Hanna Veiler, der er præsident for European Union of Jewish Students (EUJS), repræsenterer over 160.000 jødiske studerende i Europa, skriver UN Watch.
I forbindelse med UN Watchs officielle sideevent under FNs Menneskerettighedsråds 63. samling satte hun fokus på den chikane, politiske intimidering og fysiske vold, som jødiske studerende oplever på europæiske universiteter – især efter 7. oktober-massakren mod Israel i 2023
Hendes budskab var klart: Det nytter ikke at undervise unge i menneskerettigheder, hvis universiteterne ikke samtidig kan sikre frie og trygge rammer, hvor rettighederne også gælder i praksis.
Universitetet skal være et demokratisk rum
Veiler understregede, at universiteter spiller en særlig rolle.
Det er ofte her, unge for første gang møder demokratiske institutioner, organiserer sig, diskuterer med mennesker, de er uenige med, og bliver politisk og socialt aktive.
Universiteter kan derfor være stærke rum for demokratisk deltagelse.
Men der kan være langt fra undervisning om menneskerettigheder til den måde, institutionerne faktisk handler på.
Det er blevet særligt tydeligt for jødiske studerende efter 7. oktober-massakren.
Chikane og vold
Universiteter over hele Europa er blevet centrale arenaer for debatten om Israel og Mellemøsten.
Veiler understregede, at politisk debat er legitim og nødvendig.
Problemet opstår, når debat bliver til chikane, intimidering, udelukkelse eller vold.
Jødiske studerende er ifølge EUJS blevet presset til at forklare eller forsvare den israelske regerings handlinger.
Andre er blevet mødt med krav om offentligt at tage afstand fra Israel.
Selv en personlig eller familiemæssig tilknytning til Israel kan føre til mistænkeliggørelse.
For mange jøder er Israel en naturlig del af deres identitet, familie og fællesskab.
Alligevel bliver forbindelsen ifølge Veiler ofte brugt imod dem.
Antisemitisme bortforklares
Et af de største problemer er ifølge Veiler, at episoder rettet mod jødiske studerende alt for ofte bliver nedtonet eller bortforklaret.
Selv når jødiske studerende oplever diskrimination eller chikane, bliver det antisemitiske element nogle gange afvist eller betvivlet.
Det viser, hvor svært universiteter kan have ved at omsætte flotte principper om menneskerettigheder til konkrete beslutninger, når debatten bliver stærkt polariseret.
Universiteter skal både beskytte ytringsfriheden og kunne genkende, hvornår politisk debat bevæger sig over i diskrimination eller kollektiv skyld.
Menneskerettigheder skal gælde alle
Veiler understregede, at menneskerettighedsundervisning ikke kan stoppe ved internationale konventioner og juridiske principper.
Unge skal også lære, hvordan rettigheder fungerer i praksis.
De skal kunne håndtere situationer, hvor forskellige rettigheder støder sammen, og hvor det kan være politisk eller socialt upopulært at forsvare andre menneskers rettigheder.
Budskabet rækker langt ud over jødiske studerende.
Hvis menneskerettigheder skal være universelle, skal vi ikke kun forsvare vores egne.
Jødiske organisationers kamp mod antisemitisme må derfor også gå hånd i hånd med kampen mod racisme, islamofobi og andre former for diskrimination.
På samme måde kan forsvaret for demokratiske frihedsrettigheder ikke afhænge af, om vi er enige med den person, der bruger dem.
Unge skal lære at gennemskue misinformation
Unge møder i dag politiske budskaber, mobilisering og misinformation langt uden for klasseværelset.
Derfor har skoler og universiteter et ansvar, der rækker længere end almindelig undervisning.
Unge skal lære at:
- vurdere information kritisk
- forstå demokratiske institutioner
- håndtere dyb politisk uenighed
- genkende diskrimination
- vide, hvor de kan søge hjælp, når deres rettigheder bliver krænket
De skal også have reel mulighed for at organisere sig og få indflydelse på deres egne institutioner.
Det internationale system sættes på hård prøve
Veiler pegede også på et bredere problem.
Unge mennesker rundt om i verden risikerer deres frihed og liv i kampen for grundlæggende rettigheder.
Samtidig deltager autoritære regimer fortsat i internationale institutioner og forsøger i nogle tilfælde at svække de mekanismer, der skal holde dem ansvarlige.
Hun nævnte Iran som ét eksempel.
For unge mennesker, der lever under undertrykkelse, er det ikke et abstrakt problem.
Det handler om, hvorvidt internationale institutioner faktisk kan hjælpe dem.
Hvis unge skal have tillid til det internationale menneskerettighedssystem, skal de også kunne se, at politisk magt ikke fritager regeringer for ansvar.
De studerende er meget mere end studerende
Veiler sluttede med en klar anbefaling:
Unge skal ikke kun lære om menneskerettigheder.
De skal også lære at bruge dem.
En ung person bør efter sin uddannelse kunne genkende et menneskerettighedsbrud, vide hvor man søger hjælp, deltage demokratisk og forsvare rettighederne for mennesker, der tænker og lever anderledes end en selv.
Lykkes det, bliver menneskerettighedsundervisning mere end teori.
Den bliver en del af fundamentet for næste generations demokratiske modstandskraft.
