Er israelske organisationer finansieret fra udlandet israelske?

Yuli Novak, leder af B`Tselem. (Skærmdump, B`Tselems hjemmeside)
Er NGO’er finansieret af dine skattekroner israelske?

I mandags meldte B`Tselem og Physicians for Human Rights sig ind det internationale kor af organisationer, der anklager Israel for at begå folkemord i Gaza. 

DR hoppede naturligvis også med på bølgen og skrev: Menneskerettighedsorganisationer som Human Rights Watch og Amnesty International har tidligere anklaget Israel for at forbryde sig mod international lov og begå folkedrab i Gaza. Nu lyder samme anklage fra de to fremtrædende israelske menneskerettighedsgrupper B’Tselem og Physicians for Human Rights – Israel, skriver AP. Det er første gang, at en sådan udmelding kommer fra israelske organisationer. – Måske er det, at menneskerettighedsgrupper med base i Israel kommer til den her konklusion, med til at få folk til at anerkende virkeligheden, lyder det fra Guy Shalev, der er direktør for Physicians for Human Rights.

Men er det rigtigt, at “menneskerettighedsgrupper med base i Israel” rent faktisk er israelske?

Du betaler – follow the money 

B`Tselem og Physicians for Human Rights er små, yderligtgående organisationer der har base i Israel, men de kunne ikke arbejde uden massiv støtte fra udlandet. NGO Monitor har gransket tallene, i 2017-2019 kom 50% af B`Tselems indtægter fra udlandet. Husk at du er med til at finansiere B`Tselem og Physicians for Human Rights via din skat til EU, men de fik også penge fra de norske, hollandske, franske og britiske skatteydere. Dertil skal også lægges pengene fra andre statsfinansierede NGO’er. 

I samme periode kom mindst 42% af pengene til Physicians for Human Right fra udlandet. Igen var du med til at betale via din skat som EU-borger. Også de norske, andre europæiske skatteydere og flere statsfinansierede NGO’er betalte til kassen.

Palæstinensiske aktivister 

Hvad DR ikke nævner, er at mange af organisationernes aktivister ikke er israelere og de har en klar agenda om at Israel skal udslettes som et jødisk nationalhjem for det jødiske folk. 

At den slags organisationer kan være aktive i Israel viser at verdens eneste jødiske stat er demokratisk og organisationerne udnytter friheden til underminere landet, der giver dem en platform til at sprede løgn og had. 

Husk det næste gang danske medier, politikere og NGO’er hopper med på den slags NGO’ers løgnkampagner som du har været med til at finansiere via dine hårdt tjente penge.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs 15.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem