Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

MIFF giver Israels viceambassadør ordet nægtet af Politiken

Israel har ikke ansvaret for at vaccinere palæstinenserne mod Corona. (Illustrativt foto: Département des Yvelines, flickr)
MIFF bringer Israels viceambassadør, Davy Antebis svar på rå anti-israelsk propaganda i Politiken.

Den 18. november skrev formand for Dansk palæstinensisk venskabsforening (DPV), Fathi El-Abed blandt andet at «Israels blokade kvæler alt liv i Gaza,» i en kronik i Politiken.

Den 19. november lavede MIFF et faktatjek af Fathi El-Abeds beskrivelse af Gaza og korrigerede DPVs rå anti-israelske propaganda. MIFF bad Politiken om at trykke vores svar, men fik NEJ! Sørgeligt, men ikke overraskende. Læs mere HER.

Det var hverken første eller sidste gang Politiken fordrejer virkeligheden i Israel og tilmed bortcensurere pro-israelske stemmer fra sine spalter. Det er yderst problematisk at Israel-hadere den ene gang efter den anden får Politikens blåstempling til at sprede usande påstande om Israel, mens Israel-venner ikke får spalteplads.

Et af de seneste eksempler er Israels viceambassadør, Davy Antebi som fik NEJ fra Politiken, som ikke ville bringe hans svar på rå anti-israelsk propaganda i avisen den 8. februar.

Her er Israels ambassadørs svar til Politiken på Facebook:

MIFF støtter den israelske ambassades legitime ønske om at fortælle sandheden om Israel til danskerne. Derfor bringer vi her Antebis svar i sin fulde længde:

EN VACCCINE DER FORTÆLLER SANDHEDEN – INDLÆG FRA VICEAMBASSADØR DAVY ANTEBI

Den 8. februar 2021 trykte Politiken et indlæg der indeholdt falske udsagn og kraftigt kritiserede Israels vaccinestrategi – ambassadens officielle respons fra viceambassadør Davy Antebi har Politiken valgt ikke at trykke, hvorfor vi bringer svaret i dets helhed her:

I modsætning til hvad der den 8. februar 2021 blev hævdet i et indlæg i Politiken, så har Israel allerede vaccineret alle folk i fængsler, inklusiv palæstinensiske fanger. Der har ikke været et race- og/eller nationalitskrav, hvilket ellers også hævdes i det omtalte indlæg. Vi lever så sandelig i æraen for ”fake news”. Det er blevet utrolig nemt at bidrage til denne cyklus af falske informationer, og man kan sågar også få det offentliggjort i en ellers seriøs avis som Politiken. Sådanne åbenlyse løgne skaber et negativt billede af Israel, i stedet for at man i stedet opfordrer til mere samarbejde.

Lad os starte med nogle af de facts som helt bevidst udelades: Det palæstinensiske selvstyre (PA) og dets sundhedsminister bekræftede i begyndelsen af denne måned, at Ramallah havde sikret sig en levering af omkring 10.000 Corona-vacciner.

Det har været kendt i flere måneder at PA har forhandlet med forskellige udbydere og internationale organisationer for at sikre sig vaccinerne. I december 2020 annoncerede PA at indkøbet af 4 millioner vacciner fra russerne var sikret, svarede til 70% af den palæstinensiske befolkning. Israel har intet gjort for at forhindre denne proces, i stedet har man sågar tilbudt flere gange at hjælpe med logistikken til udrulningen af de palæstinensiske vacciner, hvilket også inkluderer tusindvis af vacciner fra Rusland, som PA også har annonceret de besidder. Ydermere skal det bemærkes, as Israel løbende har overført kritisk medicinsk udstyr til Vestbredden og Gaza.

Palæstinensisk sundhedspersonale er blevet vejledt af israelske læger. Dette er sket på trods af en løbende strøm af raketter affyret fra Gaza mod Israel fra terrorister uden nogen form for omtanke for de uskyldige borgere der bor iblandt dem. Palæstinensiske patienter er også fortsat med at komme til Israel og modtage kritisk medicinsk behandling. Den mest prominente har været den kendte palæstinensiske leder Saeb Erekat, der uden nogen form for betingelser fik dybdegående behandling på Hadassah hospitalet i Jerusalem.

Det er udelukkende PA der har ansvaret for sundhedssektoren i deres eget område. Ifølge Oslo-aftalerne og andre indgåede aftaler mellem Israel og PA, som er internationalt anerkendte (også i Danmark og i EU), der hører civil administration, inklusiv sundhedssektoren, udelukkende under PA. PA arbejder ikke altid for de bedste løsninger for dets befolkning, men nærmere efter den politiske situation.

Det er faktisk rigtigt at der er tale om manglende politisk vilje, som indlægget i Politiken påstod, men det er fra PA. I flere måneder forsøgte PA at nægte palæstinensere at modtage medicinsk behandling i Israel, udelukkende af politiske grunde, da al samarbejde med Israel blev suspenderet. PA har også nægtet at modtage udstyr på vej til dets befolkning, da et fly fra Emiraterne landede i Israel i juni 2020. Endelig skal det også nævnes at PA gennem flere måneder af politiske grunde har nægtet at modtage millioner af Euro i skattebetalinger fra Israel, hvilket ellers normalt overføres hver måned, hvilket har ledt til endnu mere lidelse blandt dets egen befolkning og noget som også har forværret Corona-krisen. Denne store sum penge kunne have været blevet brugt for længe siden til at indkøbe endnu flere vacciner. PA er klar over dets egen fiasko og i lyset af den stigende kritik fra den palæstinensiske befolkning, er der blevet startet en klassisk smædekampagne mod Israel, hvor det omtalte indlæg om Israel er et glimrende eksempel.

Det inkluderer desværre, som altid, uhyrlige anklager om race diskrimination mod Israel. Faktum er at Israel har vaccineret titusinder af palæstinensere i Øst-Jerusalem, hvor de fleste af dem ikke er israelske statsborgere. Israel har sågar også doneret 5.000 vacciner til sundhedspersonale fra PA, en humanitær gestus. Israel er det første og indtil nu eneste land der har gjort dette i verden.”

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem