Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Hvordan kan EU forvente tættere bånd med Israel og samtidig give milliarder til NGO’er med terrorforbindelser?

EU's flag. (Foto: Friedemann W.-W. flickr.com)
I 2011-2021 gav EU omkring 1,5 milliarder kroner til PFLP, som står på EU's terrorliste.

EU’s topfigur, EU-Kommssionens præsident Ursula von der Leyen er netop nu på sit første officielle besøg til Israel siden Bennett-Lapid regeringen tiltrådte, skriver Olga Deutsch som er direktør i NGO Monitors europæiske afdeling i Israel Hayom.

Med besøget ønsker EU at give indtryk af, at båndene mellem Israel og EU forbedres og forhandlinger om eksport af israelsk naturgas til Eurtopa for at mindske europæisk afhængighed af russisk gas. Men besøget skal også ses i lyset af at det er 6 måneder siden Israel udpegede 6 palæstinensiske NGO’er som terrororganisationer, en beslutning som vakte kritik fra Europa-Kommissionen.

Israels beslutning var udtryk for en ændret politik i forhold til tidligere og beslutningen blev truffet efter mindst 5højtstående NGO-medarbejdere blev arresteret for deres involvering i mordet på 17-årige Rina Shnerb i august 2019 – læs hvordan danske skattekroner havnede i lommerne på terroristerne som myrdede Rina og sårede hendes far og bror.

Israels forsvarsministerium omtalte de 6 NGO’er som “et netværk”, der opererer “på vegne af ‘Popular Front for the Liberation of Palestine (PFLP)'”. PFLP står blandt andet på EU’s terrorliste. Israels forsvarsministerium har anklaget NGO’erne for at omdirigere midlerne fra europæiske donorlande til terrororganisationen PFLP.

NGO Monitors uafhængige forskning viser at alene EU-Kommissionen gav over 208 millioner kroner i 2011-2021 til projekter anført af NGO’er med terrorforbindelser. Sammen med andre europæiske regeringer overstiger det samlede beløb givet til NGO’erne mere end knap 1,5 milliarder kroner til et netværk af mindst 13 NGO’er knyttet PFLP.

Hvordan kan det overhovedet ske? Hvordan kan EU og andre regeringer støtte organisationer tilknyttet en terrororganisation? En del af problemet ligger i PFLP’s unikke struktur. Terrororganisationen består af tre overlappende grene: en militant fløj, et politisk parti og et NGO-netværk, der engagerer sig med europæiske embedsmænd og indsamler midler fra dem.

NGO’erne i netværket påstår at arbejde for menneskerettigheder og yde humanitær hjælp, mens de i virkeligheden arbejder for at fremme politiserede partipolitiske fortællinger, ofte kombineret med antisemitiske fortællinger og opildning til terror der har til formål at skade Israels legitimitet som en jødisk stat. I årenes løb har NGO Monitor alene ved at bruge åbne kilder, identificeret mere end 70 personer, der samtidig havde stillinger i PFLP og i EU-finansierede NGO’er.

Da fakta blev lagt på bordet, sagde mange medlemmer af Europa-Parlamentet at der er behov for en bedre kontrol og mere omhyggelige processer når ​​NGO-partnere til EU-finansierede projekter udvælges. I 2020 beordrede EU-kommissær Varhelyi som en konsekvens af afsløringer om involvering af NGO-embedsmænd i mordet på 17-årige Rina Shnerb en intern undersøgelse af potentiel omdirigering af EU-midler til terrorgrupper.

Andre påstod, at de eksisterende EU-procedurer var solide og gav tilstrækkelige garantier, især i betragtning af, at EU i 2019 indførte en ny begrænsning i alle sine kontrakter med NGO’er, der forbyder arbejde med enhver, der optræder på “listerne over EU’s restriktive foranstaltninger” (den officielle betegnelse for EU’s terrorliste).

I praksis gjorde det kun lille forskel. Mordet på Rina Shnerb skete efter de nye regler blev indført af EU. En del af årsagen ligger i, at EU’s terrorliste omfatter terrorgrupper som Hamas, Islamisk Jihad og PFLP, men omfatter ikke personer eller organisationer, der er forbundet eller identificeret med terrorgrupperne.

Det var faktisk Ursula von der Leyen, der først officielt afklarede i juni 2020, at EU’s kontrolregler “betyder at deltagelse af enheder, enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner med tilknytning, forbindelse eller støtte til terrororganisationer, er uforenelig med EU-finansiering.” Ordet “tilknyttet” tilbød den manglende specifikation, der skulle have gjort det muligt for EU at pålægge begrænsningerne for alle dem, der på nogen måde er knyttet til en terrororganisation.

Kort efter Israel gjorde opmærksom på NGO-embedsmændenes involvering i terrorangrebet der kostede Rina Shnerb livet, tilbagholdt Europa-Kommissionen stille og roligt sin finansiering til Al-Haq og Union of Agricultural Works Committees (UAWC) – to af de udpegede NGO’er, der afventer en endelig beslutning. Det var en kærkommen øjeblikkelig reaktion, men EU mangler endnu at komme med en endelig erklæring om sin politik, skriver Deustch.

Holland gik meget mere kontant til værks og afbrød sin kontrakt på knap 100 millioner kroner med UAWC, efter en uafhængig undersøgelse viste at mindst 34 UAWC-ansatte var tilknyttet terrororganisationen PFLP (Danmark har ikke stoppet bistand til UAWC). Tysklands udenrigsminister meddelte, at den tyske regering vil fortsætte med at finansiere “projekter i områderne, uden at pengene går til 6 palæstinensiske organisationer, Israel har udpeget som terrorgrupper.”

EU’s manglende klare politik viste sig tydeligt da leder af ​​EU-missionen i Ramallah Sven von Burgsdoff, mødtes med repræsentanter fra de 6 palæstinensiske NGO’, udpeget af Israel som terrororganisationer (dec 2021) og meddelte at “EU vil fortsætte med at stå ved international lov og støtte. civilsamfundsorganisationer […].” Det er direkte i modstrid med von der Leyens udtalelse, men er ikke overraskende i betragtning af EU’s tvetydighed og modvilje mod at implementere sine egne politikker, understreger Deustch.

I skrivende stund finansierer EU et projekt for 588.299 Euro (2021-2024) implementeret af et palæstinensisk NGO-netværk inkl. en workshop, med “fokus på de strategier og mekanismer, der er nødvendige for at bekæmpe terrorbekæmpelsespolitikker.” Med andre ord finansierer EU et projekt, der forsøger at underminere terrorbekæmpelsespolitikker, inkl. EU’s.

Dikotomien mellem de politikker, som EU’s folkevalgte har vedtaget, og Europa-Kommissionens bureaukraters modvilje mod at implementere dem, vokser fortsat. Von der Leyens besøg kan være en mulighed for Israels udenrigsminister Yair Lapid og forsvarsminister Benny Gantz til at tage fat på spørgsmålet og opfordre hende til at forene det budskab, der kommer fra Bruxelles.

Det er ikke mere end en måned siden Europa-Parlamentet vedtog von der Leyens nøjagtige sprogbrug i sin vigtigste årlige budgetbeslutning (decharge), hvori det blev anført at Kommissionen skulle gå grundigt til værks og sikre at midler ikke går til NGO’er tilknyttet terrororganisationer. Det er endnu uvist hvordit de politikker vil blive implementeret.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem