Info om at Israels toldvæsen i Ashdod Havn, tilbage i juli stoppede forsøg på at smugle 16 tons materiale til raketproduktion på vej til Hamas-kontrolleret Gaza, er blevet frigivet til medierne.
De israelske toldere inspicererede to containere med gips på vej fra Tyrkiet til Gaza og fandt materialet skjult mellem gipspladerne. Tolderne sendte det mistænksomme materiale til en laboratorieprøve som viste, at der var tale om ammoniumklorid, skriver Yediot Ahronot.
Ammoniumklorid bruges til at producere sprængstoffer. De israelske toldere fandt 16 tons materiale til produktion af raketter i Gaza.
Israelske myndigheder udtaler: – Vi vil fortsætte med at handle resolut for at stoppe smugling af våben og materiale til våbenproduktion.
Efter den iransk-støttet terrorgruppe Hamas begik et blodigt kup mod Fatah i 2007 og tog kontrollen fra dem i Gaza, indførte Israel og Egypten en søblokade mod Gaza. Blokaden er nødvendig for at forhindre indsmugling af våben til Hamas og andre terrorgrupper i enklaven, der har som erklæret mål at udslette Israel.
Gaza-blokaden er lovlig og forhindre ikke forbrugsvarer i at komme ind i enklaven og hver dag transporteres store mængder varer fra Israel ind i Gaza.
I Danmark har vi blandt andet politiske partier, medier, organisationer og andre, der kæmper for at få Gaza-blokaden ophævet. Se eksempler her, her og her. Forestil dig konsekvenserne for Israels indbyggere, hvis Hamas havde fået fingrene i de 16 tons ammoniumklorid?
Terroristerne i Gaza forsøger ikke kun at smugle sprængstof ind i enklave, de forsøger også at eksportere sprængstoffer ud af enklaven. For nylig stoppede israelske inspektører ved grænseovergangen Kerem Shalom mellem Israel og Gaza, indsmugling af flere kilo sprængstof på vej ind i Israel. Sprængstofferne skulle bruge til terrorangreb mod israelere.
Den seneste tid har der været flere eksplosioner langs den israelske sikkerhedsbarriere mellem Israel og Gazas. I onsdags blev fem palæstinensere dræbt mens de forsøgte at kaste en bombe mod den israelske grænse, men bomben esksploderede for tidligt og dræbte dem.

Vil forbyde kampråbet «From the river to the sea, Palestine will be free»

Far til 18-årig terrorist: – Jeg har drømt om at blive far til en martyr

Palæstinensiske skolebøger fortsætter med at sprede jødehad og jihad

Her fik Frie Grønne 19,5% af stemmerne

Frie Grønne stemt ind i København

Gaza-plan vedtaget

København vil tage imod Gaza-flygtninge

73-årige Meny er kommet hjem fra Gaza








