Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

650 terrorister anholdt ved Gazas største hospital

Her ses israelske soldater under anti-terroroperationen på Shifa-hospital i Gaza by, 19. marts. (Foto: IDF)
Derudover er over 140 terrorister blevet dræbt i kampe tæt på hospitalet.

Natten til mandag, 18. marts iværksatte Israels forsvarshær (IDF) operation mod Shifa-hospital i Gaza City efter efterretninger om, at Hamas brugte hospitalet til at omgruppere og planlægge flere terrorangreb mod Israel og israelske soldater.

Efterretningerne viste sig at være en stor succes. I skrivende stund har IDF anholdt 650 terrorister på det store hospitalskompleks. Flere af de anholdte er «meget betydningsfulde» ledere i terrorgrupperne Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ).

Indtil videre er 358 af de anholdte blevet bekræftet som medlemmer af de nævnte terrorgrupper. Blandt de anholdte er Hussam Salameh, leder af ​​PIJ’s efterretningsenhed og hans bror Wissam Salameh, leder af terrorgruppens propagandaenhed, samt andre højtstående terrorister.

Flere højtstående Hamas-terrorister blev også anholdt under operationen på Shifa-hospital, inkl. tre ledere af Hamas’ afdeling i Judæa og Samaria (Vestbredden). De havde ansvar for planlægning af ​​terrorangreb mod Israel fra Judæa og Samaria.

De anholdte er Amr Asida, leder af Nablus-enheden, Hamdallah Hassan Ali, som har planlagt flere terrorangreb i Judæa og Samaria, og Mahmoud Qawasmeh planlagde og deltog i kidnapningen af og var med til at myrde de israelske teenagedrenge Eyal Yifrach, Gilad Shaar, Naftali Fraenkel i 2014. Terrorangrebet mod de tre israelske drenge blev også starten på 2014 Gaza-krigen.

IDF’s talsperson Daniel Hagari udtaler at flere «meget betydningsfulde» Hamas-ledere er blevet anholdt på Shifa-hospital, men grundet deres igangværende afhøring, kan deres identitet ikke publiceres endnu.

Der er fortsat flere bevæbnede terrorister på hospitalet, som ikke er blevet anholdt. IDF udtaler, at de arbejder på at evakuere civile fra området, inden de tager kampen op med de resterende terrorister.

Hamas har anklaget Israel for at dræbe patienter og medicinsk personale under deres operation på hospitalet. Det afvises af IDF. Talsmand Hagari udtaler «ingen civile, læger eller medicinsk personale er kommet til skade».

Ifølge IDF er over 140 terrorister blevet dræbt under antiterroroperationen udført af IDF’s 401. Panserbrigade, Søværnets Shayetet 13. kommandoenhed og andre specialstyrker. To israelske soldater blev dræbt under kampene. En af de dræbte terrorister var Hamas-leder Faiq Mabhouh.

Anti-terrorperationen vil fortsætte til alle terrorister på hospitalet er anholdt eller elimineret, siger IDF.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem