Search Results for: gaza demonstrationer – Page 3

Det er en velkendt myte at jøderne i arabiske lande levede i harmoni med deres ikke-jødiske omgivelser under muslimsk styre. «Den gylne tidsalder» med lighed, tolerence, kulturel opblomstring og interreligiøs harmoni. «Den gylne tidsalder», en kort periode med jødisk opblomstring i det muslimske Spanien, er blevet taget ud af sin oprindelige kontekst og blevet til en historisk kendsgerning, der tegner et billede af såkaldt tolerence og harmoni under muslimsk styre. Myten går på at det alene var zionismen og stigende konflikt i Palæstina som ødelagde harmonien. Det er meget rimeligt, at jøderne fik Israel i bytte for det, de mistede, og det er rimeligt, at Israel ligger i et område, der tidligere havde arabisk flertal.  Jøderne udgjorde omkring 2% af befolkningen i det arabiske område. Israel udgør knap 0,2% af arealet, mens jøderne i praksis er blevet fordrevet fra 99,8% af området. Det kan diskuteres i det uendelige, hvorvidt jøderne havde brug for at flygte i 1948 og årene umiddelbart efter, og hvad der drev dem. Der kan argumenteres for, at deres flugt skyldes forskellige årsager i de forskellige lande. Men vi kan se, at da den første store flugtbølge var forbi, fortsatte presset mod de jøder, der havde bevist deres loyalitet ved at blive. Volden, diskriminationen og chikanen fortsatte. Det betød at stort set alle de jøder, der ikke forlod de arabiske lande i første omgang, gjorde det på et senere tidspunkt. De forhåbninger, de måtte have haft, som fik dem til at blive smuldrede. Den naturlige konklusion er, at jøderne ikke havde en fremtid i arabiske lande. Dagens situation for minoriteter i arabiske lande viser, at jøderne i dag heller ikke har en fremtid som minoritet i arabiske lande. Her gengives kap. (inkl. fodnoter), fra bogen Løgnindustrien, skrevet af den israelske veteran journalist Ben-Dror Yemini. MIFF udgav bogen på

Folkevandringer – både frivillige og under tvang, er en del af menneskets historie. Den moderne æra så opløsningen af store imperier, som førte til en ny bølge af forvisninger og befolkningsudvæksling – dengang for at skabe nationalstater. Befolkningsusdvækslinger skete enten som led i en igangværende konfrontation eller efter dens afsluntning. Sådan var det også under konflikten mellem jøder og arabere. I 1940’erne levede der omkring 1.000.000 jøder i den arabiske verden. Den jødiske minoritet var ubevæbnet, forsvarsløs og fredelig. I dag er der under 5.000 jøder tilbage. Arabiske stater havde ikke, og har ikke, plades til deres jøder og jøder kan ikke leve i fred, frihed eller værdighed i den arabiske verden. Israel er blevet nødhavn for mindst 600.000 jøder som blev jaget ud af den arabiske verden.  Det er i grunden ganske enkelt: Flere hundrede/tusind års historie har bevist at jøderne ikke kan leve i frihed/værdighed i den muslimske verden eller i Europa. Derfor har jøder brug for at kunne leve et sted hvor de har kontrol over deres skæbne – en stat hvor jøder er et flertal, ikke et sårbart mindretal som de er i diasporaen. Der er flygtet flere jøder fra arabiske lande end der er flygtet arabere fra Israel. Medtages tallene fra resten af det muslimske område, bliver billedet endnu tydeligere. Medregner vi også Europa, bliver tallet fuldstændig overvældende – blev der sørget for et retfærdigt erstatningsopgør, ville jøderne tjene mest på det. Læs mere i artiklen Jøderne har ret til landet. Innholdsfortegnelse Hvad er Nakba? «Nakba» betyder «katastrofen» på arabisk og bruges af palæstinenserne til at beskrive hvad der skete da Israel blev oprettet i 1948 og ca. 700.000 arabere flygtede fra det som blev Israel. Grunden til at det 74 år senere fortsat er en katastrofe, skyldes at araberne har valgt at fastholde palæstinenserne i flygtningestatus. Alle andre flygtningegrupper fra