I vores del af verden, har det at kunne tænke kritisk været en central del af vores demokrati og en tro følgesvend til det rødbedefarvet pas. Det at forholde sig kritisk går hånd i hånd med vores frie tankegang. I den kritiske tankegangs navn, boykotter vi til højre og venstre, tropper op til demonstrationer og skriver vrede debatindlæg. Og dog. Der er én institution, man under ingen omstændigheder må kritisere. Én institution, hvor du enten bliver set som anti-globalist eller ekstremt farvet, hvis du vover at kritisere dem. Institutionen hedder FN. En organisation der fremmer menneskerettigheder, som er fredsbevarende, verdens “politibetjent” som sikrer orden på kontinenterne. Så hvorfor overhovedet bruge sin energi på at kritisere FN? Netop den holdning møder jeg dagligt. I samfundsfagstimen, til foredrag og til projektuger. Derfor vil jeg forsøge at vise bagsiden af medaljen hos FN og belyse, hvorfor jeg forholder mig kritisk til FN.
Menneskerettighedskrænkere skal fremme menneskerettigheder
Ifølge FN, er det lande som Qatar, der lige nu sidder ved arbejdsbordet i United Nations Human Rights Council (UNHRC) – læs hvordan UNHRC forskelsbehandler Israel HER.
Ifølge Amnesty International USA har Qatar torturanklager på sig. Og lande som Saudi-Arabien og Pakistan er kandidater til at sætte sig i stolene. Begge lande har pr. definition strenge love, der strider imod menneskerettighederne. Efter min mening er det absurd, at lande som Saudi Arabien, der har dødsstraf for homoseksualitet, potentielt skal forsvare LGBT-rettigheder. I 2019 støttede Danmark Iran og Saudi-Arabien i deres kritik af Israel om kvinders rettigheder i FN – læs HER.
Foruden Pakistan, der ligger i Asien, er de mellemøstlige repræsentanter af menneskerettigheder nok de mest inkompetente medlemmer af organisationen. Og på tragikomisk vis er Mellemøstens værste menneskerettighedskrænkere med til at beskylde halvøens eneste demokrati for krænkelser af menneskerettigheder. Mellem 2006 og 2012 har Israel hele 45 gange fået resolutioner lige i hovedet. Til sammenligning har Iran, et land med et præstestyre, der stripper kvinder for rettigheder, fået tre resolutioner og Kina har fået nul. Vi har altså at gøre med de værste menneskerettighedskrænkere, som Qatar, der har vedtaget resolutioner mod Israels “besættelse” af Vestbredden (Judæa og Samaria), på trods af, at palæstinenserne siden 1937 er blevet tilbudt deres egen stat, palæstinenserne har sagt NEJ til alle udspil – læs mere HER.
Den 29. november 1947, besluttede FN at vedtage delingsplanen (resolution 181) som delte Israel op i en jødisk stat og en arabisk stat. FN anerkendte samtidig det jødiske folks historiske ret til et et nationalt hjemland i Israel – en ret som allerede blev internationalt anerkendt i San Remo traktaten i 1920. Efter delingsplanens vedtagelse i 1947, angreb flere arabiske stater den spæde jødiske stat (Israels uafhængighedskrig) – læs FNs delingsplan i 1947 HER.
De palæstinensiske myndigheder (PA) som hvert år modtager flere mio. danske skattekroner i støtte vil fortsat ikke anerkende det jødiske folks nationale ret til deres eget land. PA støtter også åbent terrorangreb mod israelere – læs hvordan dansk bistand til palæstinenserne misbruges af PA til at udbetale løn til dømte terrorister med israelske liv på samvittigheden og udgivelse af jihad skolepensum som opfordre palæstinensiske skolebørn til at ofre deres liv i jihad mod israelere.
Præsidenten for Det palæstinensiske selvstyre Mahmoud Abbas har åbent fortalt, at han under de hemmelige fredsforhandlinger med Israel i 2007 og 2008 afviste næsten fuld israelsk tilbagetrækning fra Vestbredden. De områder på Vestbredden, som Israel ville beholde, skulle kompenseres med andre landområder. Den 1. december 2018 bekræftede den palæstinensiske chefforhandler Saeb Erekat i et detaljeret interview på den officielle palæstinensiske TV-kanal PA TV, at palæstinenserne blev tilbudt mere plads til en stat, end hvad der i dag ligger på Vestbredden og Gazastriben, kontrol over de arabiske distrikter i Jerusalem og tilbagevenden af 150.000 flygtninge til Israel. Abbas sagde nej! Læs mere om PAs nej til Palæstina i 2008 HER. Seneste tilbud om Palæstina kom med Trump-planen, men også den blev afvist af palæstinenserne – læs HER.
I stedet for at kritisere PA for at afslå utallige tilbud om at få deres egen stat og en fredelig fremtid for palæstinensiske og israelske børn, har Human Rights Council kritiseret Israel for at “besætte” Vestbredden. Natasha Hausdorf som er advokat med speciale i international ret, forklarer hvorfor Israel IKKE besætter Vestbredden og hvorfor Israels plan om at indføre israelsk suverænitet over dele af Vestbredden IKKE er i strid med international lov.
FN-organet UNWRA trækker tråde til terrorgruppen Hamas
De færreste ved, at UNWRA har tråde som peger i retning af terrorgruppen Hamas. Israel trak sig helt ud af Gaza-striben i 2005. I 2007 overtog Hamas kontrollen over Gaza efter et blodigt opgør. Hamas står blandt andet på EU’s, USA’s og Israels terrorliste. Terrorgruppen har som et erklæret mål at udslette Israel. Siden Hamas fik kontrol over Gaza har de eksempelvis affyret flere tusind raketter ind i israelske byer – læs HER, Hamas har angrebet israelske byer med flere hundrede sprængstofballoner – læs HER, Hamas har gravet utallige angrebstunneller ind i Israel – læs HER og forsøgt at begå utallige terrorangreb mod israelere. Hamas får blandt andet flere mio. dollars hver måned fra Qatar – læs HER.
Ifølge en rapport fra NGO’en UN Watch (UN Watch har rådgivende status i FN’s Økonomiske- og Sociale Råd – læs om UN Watch HER), er der fundet terrortunneler under UNWRA-drevet skoler. Derudover viser en UN Watch-rapport fra 2014, at raketter blev opbevaret og angiveligt affyret fra UNRWA-drevet skoler i Gaza. Derudover lyder det fra NGO’en, at hver UNWRA-skole har repræsentanter fra Hamas, der rekrutterer elever til ”The Islamic Bloc”, en af Hamas’ studiegrupper. Under Operation Protective Edge i 2014 blev der gentagene gange fundet raketter inde i FN’s skoler. I et tilfælde sagde en UNRWA-talsmand, at de havde leveret raketterne tilbage til “lokale myndigheder”. Israelske embedsmænd påpegede at det betød at raketterne blev returneret til Hamas – læs mere HER. Læs om korruptionssager mod UNRWA HER. Læs hvorfor UNRWA er blevet en del af problemet i stedet for en del af løsningen for palæstinenserne HER.
I januar 2020 talte Jerusalems viceborgmester til Storbritanniens House of Lords. Fleur Hassan-Nahoum fortalte blandt andet at UNRWA-skolernes læseplan forherliger antisemitisme og glorificerer martyrdøden. Hassan-Nahoum deltog i et møde på tværs af partierne i House of Lords (det britiske parlament) for at diskutere Storbritanniens nylige bevilling af 65,5 mio pund til UNRWA for 2019-2020. Hassan-Nahoum påpegede at Holland, Schweiz, New Zealand og Belgien har suspenderet deres donationer til UNRWA på grund af deres korruption og tilskyndelse til had (læs mere HER);
– Hamas er trængt ind i UNRWA i et sådant omfang, at de fleste lærere og administrationen består af Hamas-medlemmer. Hamas har faktisk repræsentanter i alle UNRWA-skoler for at tiltrække eleverne til Hamas. UNRWA-skolernes læseplan er tilrettelagt af de palæstinensiske myndigheder (PA). De opfordre til had mod Israel, antisemitisme og glorificering af martyrdød, siger Hasson-Nahoum.
Alligevel besluttede den danske regering i marts 2020 at forhøje bidraget til palæstinenserne via UNRWA fra 70 til 105 mio. kr. – læs mere HER.
Når en uafhængig NGO som UN Watch, der kæmper for menneskerettigheder og har til opgave at rapportere om sådanne grusomheder, skriver at UNWRA, en organisation som har til formål at hjælpe palæstinenserne, har opbevaret raketter på deres skoler, er det i min optik en direkte hån mod demokratiet og vores kritiske tankegang, at jeg i min folkeskoletid aldrig lærte om FN’s bagside af medaljen, men i stedet fik at vide, at det var den mest pålidelige kilde at referere til. Og det er i den grad også en hån mod Israel, at et FN-organ opbevarer raketter, der i sidste ende havner på israelsk territorium.
Eksemplerne jeg her er kommet med viser meget paradoksalt, at FN kritiserer stater for at handle mod demokratiets og fredens ånd, men så selv udfører handlinger, der strider imod deres egne principper.
Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg på ingen måde har noget imod FN eller dets organer. Men alle oplysninger taget i betragtning, mener jeg ikke, at organisationen fortjener vores blinde tillid. I hvert fald ikke i et samfund, hvor vi er opdraget til at tænke kritisk.
