Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Dansk bistand havnet i lommen på terrorister bag mordet på Rina

Rina Shnerb blev 17 år, hun blev dræbt i et palæstinensisk terrorangreb fredag d. 23 august 2019. (Foto: Privat)

Dansk bistand til palæstinenserne havnet i lommen på terrorister med menneskeliv på samvittigheden
MIFF har gentangende gange gjort opmærksom på at dansk bistand – betalt af de danske skatteydere til de palæstinensiske myndigheder (PA) og NGO’er, ikke går til de formål de burde, men i stedet bliver misbrugt til at fremme terror mod israelere, forgifte palæstinensiske børns hjerner via jihad skolepensum og udbetale løn til dømte terrorister med flere liv på samvittigheden. Læs MIFF’s artikler om hvordan dansk bistand til palæstinenserne bliver misbrugt her. Læs MIFF’s artikler om palæstinensiske jihad skolebøger her – inkl. flere EU-parlamentarikers krav om at få sat en stopper for udbetalingerne.

NGO Monitors rapporter beviser hvad danske skattekroner går til
NGO Monitor er et globalt anerkendt forskningsinstitut som fremmer demokratiske værdier og god regeringsførelse. NGO Monitor arbejder for at sikre, at beslutningstagere og civilsamfundet fungerer i overensstemmelse med principperne om ansvarlighed, gennemsigtighed og universelle menneskerettigheder. NGO Monitor offentliggør faktabaseret forskning og uafhængig analyse af ikke-statslige organisationer (NGO’er), deres sponsorer og andre interessenter, primært i sammenhæng med den arabisk-israelske konflikt. NGO Monitor er et projekt fra Institute for NGO Research, en anerkendt organisation med særlig rådgivende status med FN’s økonomiske og sociale råd (siden 2013). NGO Monitor leverer information og analyse, fremmer ansvarlighed og understøtter diskussion om rapporter og aktiviteter fra NGO’er, der hævder at fremme menneskerettigheder og humanitære dagsordener. Læs mere om NGO Monitor her.

EU kommissær: – finansiering af terror vil ikke blive tolereret
I maj 2020 instruerede EU-kommissæren for Neighborhood and Enlargement, Olivér Várhelyi lederne af EU-delegationerne til Israel og Vestbredden/Gaza om at “foretage en gennemgribende undersøgelse” af påstande om, at nogle EU-midler går til NGO’er med relationer til terrororganisationer, Várhelyi understregede at finansiering af terrororganisationer “ikke tolereres.” Læs mere om det her.

Den hollandske regering har suspenderet samarbejdet med UWAC grundet terrorforbindelser
I august besluttede den hollandske regering at suspendere sit samarbejde med Union of Agricultural Work Committees (UWAC), efter det kom frem at bistandsmidler var blevet brugt til at udbetale løn til to af de terrorister som stod bag terrorangreb udført af en terrorcelle i terrorgruppen PFLP i august 2019. Ved terrorangrebet blev 17-årige Rina Shnerb dræbt og hendes bror og far blev såret. Læs MIFF’s artikler om terrorangrebet her. Den hollandske regering meddelte også at de vil foretage en ekstern undersøgelse af UAWC’s forbindelser med terrorgruppen PFLP.

UAWC var med til at finansiere terrorangrebet mod 17-årige Rina Shnerb og hendes famile i 2019
NGO Monitors undersøgelser viser at Danmark er direkte involveret i at yde finansiering til et FN-program som giver penge til UAWC. Dansk bistand til UAWC sker via FN’s Food and Agriculture Organization (FAO). NGO Monitors undersøgelser viser også at FAO’s primære partner er UAWC. Alle ovennævnte oplysninger er offentlig tilgængelige – derfor burde Udenrigsministeriet (Danida), vide at dansk bistand havner direkte i lommerne på Rina Shnerbs mordere.

Dansk regulering virker ikke – dansk bistand strømmer fortsat i terroristernes lommer
NGO Monitors undersøgelser har vist at dansk bistand – til trods for dansk regulering mod udbetaling af bistand til terrorgruppen PFLP eller NGO’er med forbindelser til PFLP, fortsat strømmer i lommerne hos UAWC som netop har forbindelser med PFLP. Læs MIFF’s artikler terrorgruppen PFLP her.

MIFF har gentagende gange gjort opmærksom på at Rinas mordere har danske bistandskroner i lommen
Efter PFLP terrorangrebet mod 17-årige Rina og hendes familie, sammenlignede en officiel palæstinensisk avis hendes morder, Samer Arbid med Jesus – læs om det her. Arbid blev ansat og tilknyttet to palæstinensiske organisationer, der i senere år blandt andet har modtaget midler fra de danske og norske skatteydere – læs om det her.

Faksimile fra Al-Hayat Al-Jadida 16. oktober 2019 via Palestinian Media Watch.

MIFF opfordrede den danske regering til at kræve at palæstinenserne ville fordømme terrorangrebet på Rina – læs MIFF’s artikel her. Den danske regering var tavs.

Ifølge oplysninger på Danidas hjemmeside gav den danske regering 70 mio. kroner til FAO i perioden 2016-2020 – se mere her.

Læs NGO Monitors rapport om udbetaling af international bistand til UAWC her.

Se også skærmdump nedenfor fra Danida’s (Udenrigsministeriet) hjemmeside:

Kilde: https://openaid.um.dk/da/projects/DK-1-262654?Y=2020
Kilde: https://www.jobs.ps/en/tenders/market-regulation-and-protection-consultancy-2020-2185.html

Skærmdump ovenfor er fra hjemmesiden: Integrated Market Development Program across the Occupied Palestinian Territory. Ifølge projektbeskrivelsen bliver “projektet implementeret af Agriculture Development Association (PARC), Economic & Social Development Center (ESDC), Palestinian Farmers Union (PFU), Union of Agricultural Work Committees (UWAC) og Gisha.”

Ansat hos UWAC og Addameer har Rinas liv på samvittigheden
Samer Arbid blev ansat og tilknyttet to palæstinensiske organisationer som i flere år har modtaget midler fra danske og norske skatteydere.

En af de organisationer Arbid har arbejdet for hedder Addameer. Ifølge NGO Monitor modtog Addameer i perioden 2014-2017, 498,700 dollars fra Danmark, Sverige, Schweitz og Holland (se hele oversigten her).

Addameer har tætte forbindelser til Popular Front for the Liberation of Palestine (PFLP) som står på terrorlisten hos EU, USA, Canada og Israel. PFLP stod bag terrorangrebet mod Rina. PFLP har også stået bag flykapringer, selvmordsangreb, terrorangreb mod civile og anden terroraktivitet.

Den 16. oktober offentliggjorde den officielle palæstinensiske avis Al-Hayat Al-Jadida en tegning, der sammenlignede Arbid med Jesus.

– Arbid, som er medlem af terroristorganisationen PFLP, blev indlagt i to uger kort tid efter han blev anholdt for terrorangrebet mod Rina og hendes familie, de palæstinensiske myndigheder hævder, at det var som et resultat af forhør. Den officielle PA-avis offentliggjorde tegning som sammenligner terroristen med Jesus på korset, skriver Palestinian Media Watch.

Det er en velkendt palæstinensisk propaganda at skildre Jesus som den første palæstinensiske “martyr” – PA beskriver terrorister og børnemordere beskrives som helte.

Ifølge NGO Monitor offentliggjorde terrorgruppen PFLP en pressemeddelelse 30. august, hvori de bekræftede at Arbid var “kommandør og en af heltene bag det heroiske terrorangreb mod Rina Shnerb og hendes familie” i august 2019.

Hjælp MIFF med at stoppe dansk bistand til “helte” som myrder børn.
Der er meget du kan gøre for at hjælpe MIFF med at stoppe galskaben – det kan ikke være meningen at der årligt tages store summer fra danske skatteydere til at finansiere terrorangreb mod israelske børn, kvinder og mænd!

Del MIFF’s artikler, kommentér vores Facebook opslag, hjælp os med at få flere MIFF-medlemmer, hjælp os med at fortsætte arbejdet for Israel og afsløre misbrug af dansk bistand til at begå terror.


Synes du også det er på tide at stoppe terrorgrupperne i at misbruge danskernes skattekroner til at myrde israelere – så hører du hjemme i MIFF!
Bliv medlem af MIFF allerede nu og få GRATIS medlemskab året ud ved at betale for 2021 nu – klik her

Klik HER for at give MIFF en gave.
Tak for din støtte!


Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem