Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

MIFF til udenrigsministeren: Danmark må følge Hollands eksempel og stoppe bistand til UAWC

Udenrigsminister Jeppe Kofod. (Foto: "© European Union 2017 - European Parliament". (Attribution-NonCommercial-NoDerivatives CreativeCommons licenses creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0/).
- Vi ønsker ikke at vores skattekroner havner i lommerne hos ansatte i NGOer, der samtidig er tilknyttet en terrororganisation, skriver MIFF til udenrigsminister Jeppe Kofod.

Den 13. januar sender MIFF følgende brev til udenrigsminister Jeppe Kofod:

Til udenrigsminister Jeppe Kofod,

Den 5. januar varslede Hollands regering, i et brev til parlamentet, at de stopper al bistand til den palæstinensiske organisation UAWC. Undersøgelse udført af Proximites Risk Consultancies, har afdækket at flere PFLP medlemmer samtidig var med i UAWC’s ledelse. «For regeringen, er fundene af individuelle forbindelser mellem UAWC og PLFP og UAWC’s manglende åbenhed om det, også mens undersøgelsen stod på, tilstrækkelig grund til at stoppe finansieringen af UAWC’s aktiviteter. Holland vil ikke fortsætte betalinger til UAWC,» konkluderer regeringen i deres otte siders brev.

Popular Front for the Liberation of Palestine (PFLP) er en marxistisk organisation som står på EUs terrorliste. Hollands undersøgelse bekræfter at to mistænkte for PFLPs terrorangreb som dræbte den israelske pige Rina Schnerb i 2019 var ansat i UAWC. Fra 2007 til 2020 har 28 PFLP-medlemmer været bestyrelsesmedlemmer i UAWC, og i 12 af tilfældene har der været overlappende perioder, hvor personerne har haft en lederposition i UAWC og samtidig en position i PFLP. Undersøgelsen har også vist 18 hændelser fra 2007 til 2020 bekræfter båndene mellem UAWC og PFLP. Det omfatter alt fra besøg eller kontakt mellem de to organisationer, udtryk for solidaritet, brug af hinandens bygninger og fællesmøder som først og fremmest fokuserede på landbrugsrelaterede sager.

Hollands regering reagerer først og fremmest på at UAWC lod individuelle PFLP-medlemmer have en så betydelig rolle i organisationen. «UAWC kunne og skulle have forstået at det var en situation som bistandsgiverne ikke ønskede. I det mindste burde de ha forstået hvor sensitivt det er og burde have informeret bistandsgiverne om det. Men det skete heller ikke under den eksterne undersøgelse da UAWC fik mulighed for at komme med deres modargumenter. Ved at optræde på den måde, afdækker undersøgelsen at UAWC bryder sine egne vedtægter som siger at ansatte ikke må være politisk aktive,» skriver den hollandske regering.

I 2017-2020, gav Danmark DKK 87,084,557 til UN-FAO. Ifølge FOA, er UAWC blandt deres implementeringspartnere.

Hollands afgørelse viser at tiden er inde til at også det danske Udenrigsministerium sætter foden ned. MIFF opfordrer derfor udenrigsministeren til straks at stoppe udbetalinger til uanset og det sker som direkte betaling eller via andre. Ligesom Hollands regering, ønsker vi ikke at vores 700 medlemmer skal se at vores skattekroner ender i lommerne på ansatte i NGOer som samtidig er tilknyttet en terrororganisation.

Med venlig hilsen,

Conrad Myrland, bestyrelsesformand MIFF Danmark

Rika Greenberg, daglig leder MIFF Danmark

Læs om Food and Agriculture Organization of the United Nations (UN-FAO) HER.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem