Traditionen tro har MIFF igen gennemgået flere danske medier for at faktatjekke deres dækning af Israels kamp mod stigende terrortrussel fra terrorgrupper i Judæa og Samaria (Vestbredden).
MIFF har skrevet flere artikler om Israels igangværende anti-terroraktioner i Judæa og Samaria – især i de PA-kontrollerede byer Jenin og Nablus, hvor de palæstinensiske myndigheder har mistet kontrollen og terrorgrupper som truer Israels sikkerhed har taget over. Se mere her.
Ifølge IDF er over 2500 terrormistænkte siden ultimo marts, blevet anholdt i Judæa og Samaria. IDF er flere gange blevet angrebet af kraftig beskydning under anholdelserne. I nogle tilfælde har det udviklet sig til hårde gadekampe.
I skrivende stund har mindst 31 personer betalt med livet for palæstinensisk terror i 2022. Ud over de dræbte og deres familier som må leve med tragedien, er mange blevet såret på krop og sjæl. Antallet af israelske terrorofre er det højeste siden 2006 dræbt i løbet af så kort tid.
Det var de mange terrorangreb som fik IDF til at iværksætte en større antiterroroperation. Flere af terroristerne kommer fra byerne Jenin og Nablus i Judæa og Samaria hvor PA som sagt har mistet kontrollen og byerne nu styres af flere terrorgrupper.
Også i dag har IDF gennemført anti-terroraktioner i Judæa og Samaria. 15 eftersøgte palæstinensere blev anholdt, 3 palæstinensere mistænkt for terroraktiviteter blev anholdt i Jenin.
Chef for de israelske forsvarsstyrkers militære efterretningstjeneste, brigadegeneral Amit Saar advarer om at situationen i Judæa og Samaria (Vestbredden) vil blive endnu værre i 2023. Ifølge Saar handler det ikke kun om terrorbølgen, men om at situationen er ved at komme ud af kontrol. Læs mere her.
Man skulle tro at den stigende terrortrussel mod Israel ville få danske medier til at skifte kurs, men som MIFFs gennemgang af DR, Berlingske Tidende, FyensStiftstidende, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Avisen Danmark, BT og Ikast-Brande nyt, lever dansk Copy/Paste journalistik i bedste velgående og resultatet er derefter.
Her er eksempeler på hvorledes danske medier fordrejer sandheden om nattens anti-terroraktion i Jenin:
Overskriften på dr.dk: Palæstina: Tre palæstinensere dræbt på Vestbredden
Overskriften hos øvrige medier: Tre palæstinensere meldes dræbt af israelske soldater
Videre står der blandt andet:
Om de bevæbnede palæstinensiske terrorister, der angreb IDF-soldaterne med kraftig beskydning og kastede sprængstoffer besvaret af IDF, skriver danske medier:
– Det palæstinensiske sundhedsministerium siger torsdag, at israelske styrker har dræbt tre palæstinensere under en razzia på Vestbredden: »Tre er dræbt af kugler fra den israelske besættelse under dets aggression ved daggry i dag,« lyder det fra det palæstinensiske sundhedsministerium.
Om terrorbølgen mod Israel der i skrivende stund har kostet mindst 31 personer livet i 2022, skriver danske medier: – Det israelske militær udfører næsten dagligt aktioner på Vestbredden på grund af angreb på israelere tidligere i år.
Om den iransk-støttet terrorgruppe Palæstinensisk Islamisk Jihad som blandt andet angreb flere israelske byer med over 1000 raketter i løbet af august, skriver danske medier:
– Gruppen Islamisk Jihad siger torsdag, at dens krigere er i ”voldsomme sammenstød” med israelske styrker i Jenin.
Når det gælder Judæa og Samaria, påstår danske medier konsekevent at området er besat af Israel, men det er ikke korrekt. I 1967 blev Israel tvunget til at forsvare sig mod angreb fra arabiske nabolande. Efter Israel vandt Seksdageskrigen kom store landområder under israelsk kontrol. I alle de områder – Sinai, Gaza, Judæa og Samaria (Vestbredden) og Golan – etablerede Israel med tiden militære baser og civile boligområder. De boligområder, som i nogle tilfælde ligger i Judæa og Samaria er med tiden blevet til byer med flere tusind indbyggere og kaldes for israelske/jødiske bosættelser eller bosættelser.
Danske medier udstiller deres pinlige mangel på viden om Israel når de ikke nævner at de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA) siden 1990’erne har haft civil myndighed i Område A og B i Judæa og Samaria hvor byer som Jenin og Nablus ligger.
Her er hvad danske medier skrev i dag om Judæa og Samaria:
– Israel erobrede Vestbredden under Seksdageskrigen i 1967 og har siden holdt området besat.
Lang vej fra dansk Copy/Paste journalistik til saglig dækning af hvad der sker i Israel – det er pinligt at danske medier ikke kan finde ud af at gøre det bedre end det er tilfældet. Danskere som henter deres nyheder om Israel fra danske medier, har ikke en jordisk chance for at sætte sig ind i hvad der foregår dernede eller årsagerne til situationen eskalerer. Israel har ret og pligt til at beskytte sin befolkning mod terror og krig og kan ikke se til fra sidelinjen mens israelske børn, kvinder og mænd myrdes af terrorister.
Når danske medier ikke kalder terrorister og terrorgrupper ved rette navn, bliver de en del af den anti-israelske propaganda-maskine som har til formål at underminere Israels kamp mod terror. Er danske medier mon klar over alvoren i at ignorere terror mod Israel?
Udover at danske medier ignorere terror mod Israel, ignorerer de også sammenhængen mellem palæstinensisk terror og dine skattepenge som er med til at finansiere den.
De palæstinensiske myndigheder (PA) udarbejder år efter år jihad skolepensum som oplærere palæstinensiske skolebørn i at blive terrorister og ofre livet i jihad. PA fortæller både små og større børn via skolen, medierne og børneprogrammer, at de er sat i verden for at kæmpe og ofre livet i jihad .
Palæstinensiske børn lærer at de ikke er kommet til verden for at skabe glæde, men for at dø som martyrer. De palæstinensiske børn bliver også oplært i at de og deres familier vil blive økonomisk sikret, blønnet og æret i deres samfund, hvis de begår terror.
PA’s lønterror-skala giver højere løn jo værre terrorangrebet er og jo flere års fængsel terroristen idømmes. Tilbage i 2021 skabte det stor debat i Folketinget som diskuterede om dansk PA-bistand skulle stoppes så danskernes skattekroner ikke længere kunne misbruges af PA til terroropildning og terrorbelønning. Et flertal i Folketinget besluttede at lade misbruget af dine og vores skattekroner fortsætte – du kan se debatten her.
De terrorister som begår de værste angreb får en højere “løn” end PA-ansatte som eksempelvis politifolk og lærere. Alt sammen finansieret af international bistand fra Danmark og andre PA-donorlande.