hører høje lyde, vil klare den militærtjeneste som alle 18-årige israelske kvinder og mænd skal aftjene.
Biton fortæller at hun altid planlægger sin rute så hun kører forbi vil føre hende forbi de bombesikrede rum som er spredt ud over Sderot. Bilruden er altid åben, lyden fra radioen er lav, og baggagerummet er fyldt med dåsemad. Enhver høj lyd, selv en ballon som sprænger, får hende til at fare op.
– Du tænker på det 24/7, d får aldrig rod – heller ikke når du sover, siger Biton.
For 15 år siden, før missilforsvaret Iron Dome var opfundet, landede en raket uden for familiens hjem og efterlod et metalfragment i hendes hoveddør. Biton efterlod fragmentet i døren i flere år og fandt for nylig styrke til at fjerne det under renovering af hjemmet.
– Jeg ville efterlade det der som en påmindelse om at vi lever i en usund virkelighed – hvor det unormale bliver normalt. Men på den anden side er der også en følelse af at du må frigøre dig fra følelsen, slutter Biton.
