Hvornår kommer Danmarks handleplan mod antisemitisme?

Vi venter fortsat på en handleplan mod antisemitisme i Danmark.
Antisemitismen lever i bedste velgående - også i Danmark. (Illustrativt foto: https://www.flickr.com/photos/healinglight/)
Vis din støtte - klik her for at blive medlem af MIFF nu eller give en gave til informationsarbejdet. Du kan også sende SMS med kodeord MIFF til 1245 (200 kr).

Tidligere på måneden kom EU-kommissionen med første strategi nogensinde i kampen mod stigende antisemitisme i EU. Medlemslandene skal erklære sig enige i strategien og sørge for at gøre noget ved problemet. Ifølge EU-Kommissionen overvejer 38% af jøderne at emigrere, fordi de ikke føler sig trygge i EU.

Ni ud af ti jøder i EU siger at antisemitismen er steget i deres hjemland, 85% af europæiske jøder mener at antisemitisme er et alvorligt problem – læs mere HER.

MIFF har skrevet utallige artikler om antisemitisme i Danmark og i verden – læs HER og behovet for en dansk handleplan mod antisemitisme – læs HER.

Den 1. februar 2021 skrev MIFF; Justitsminister Hækkerup: – Antisemitismen er en trussel mod os alle sammen. Ifølge justitsminister Nick Hækkerup, vil regeringen præsentere dansk handleplan mod antisemitisme i løbet af foråret. Læs HER.

Den 14 september 2020 blev der også afholdt konference om antisemitisme i Danmark på Christiansborg. Her understregede justitsminister Nick Hækkerup at der er et akut behov for at få en handleplan på plads i Danmark – læs HER.

Der er i skrivende stund endnu intet nyt om hvordan Danmark vil bekæmpe antisemitisme eller hvornår en handleplan mod antisemitisme vil være på plads.

Den 26. september skrev historiker Ida Kjær Larsen en kronik i JyskeVestkysten som både understreger behovet for at huske og undervise i Holocaust og hvorfor det er så afgørende at få en dansk handleplan mod antisemitisme på plads – vi venter fortsat på at den lovede handleplan kommer.

MIFF bringer kronikken her:

Ida Kjær Larsen, historiker, Sydvestjyske Museer, Tangevej 6, Ribe

Kronik: I årene fra 1929 til 1950 stod apotekeren Sophus Levin Hansen for den daglige drift af Kroneapoteket i Kongensgade 36 i Esbjerg. Han kom til byen fra Grindsted sammen med sin kone og to børn.

Sophus Levin Hansen mistede sin kone i 1942, og det skulle markere starten på et hårdt år. To år forinden, den 9. april 1940, var Danmark blevet besat af Nazityskland. Her kommer hans mellemnavn, Levin, i spil. Levin var og er et efternavn, der bæres af flere jødiske slægter i Danmark – apotekerens mor var af jødisk afstamning. Sophus Levin Hansen betegnedes derfor dengang som “halvjøde” af nazisterne. I besættelsens første tre år slap de cirka 8000 danske jøder for tyskernes forfølgelser. Den danske regering nægtede at indføre antijødisk lovgivning, og den tyske besættelsesmagt var interesseret i et fortsat samarbejde med regeringen. Men da regeringens samarbejde med tyskerne faldt den 29. august 1943, forsvandt også beskyttelsen af jøderne.

Den 1.-2. oktober 1943 begyndte besættelsesmagten en deportation af de danske jøder. Heldigvis var mange jøder forinden blevet advaret, og tusindvis var flygtet fra deres hjem, da det tyske politi bankede på. Reelt var der fra tysk side kun givet ordrer om, at “heljøder” skulle deporteres, men angsten blandt de danske jøder gennemsyrede stemningen i dagene omkring aktionen. Mange kendte ikke til den nøjagtige ordre – og hvorfor stole på nazisterne. Sophus Levin Hansen anså tilsyneladende også risikoen for stor og valgte på trods af sin status som “halvjøde” at flygte, selvom han var en ældre mand på 74 år.

De fleste danske jøder flygtede over Øresund i fiskerbåde. Det gjorde Sophus Levin Hansen også. Han ankom til den svenske by Höganäs 28. oktober 1943. Efter krigen blev han igen apoteker i Kongensgade i Esbjerg. Han døde i 1950, 81 år gammel.

Sophus Levin Hansens historie er på mange måder typisk for de danske jøders vilkår under besættelsen.
Den er også et glimrende eksempel på, hvordan “den store historie” tit kan bindes sammen med helt konkrete, lokale person- og enkelthistorier. Både de personlige beretninger om nazisternes jødeforfølgelser og det brede europæiske perspektiv på katastrofen formidles på Holocaust UndervisningsCentret på Esbjerg Museum til de ældste skoleklasser, ungdomsuddannelserne og til voksengrupper fra foreninger og så videre. Centret er et samarbejde mellem museet og Esbjerg Kommunes Skoletjeneste, Myrthue. Og det er sørgeligt aktuelt.

Den 9. november 2019 blev der blandt andet begået antisemitisk hærværk mod en jødisk kirkegård. Ifølge Rigspolitiets årsrapport fra 2019, skete der knap en fordobling af antallet af antisemitiske hadforbrydelser fra 2018 til 2019. Det fik i januar 2021 regeringen til at ville udarbejde en handlingsplan mod antisemitisme og en stærkere indsats for “at huske historien, så den aldrig kommer til at gentage sig,” som justitsministeren udtrykte det. Der er foreløbig intet nyt om handlingsplanen. Samtidig udløb den nationale bevilling til udviklingen af undervisningsaktiviteter vedrørende Holocaust, herunder afviklingen af den internationale Auschwitz-dag den 27. januar, i 2020.

Man må derfor håbe, at nye tiltag vil styrke viden og bevidsthed om Holocaust. Det er på høje tid. For det er langt fra sikkert, at elever i dagens folkeskoler og på ungdomsuddannelserne undervises i udryddelsen af seks millioner jødiske mænd, kvinder og børn. Ganske vist er den tidligere nævnte jødeaktion i Danmark i 1943 et temapunkt i historiekanonen – men det drejer sig primært om redningen af jøderne, den danske stjernestund i en broget besættelsestid. Holocaust er ikke et selvstændigt kanonpunkt.


En styrkelse af oplysning og undervisning om Holocaust er ikke blevet mindre aktuel med et internet, hvor misinformation og fake news vinder mere og mere terræn. I Holocaust-øjemed trives Holocaust-benægtelse i forskellige former på sociale medier, hvor benægterne rækker ud til unge blandt andet gennem humoristiske memes. Et meme er et visuelt fænomen, typisk et billede, som via en simpel tekst kommunikerer en ultraforenklet version af et eller flere budskaber. Memet er designet til let både at kunne deles og bygges videre på mellem brugere.

Hertil kommer, at benægter-bredden er større, end den var engang – nu rækker den fra yderligtgående venstreorienterede, der relativerer jødeudryddelsen, over islamistisk afvisning og statssponsoreret latterliggørelse til den brune benægtelse i højreradikale miljøer.

Ét formål med Holocaust UndervisningsCentret i Esbjerg er at være et virkeligt faktuelt bolværk mod den virtuelle verden, der nok kan være kilde til megen information, men som bestemt også kan være et dybt, kulsort kaninhul. Ikke blot for elever i folkeskolen og ungdomsuddannelserne, men også for voksne.

“Vi er blevet klogere end dengang”, erklærede en elev for nylig med henvisning til Holocaust. Det er vigtigt, at elever – og vi alle – bliver konfronteret med de samfundsmekanismer, der viser, at det desværre ikke er rigtigt. Antisemitisme og racisme er slet ikke fortid endnu. At få øje på mekanismerne er det første skridt, for som justitsminister Nick Hækkerup parafraserede den spanske filosof George Santayana er “de, der ikke husker fortiden, dømt til at gentage den”.

Du er velkommen til at kommentere på artiklen!

I vores kommentarfelt har Med Israel For Fred (MIFF) givet ytringsfrihed for medlemmer og modstandere siden 2001. Skriv dit indlæg med dit rigtige navn og hold dig til sagen. Chikane er uacceptabelt. Undgå alle former for spam. Brud på retningslinjerne medfører, at kommentarer bliver slettet eller at du bliver blokeret.

Bliv fast giver for MIFF Danmark med sms
Send FASTMIFF til 1245 (der vil blive opkrævet et fast månedligt beløb på 100 kroner på din mobilregning + alm. sms-takst). For opsigelse: Send FASTMIFF STOP til 1245. Udbyder: Med Israel for fred, Muldvad 7, 2800 Kongens Lyngby, tlf. 93 87 86 74
Giv en gave til MIFF Danmark  med sms
Send MIFF til 1245 (der vil blive opkrævet et engangsbeløb på 200 kroner på din næste mobilregning + alm. sms-takst)


Tidligere artikelHamas har idømt to dødsstraf for samarbejde med Israel
Næste artikelNy trist rekord med 100 drab i det arabiske samfund i Israel
Avatar
Rika Greenberg (født 1969 i København) har en BA i hebraisk og mellemøstlige forhold samt en kandidatgrad i strategisk kommunikation. Derudover er hun uddannet i klassisk kunst og grafisk design. Rika har bred international erfaring fra fx reklamebranchen, medicinalbranchen og internationale vikrsomheder. Hun er vokset op i Israel, men bosatte sig igen i Danmark som voksen, hvor hendes to nu voksne børn også er født. Fra 1. feb. 2019 er Rika Greenberg blevet ansat i en 80% stilling som marketingsansvarlig og journalist i MIFF Danmark.

Ingen indlæg at vise