Mandag den 14. september holdt Fælleskomitéen for Israel – en paraplyorganisation for alle Israel-venlige foreninger i Danmark konference om antisemitisme på Christiansborg – læs mere om konferencen her. Det skriver avisen Berlingske Tidende.
Du kan også se hele konferencen her via YouTube.
Ved konferencen deltog justitsminister Nick Hækkerup (S), Israels ambassadør i Danmark Benny Dagan, Cecilie Banke, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og dansk repræsentant i The International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA), Otto Rühl, lektor og sidder i IHRA’s undervisningsgruppe, Bent Blüdnikow, historiker og forfatter, Henri Goldstein, formand for Det jødiske samfund i Danmark, Søren Pape Poulsen som er tidligere justitsminister (K), Henrik Chievitz, formand for Fælleskomiteen for Israel.
Justitsministeren fortalte blandt andet om regeringens arbejde for at få en handleplan mod antisemitisme i Danmark på plads.
I sidste uge besluttede Socialdemokratiet og Venstre at stemme imod et omskæringsforbud af drenge. Læs MIFF’s artikel 11. september: Mette Frederiksen: – Vi skal passe på de danske jøder. Her sagde statsministeren blandt andet:
– Rigtig mange jøder finder det ikke foreneligt at leve i et land, hvor der er et forbud mod omskæring. Jeg mener simpelthen ikke, at vi kan træffe en beslutning, hvor vi derved ikke lever op til det løfte, vi gav. Nemlig, at de danske jøder fortsat skal være en del af Danmark, siger statsministeren.
Under konferencen på Christiansborg kom justitsministeren også ind på den heftige debat som har kørt i medier og sociale medier om drengeomskæring og et eventuelt forbud. Det blev ikke bedre af at flere sundhedsfaglige grupper trak sig fra en arbejdsgruppe som skulle udforme retningslinjer for drengeomskæring. Omskæringsdebatten kørte af sporet og politikerne var tvunget til at tage stilling til spørgsmålet efter der var blevet fremsat et beslutningsforslag om indførelse af et forbud i Danmark som det første land i verden.
Justitsministeren sagde blandt andet:
– Nu er det klaret i denne omgang, men diskussionen er ikke væk, i næste valgperiode kommer den igen. Hvis vi ikke er i stand til at forklare, hvad vi vil, når vi er imod antisemitisme, så risikerer man, at flertallet benytter sig af det. Forståelsen for historien forpligter os. Hvis det bånd bliver for svagt, risikerer vi, at der lige om lidt skal målfotos til for at afgøre det her spørgsmål, hvilket vil være en katastrofe, siger justitsministeren.
Formand for Det jødiske samfund i Danmark, Henri Goldstein takkede for regeringens beslutning og sagde:
– Jeg er blevet rådet til at lade være med at sige det, jeg siger nu. Jeg tænker ofte på, at i Danmark har vi 10 til 15 jødiske drenge, der omskæres om året. Det går man forfærdeligt meget op i, men 15.000 fostre man slår ihjel, det accepterer man fuldt ud. Jeg er ikke mod den frie abort, jeg er heller ikke imod omskæring. Men man må sætte tingene i proportioner. Det er trods alt 15.000 liv, man slår ihjel, fordi loven siger, at det må man gerne, siger Goldstein.
Det jødiske samfund i Danmark har igennem flere år haft øget beskyttelse med sikkerhedsvagter, politi og anden beskyttelse ved alle sine institutioner, den jødiske skole og synagogen i København. Læs MIFF’s artikler om antisemitisme i Danmark her.
Efter terrorangrebet mod synagogen 14. februar 2015 hvor den jødiske vagt Dan Uzan blev dræbt, er sikkerheden ved jødiske institutioner blevet forhøjet yderligere – læs MIFF’s artikler om attentatet her.
Regeringens beslutning om at udarbejde en handleplan mod antisemitisme i Danmark kommer blandt andet som en konsekvens af hærværket mod den jødiske begravelsesplads i Randers i 2019 og antisemitisk hærværk flere steder i landet, ved årsdagen for Krystalnatten i 1938. IHRA’s definition på antisemitisme er allerede blevet indført i flere lande. Danmark er medlem af IHRA, men har ikke indført deres definition endnu – Læs MIFF’s artikler om IHRA’s definition på antisemitisme her.
