MIFF har skrevet utallige artikler om de palæstinensiske myndighders (PA) misbrug af international bistand (inkl. dansk bistand) til at udbetale terrorløn til dømte terrorister med israelske liv på samvittigheden. Jo mere blodigt terrorangreb terroristerne begår, jo flere penge får de. I 2021 førte PA’s misbrug af dansk PA-bistand til stor debat i Folketinget, alligevel stemte et flertal for at lade misbruget fortsætte – se debatten her, hvor MIFF’s information blev fremhævet fra talerstolen.
Alene i 2023 har mindst 20 israelere betalt med livet for palæstinensisk terror. Meir Tamari blev det seneste offer – i går blev han begravet på sin 32-årige fødselsdag af sin kone og parrets små vuggestuebørn. Meir blev skudt af terrorister fra Al-Aqsa Martyr Brigaderne som er en koalition af væbnede grupper/terrorgrupper tilknyttet Fatah – partiet bag de palæstinensiske myndigheder (PA) som Danmark og andre donorlande finansierer via deres skatteydere. Sammen med den iransk-støttet terrorgruppe Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ), har Al-Aqsa martyrbrigaderne begået flere terrorangreb i Judæa og Samaria (Vestbredden). Det er den barske virkelighed som de danske skatteydere ikke ved, de igennem årtierhar været med til at finansiere via dansk PA-bistand.
USA: – PA fortsætter misbrug af bistand. I går bekræftede USA’s assisterende udenrigsminister for mellemøstlige anliggender, Barbara Leaf at PA misbruger bistand til at udbetale terrorløn (Pay for Slay) til dømte terrorister og deres familier, som tak for at dræbe amerikanere og israelere i terrorangreb, skriver The Algemeiner.
Under en høring i Senatets Udenrigskomité om Biden-administrationens budgetanmodninger for Mellemøsten, blev Leaf spurgt af senator Ted Cruz (R-TX) om en nylig rapport sendt til Kongressen, som viser at PA ikke overholder USA’s Taylor Force Act, der forbyder amerikansk bistand til PA, så længe de udbetaler terrorløn (Pay for Slay).
– Vi arbejder på at stoppe PA’s Pay for Slay, sagde Leaf. Adspurgt om administrationen havde fået det gennemført, lød svaret: – ikke endnu.
PA er stolt over at udbetale terrorløn – PA’s udbetaling af terrorløn til dømte terrorister med israelske/amerikanske liv på samvittigheden sker officielt – det er ikke noget PA skjuler, tværtimod er de stolte over deres Pay for Slay politik . Det er ikke let at få fat i nøjagtige tal på, hvor mange milliarder PA misbruger hvert år på terrorløn. Det anslås at ligge på omkring 300 millioner dollars om året (svarende til over 2 milliarder kroner), eller omkring 10 % af PA’s budget, ifølge den israelske tænketank Jerusalem Center for Public Affairs. For terroristerne er terrorangreb en god business, de får nemlig en højere løn for at dræbe israelske børn, kvinder og mænd, end de ellers kunne tjene i PA’s selvstyreområder i Judæa og Samaria. At lønnen for at dræbe israelere er så høj, gør det lettere for PA at få flere til at begå terror. Uderover den høje løn, sikres terroristens familie og de får stor ære for deres “offer” i det palæstinensiske samfund. Æren ved at dræbe og blive dræbt dyrkes fra vugge til grav i det palæstinensiske samfund.
12 millioner kr i terrorløn for at myrde israelsk familie, inkl. tre små børn. Jo længere tid terroristerne sidder i fængsel, jo mere får de i “løn”. Derfor kan Hakim Awad, der myrdede familien Fogel, inkl. deres tre børn (en af dem var en lille baby), se frem til at få omkring 2 millioner dollars (svarende til 14 millioner kroner) i terrorløn af PA, mens han afsoner 130 år i fængsel!
USA’s lov opkaldt efter amerikansk terroroffer. Taylor Force Act blev opkaldt efter den amerikansk hærveteran, Taylor Force, der blev dræbt i palæstinensisk kniv-terrorangreb i Tel Aviv i 2016, derudover blev 11 såret ved angrebet. Terroristen – 21-årige Bashar Masalha, blev dræbt af israelsk politi, derfor får hans familie terrorløn af PA. USA’s lov forbyder al amerikansk bistand til de palæstinensiske myndigheder (PA), så længe de udbetaler terrorløn.
PA’s præsident afviser at stoppe Pay for Slay politik Mahmoud Abbas, der står i spidsen for PA, har gentagne gange nægtet at stoppe PA’s officielle politik om at udbetale terrorløn (Pay for Slay) til dømte terrorister med israelske/amerikanske liv på samvittigheden. PA’s Pay for Slay politik er nedfældet i palæstinensisk lov.
Ted Cruz sagde i sit spørgsmål, at selvom Biden-administrationen er enig i, at Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) er en terrororganisation, fortsætter administrationen med at engagere sig med deres ledelse.
– I har sendt en rapport til Kongressen, der bekræfter at de palæstinensiske myndigheder og PLO… ikke har opfyldt de lovmæssige krav og ikke har ‘stoppet udbetaling af terrorløn for at begå terrorhandlinger mod israelske og amerikanske borgere’,” udtaltet Cruz. “Nu forsvarer Biden-administrationen at engagere sig med terrorister, I hævder at alt er ok, men indgiver samtidig en lovpligtig rapport til Kongressen, hvoraf det fremgår at PLO fortsætter deres Pay for Slay slay politik – de betaler terrorister for at myrde amerikanere og israelere. Alligevel inivterer Biden-administration disse terroristledere til Washington, til cocktailfester hvor de spiser og drikker sammen med politiske ledere.
Samtidig med Leaf bekræftede, at Biden-administrationen ikke har stoppet PA’s udbetaling af terrorløn, afviste hun, at de 150 millioner dollars (svarende til over 1 milliard kroner), givet i amerikansk PA-bistand det seneste år er gået til PA eller PLO.
– Vi fordømmer udbetaling af terrorløn, og vi har gentagende gange rejst problemet over for den palæstinensiske ledelse, sagde Leaf. “Vi overholder Taylor Force Act. Ingen penge er gået til PA.
Leaf tilføjede at amerikansk bistand er gået til “NGO’er til at holde PA ansvarlige”, og at kontrolprocedurer bruges til at forhindre amerikanske penge i at gå til terrororganisationer.
Republikanerne har tidligere stillet spørgsmålstegn ved, om Biden-administrationen krænker “ånden, hvis ikke bogstavet” i Taylor Force Act ved at yde hjælp til organisationer som FN-agenturet (UNRWA), der ikke er omfattet af loven. Se hvordan UNRWA misbruger international bistand (inkl. Danmark) til terroropildning, hyldest af Hitler og had her. Se også – i 1994-2021 gav Danmark PA og UNRWA 4,37 milliarder kroner.
Leaf forklarede at selvom PLO er udpeget som terrororganisation af Konggressen, er det af hensyn til USA’s nationale sikkerhed vigtigt at sanktionerne, der forbød PLO-lederes indrejse i USA, er blevet fjernet.
– Vi har autoritet til at fjerne [disse sanktioner] i national interesse, derfor fik vi en delegationen til USA for at have drøftelser, sagde Leaf og tilføjede: – Det gavner flere af vores interesser, inkl. Israels sikkerhed.
Er Israel og Saudi-Arabien på vej mod normalisering? Adpurgt om udsigterne til at udvide de historiske Abraham-aftaler, hvor Israel i 2020 indgik aftaler med Emiraterne, Bahrain, Sudan og Marokko, svarede Leaf at der gøres flere diplomatiske bestræbelser for at få flere lande med i aftalerne:
– Vi er i de indlende faser af processen. De diplomatiske samtaler er i gang, men er endnu ikke synlige, svarede Leaf.
Adspurgt specifikt om at få Saudi-Arabien med i Abraham-aftalerne, advarede Leaf mod at tro blindt p, hvad medierne skriver og tilføjede at fred mellem Israel og Saudi-Arabien forblev et mål for Biden-administrationen:
– Der skrives meget i medierne og begejstringen ved tanken om, at Saudi-Arabien kan tage det skridt, er stor. Der er ingen tvivl om, at det er et slutmål for os, at bringe Saudi-Arabien og Israel sammen. Vi ville elske at bringe hele regionen sammen, sluttede Leaf.