Statsminister Mette Frederiksen (Foto: Socialdemokratiet)

Mette Frederiksen: – Vi skal passe på de danske jøder

- Rigtig mange jøder finder det ikke foreneligt at leve i et land, hvor der er et forbud mod omskæring. Jeg mener simpelthen ikke, at vi kan træffe en beslutning, hvor vi derved ikke lever op til det løfte, vi gav. Nemlig, at de danske jøder fortsat skal være en del af Danmark, siger statsministeren.

MIFF er ikke gået ind i debatten for eller imod et omskæringsforbud i Danmark – vi har fulgt med i debatten og der er ingen tvivl om, at bølgerne har været meget høje. Formanden for Det jødiske samfund i Danmark, Henri Goldstein, har ved flere lejligheder været ude i medierne og advaret om at debatten er kørt helt af sporet og bidrager til øget antisemitisme. Den 28. august skrev Goldstein blandt andet i avisen Kristeligt Dagblad:


Det dansk-jødiske samfund kan om få år fejre sit 400-årsjubilæum, og i disse århundreder har omskæring været en meget vigtig del af jødisk liv i Danmark. Næppe mange kan hævde, at danske jøder ikke er integrerede i samfundet. Alle jødiske flygtningebølger i blot det seneste århundrede har betydet lynintegration – oftest på blot én generation. Omskæringen har den jødiske menighed holdt fast i.

Styrelsen for Patientsikkerhed har udarbejdet et notat i februar 2020, hvor man slår fast, at det er patientsikkert at foretage omskæring af små drenge. Styrelsen har gjort et stort stykke arbejde for at få et fagligt solidt produkt, og det er lykkedes.

Vi oplever gang på gang at blive ignoreret, vores holdninger bliver fordrejet, og interviewaftaler bliver brudt sammen med almindelig god presseskik. Forældre, der lader deres drenge omskære, udråbes som onde, barbarer, uetiske og mange flere negative gloser. Jødiske forældre er ikke onde og vil det bedste for deres børn, men de mener noget andet end et flertal.

Nu er det nok. Nu har vi som en jødisk minoritet i Danmark fået nok. Diskussionen har antaget former, som ikke hører hjemme i et pluralistisk demokrati. Det er ikke overraskende, at omskæring af drenge virker fremmedartet og svært at forstå for mange danskere. Vi er trods alt et af verdens mest ikke-religiøse folk. Men vi synes, at man har en særlig forpligtelse til at prøve at sætte sig ind i baggrunden for ting, man ikke forstår. Ikke mindst, når man er flertallet.

Det er ikke første gang vi har haft debat om et omskæringsforbud og indføres det, vil Danmark blive det første land i verden hvor omskæring af drenge under 18 år er forbudt. Ved den seneste debat om omskæring, kom statsministeren med sit standpunkt den 9 og 10. september.

MIFF bringer her uddrag af statsministerens begrundelser for sin beslutning om at sige nej til et omskæringsforbud i Danmark i Berlingske Tidende og TV2:

Ifølge Berlingske viser meningsmålinger at et flertal af den danske befolkning støtter et forbud mod drengeomskæring.

Berlingske påpeger at statsministeren har forståelse for at et flertal i den danske befolkning, er imod jødernes flere tusind årige omskæringspraksis (Brit Milah på hebraisk – læs mere om Brit Milah hos Jødisk informationscenter her).

Berlingske påpeger at statsministeren tidligere har givet udtryk for at drengeomskæring bør forbydes, eksempelvis i en kronik i Berlingske, i 2008: »Jeg har aldrig forstået, hvorfor man skal skære i børn på den måde. Jeg mener ikke, at religion kan legitimere, at man påfører sine børn fysiske skavanker og de smerter, der må være forbundet med det. Vi har diskuteret omskæring af kvinder, men jeg mener også, omskæring af drenge bør forbydes.«

I dag mener statsministeren dog at der også er andre hensyn at tage når det kommer til et omskæringsforbud.

Statsministeren lægger i sin beslutning vægt på at jøderne op igennem historien har været udsat for en massiv undertrykkelse og barbarisk forfølgelse – lige fra den ældgamle antisemitisme, progromer, Holocaust og den moderne antisemitisme i Europa og resten af verden. Derfor mener statsministeren der påhviler det danske samfund et særligt ansvar for at beskytte de danske jøder. Statsministeren nævner også terrorangrebet mod synagogen i 2015 hvor den frivillige sikkerhedsvagt Dan Uzan blev dræbt, som en begivenheden der gjorde et stort indtryk på hende. Ifølge Berlingske har statsministeren siden terrorangrebet følt et personligt ansvar for at passe på de danske jøder. Læs MIFF’s artikler om terrorangrebet mod synagogen i København og antisemitisme i Danmark her.

Til TV2 siger statsministeren blandt andet:
– Rigtig mange jøder finder det ikke foreneligt at leve i et land, hvor der er et forbud mod omskæring. Jeg mener simpelthen ikke, at vi kan træffe en beslutning, hvor vi derved ikke lever op til det løfte, vi gav. Nemlig, at de danske jøder fortsat skal være en del af Danmark.

– Vi har stadig et problem med, at jøder ikke kan leve i fred. Ansvaret med at løse opgaven med den historiske arv, som i mine øjne stadig skal tynge os, gør, at jeg ikke kan anbefale et forbud, siger hun.

På TV2’s spørgsmål om hvad statsministeren vil sige, hvis en omskåret mand fortalte hende, at han er ked af at være omskåret, svarer statsministeren:

– Jeg forsøger altid at give et nuanceret og ordentligt svar. Jeg ved godt, at mange mennesker er imod omskæring – også nogle af dem, der har været udsat for det.

– Men vi har en jødedom – en af de mest truede religioner overhovedet – og rigtig mange danske jøder er af den klare overbevisning, at et forbud vil betyde, at de ikke længere kan se sig selv som en del af vores samfund. Den beslutning mener jeg ikke, vi kan træffe, siger Mette Frederiksen.

Statsministeren mener desuden et forbud vil ændre verdens syn på Danmark. Danmark ses i dag som lyset i mørket – landet hvor befolkningen nægtede at lade nazisterne sende de danske jøder i gaskamrene – historien om redningen af de danske jøder til Sverige i oktober 1943 lever stadig og fortælles fortsat den dag i dag. Statsministeren frygter at verden, hvis et forbud indføres, vil se på Danmark som landet, der i sidste ende alligevel vendte jøderne ryggen. Læs MIFF’s artikler om redningen af de danske jøder under Anden Verdenskrig her.

Fortællingen om redning af de danske jøder på Holocaust museet – Yad ve Shem i Jerusalem. (Foto: Rika Greenberg)

Derfor mener statsministeren at et omskæringsforbud vil blive set som et forbud mod jøderne – til trods for at omskæring også udføres hos muslimer og i forskellige dele af verden som eksempelvis USA.

Ifølge Berlingske er de danske myndigheder blevet bekymret over konsekvenserne ved et forbud. Statsministeren og flere ministre er blevet advaret om at et forbud vil kunne medføre international fordømmelse af Danmark og udløse en sikkerhedspolitisk krise – som det skete efter Jyllands-Posten i sin tid publicerede Muhammed-tegningerne.

Ifølge Berlingske har statsministeren bedt den Socialedemokratiske gruppe om at stå sammen og derfor fritstilles partiets folketingsmedlemmer ikke i forbindelse med folketingsafstemningen – selvom flere socialdemokratiske gruppemedlemmer støtter et forbud.

Debatten for og imod et forbud har også skabt interne uenigheder i partier som Venstre, det Konservative Folkeparti, de Radikale, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti (DF) – Marie Krarup har valgt ikke at genopstille ved næste valg og Karsten Brønnum har meldt sig ud af DF. Læs deres Facebook opslag her:

https://www.facebook.com/marie.krarup.79/posts/116096846892127
https://www.facebook.com/BroennumKom/posts/10157335867276196

På Twitter har Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen udtrykt støtte til regeringens beslutning om ikke at indføre et forbud:

Ifølge Berlingske kan det ende med et tæt løb under afstemningen i Folketinget, hvis medlemmerne i de respektive partier stilles frit. Hvis et flertal stemmer for et omskæringsforbud i Danmark, vil forbuddet blive indført.

Facebook
Twitter
Email
WhatsApp