Den 7.oktober 2023, blev Israel udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Tidligt på morgnen stormede flere tusind terrorister fra flere terrorgrupper (inkl. en terrorgruppe og UNRWA-ansatte med danske skattekroner i lommerne), med Hamas i spidsen, ind over grænsen til Israel, fra Hamas-kontrolleret Gaza. I Israel stormede terroristerne kibbutzer og lokalsamfund, hvor de myrdede, masse voldtog og kidnappede alle på deres vej, inkl. babyer, børn, kvinder, gravide, handicappede, syge og ældre.
LEGO-klodser indsmurt i blod, John Spencer der er verdensførende militærekspert, besøgte kibbutz Kfar Aza efter massakren. Her er nogle af de chokerende syn som han blev mødt af: – Mens jeg gik gennem kibbutzen, så jeg børneværelser gennemhullet af skud og LEGO-klodser indsmurt i blod. Hele familier var blevet slagtet og deres kroppe blev brændt sammen.
Ingen hjælp fra Danmark til danske Itzik, Over 1.200 blev myrdet, flere tusind blev såret på krop og sjæl og omkring 250 babyer, børn, kvinder, ældre, syge og mænd blev kidnappet til Gaza, inkl. flere udenlandske statsborgere, heriblandt også danske Itzik på 69 år, hvis familie i Danmark forgæves har forsøgt at få Danmark til at hjælpe med at få ham hjem.
Ingen international hjælp til gidslerne i Gaza, tilbage i 2023 blev nogle gidsler frigivet mod at Israel løslod flere hundrede terrorister dømt for alvorlige terrorangreb mod Israel. Tilbage i Gaza sidder der nu 101 gidsler. Det vides ikke hvor mange af dem er i live. Blandt gidslerne er også flere myrdede massakre-ofre, som terroristerne efterfølgende kidnappede. Ingen international organisation har givet gidslerne nødhjælp eller medicin. Det yngste gidsel er 1-årige Kfir Bibas, han blev kidanppet som baby. Det ældste gidsel er 86-årige Shlomo Mansour, han overlevede Farhud-massakren mod Iraks jøder i 1941. Læs også USA’s nyvalgte præsident Donald Trump krav til Hamas om at frigive alle gidslerne før han primo 2025, indtager Det Hvide Hus.
Israel har tiltalt flere Hamas-terrorister fanget i Gaza, Israel er et land i dyb sorg – alle landets indbyggere på tværs af religion, etnicitet, alder og køn blev hårdt ramt af massakren. Flere undersøgelser har vist at en stor procentdel af israelere i Israel og i verden er hårdt ramt af PTSD og angst efter mere end et års krig, raket fra flere fronter, eksplosiv Israel-had og antisemitisme. Derfor er Israels retslige opgør med terroristerne, der begik forbrydelserne vigtigt.
Internationalt anerkendt forsker i folkedrab: – Anklagerne om at Israel begår folkedrab er ren propaganda, Fader Patrick Desbois, er en fransk kotolsk præst, der har viet sit liv til at forske i Holocaust, bekæmpe antisemitisme og fremme forholdet mellem katolikker og jøder. Udover at være præst, er han præsident for den internationale organisation Yahad – In Unum, som han grundlagde i 2004. Organisationen er dedikeret til at identificere og mindes stederne i Østeuropa, hvor jøder og romaer blev henrettet under Anden Verdenskrig. Fader Desbois, der er ekspert i folkedrab stiller spørgsmålet som burde være på alles læber: – Anklagen mod Israel om folkedrab er ren propaganda. Hvorfor er der ingen, der spørger om Assad har begået folkedrab mod sit eget folk i Syrien?
Om terroristerne der stod bag 7. oktober-massakren, siger Fader Patrick Desbois: – Terroristerne bag massakren mod Israel bør stilles for retten.
Der skal sættes navn og ansigt på fordryderne. Under sit besøg i Israel så Fader Desbois, hvad der var sket i kibbutzerne under massakren: – Vi er nødt til at vise forbrydelserne, men vi skal [også] navngive forbryderne. Uden forbryderne har du ingen forbrydelser, sagde han.
7. oktober-massakren mod Israel, er den direkte årsag til krigen mod Hamas i Gaza.
Israel har rejst tiltale mod flere Hamas-terrorister, Israels forsvarshær (IDF) har fanget flere Hamas-terrorister i Gaza. Nu er Israels retssystem klar til at tage det retslige opgør med med forbryderne, der begik forbrydelserne mod menneskeheden. Det skal tilføjes at massakren, der blev planlagt af Hamas i ti år, var designet til at sprede chok og frygt i Israel. Derfor begik terroristerne de mest bestialske mord og voldtægter som de live streamede og delte på sociale medier.
De tiltalte terrorister er blandt andet tiltalt for at være medlemmer af terrorgruppen Hamas og om en intention til at angribe israelske civile og sikkerhedsstyrker, skriver i24NEWS.
Blandt de anholdte Hamas-terrorister er 44-årige Mahmoud Qawasmeh, 45-årige Omar Asida og 46-årige Ali Hamdallah. De tre tiltalte har tidligere boet i Judæa og Samaria (Vestbredden). De blev løsladt fra israelske fængsler i forbindelse med aftalen om at få israelske Gilad Schalit, der var blevet kidnappet af Hamas, frigivet fra Gaza i 2011. De tre terrorister blev efterfølgende deporteret til Hamas-kontrolleret Gaza. Omer Asida var leder af Nablus-enheden, Hamdallah Hassan Ali havde planlagt flere terrorangreb i Judæa og Samaria, og Mahmoud Qawasmeh både planlagde og deltog i kidnapningen af og var med til at myrde de israelske teenagedrenge Eyal Yifrach, Gilad Shaar, Naftali Fraenkel i 2014. Terrorangrebet mod de tre israelske drenge blev også starten på 2014 Gaza-krigen.
Omfattende efterforskning, Israel har indsamlet store mængder beviser mod de tiltalte terrorister. Efterforskningen har vist at terroristerne efter deres udvisning til Gaza, havde sluttet sig til Hamas’ hovedkvarter i Judæa og Samaria og havde ledende positioner i terrorgruppen. Hamas-hovedkvarteret mistænkes for at være organet, der i flere år igangsatte, rekrutterede, finansierede, planlagde og sørgede for våben til mange terrorister og terrorangreb mod israelere i Judæa og Samaria.
De tiltalte har erkendt, at de var en del af Hamas’ hovedkvarter. Udover flere hundrede vidneudsagn, er der også materielle beviser på, at de tre tiltalte har været involveret i flere hundrede terrorangreb i Judæa og Samaria, inkl. omkring 120 terrorangreb som de tiltalte havde styret.
Fængslingen af de tre tiltalte blev forlænget, og efter efterforskningen blev afsluttet, blev anklagerne mod dem rejst.
Moshe Pinchi, der er distrikts superintendent i Judæa og Samaria, kalder tiltalerne for en “vigtig national efterforskning, der nu er mundet ud i tiltalerne.” Han tilføjede at efterforskningen “føjer sig til tusindvis af komplekse undersøgelser af Hamas-terrorister, som efterforskerne i Judæa og Samaria har udført i samarbejde med Israels interne efterretningstjeneste Shin Bet siden krigen mod Hamas i Gaza begyndte.”
Han sluttede: – Endelig kan Israels retssystem give massakre-ofrene retfærdighed.