Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Rapport: 2021 toppede med flest antisemitiske hændelser det seneste årti

Siden 7. oktober-massakren mod Israel er antisemitismen steget til uanede højder i verden. Jødiske samfund er truet og bange som aldrig før. (Foto: the kincaidibles, flickr)
- Det er ethvert lands pligt at give sine borgere sikkerhed og beskytte dem mod enhver trussel - det gælder også de jødiske samfund. Samtidig vil staten Israel fortsat være en nødhavn for alle jøder, siger Racheli Baratz-Rix leder af afdelingen for bekæmpelse af antisemitisme i World Zionist Organization.

Mens vi fortsat venter på at danske politikere måske en dag vil vågne og indse at der skulle være blevet udarbejdet en dansk handleplan mod antisemitisme, tegner endnu en international rapport et dystert billede af den globale antisemitisme som fortsætter med at stige.

Hvornår kommer Danmarks handleplan mod antisemitisme?

World Zionist Organization (WZO) og Jewish Agency’s har netop udgivet deres årlige rapport om antisemtisme som viser at der i 2021 skete allerflest antisemitiske hændelser i lbet af det seneste årti, skriver Jerusalem Post.


Rapporten viser også at der i snit skete mindst 10 antisemitiske hændelser dagligt i løbet af 2021. Det reelle tal menes at være langt højere fordi mange hændelser aldrig anmeldes.

De fleste antisemitiske hændelser var graffiti, vandalisme, hærværk og propaganda, men også fysisk og verbal vold er steget og stod for knap en tredjedel af hændelserne. Der er ikke registreret antisemitiskmotiverede mord i 2021.

En række begivenheder fandt sted i løbet af året, som syntes at falde sammen med stigninger i antisemitiske hændelser.

Sammenhængen blev især tydelig i maj 2021 under seneste Gaza-krig mod Israel, hvor den iransk-støttet terrorgruppe Hamas som har kontrolleret enklaven siden 2007, i løbet af 11 dage angreb israelske byer og civile med mere end 4.300 raketter. Læs HER.

Spændingerne startede under den jødiske helligdag Shavuot, den muslimske helligdag Eid al-Fitr, Nakba Day, Jerusalemsdag, Al-Quds Day (Jerusalemsdag), falske påstande om at palæstinensiske beboere blev smidt ud af naboalget Sheikh Jarrah i Jerusalem, tendensen til antisemitisk vold, der vises på TikTok, jødisk-arabiske optøjer i Israels blandede byer og selvfølgelig Operation Guardian of the Walls, den seneste kamprunde mellem Israel og Hamas.

Læs hvorfor dansk fordømmelse af israelske myndigheders fjernelse af palæstinensisk familie fra Sheikh Jarrah som boede der i ulovligt opført ejendom på offentligtejet grund er uacceptabel og pinlig.

Hver eneste af ovennævnte begivenheder, medvirkede til at dramtisk stigning i antisemitiske hændelser.

Især i Europa, spillede en anden faktor også ind – i løbet af maj ophævede de fleste europæisk lande deres Corona-nedluninger.

Allerede i løbet af Corona-krisen i 2020 kunne der ses en stigning i antisemitisme og konspirationsteorier mod jøder. I løbet af 2021 ændrede antisemitismen karakter og blev drejet mod Corona-vacciner.

Flere onspirationsteoretikere hæftede sig ved tidligere teorier om pandemien og associerede vaccinen med den (i 13-tallet blev flere tusind jøder myrdet under pesten i Europa. Jøderne blev beskyldt for at forgifte brøndene. I dag beskyldes jøder for at stå bag Corona-pandemien for at tjene penge. Pfizers CEO Albert Bourla som er søn af jødiske Holocaut-overlevende fra Thessaloniki, sammenlignes med Mengele (dr. død/Dødens Engel) som udførte betialske forsøg på jødiske fanger i Auschwitz.

Her ses Pfizers CEO sammen med Israels FN-ambassadør og Holocuast-overlevende i FN, 20. jan 2022 efter FN stemte for Israels resolution om at bekæmpe Holocaust-benægtelse og fordrejning. Læs MIFFs artikel om den historiske beslutning HER.

Mengele elskede især at udføre forsøg på jødiske tvillinger (også børn). De fleste af Mengeles ofre døde under ubeskrivelig smerte. De få ofre som overlevede, levede med voldsomme fysiske og psykiske men. Mengele blev aldrig straffet for sine forbrydelser mod menneskeheden, han levede det gode liv i Brasilien og døde i 1979. Rigtig mange højtstående nazister er aldrig blevet straffet – de flygtede blandt andet til Sydamerika og USA. Læs om Mengele HER.

Her sammenlignes Pfizers CEO som selv er barn af Holocaust-overlevende med Mengele som udførte ubeskrivelige forsøg på jøder i Auschwitz.

Visse landes krav om at befolkningen vaccineres mod Corona bliver sammenlignet med Nazitysklands politik under Holocaust.

Det kom især til udtryk under demonstrationer hvor demonstrantert bar gule jøde-stjerner som bevis på at de mener at deres sammenligning med Holocaust kan retfærddiggøres.

– Brugen af den slags symboler har skabt den meget bekymrende ‘trivialisering af Holocaust’, som både forsøger at trivialisere hvad det jødiske folk belv udsat for under Holocaust og de historiske konsekvenser som Holocaust havde og fortsat har, står der i rapporten.

Europa topper med flest antisemitiske hændelser i 2021
Knap 50% af alle antisemitiske hændelser i 2021 skete i Europa.

Herefter følger USA 30 % af alle hændelser, også i Canada og Australien er der sket “en drastisk stigning” i antallet af antisemitiske hændelser.

I USA oplevede New York en fordobling af antisemitiske hændelser med 503 hændelser i 2021 mod 252 i 2020. I de første seks måneder af 2021 oplevede Los Angeles en stigning på 59 % sammenlignet med samme periode i 2020.

I Storbritannien blev der registreret 1.308 antisemitiske hændelser i løbet af de første seks måneder mod 875 året før. I samme periode skete der en fordobling i antallet af antisemitiske hændelser i Østrig sammenlignet med 2020.

Også i Tyskland er der sket en stigning med næsten lige så mange i de første 10 måneder af 2021 (1.850) som i løbet af hele 2020 (1.909). I løbet af de sidste fire år er der også sket en stigning i antallet af antisemitiske hændelser i de tyske stater som tidligere hørte under Østtyskland.

I Rusland fortsætter antallet af antisemitiske hændelser i Rusland med at falde, ifølge det lokale jødiske samfund.

– De jødiske samfund i verden står over for udfordringerne med en stigende og konstant foranderlig antisemitisme, skriver Raheli Baratz-Rix som leder afdelingen for bekæmpelse af antisemitisme og øget modstandskraft i WZO, i rapporten.

Baratz-Rix tilføjer at trods de dystre statistikker fra verden, er der grund til optimisme fordi flere og flere lande har indført IHRA’s arbejdsdefinition af antisemitisme, beslutninger om at undervise i Holocaust og kampgen mod BDS-bevægelserne.

Læs om IHRA som Danmark endnu ikke har vedtaget HER. Læs om BDS HER.

– Det er ethvert lands pligt at give sine borgere sikkerhed og beskytte dem mod enhver trussel – det gælder også de jødiske samfund. Samtidig vil staten Israel fortsat være en nødhavn for alle jøder, siger Baratz-Rix.

Den årlige rapport fra WZO og Jewish Agency, udgivet forud for den internationale Holocaust-mindedag den 27. januar, er en dyster påmindelse om, at på trods Holocausts rædsler lever antisemitismen fortsat i bedste velgående – også i 2022.

Rapport: 30% af alle antisemitiske hændelser i 2021 skete i USA

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem