Den 7. oktober 2023 blev Israel udsat for den værste massakre mod jøder siden Hoocaust, da flere tusind terrorister fra Hamas-kontrolleret Gaza stormede ind over grænsen og gik til angreb mod forsvarsløse børn, kvinder, gravide, syge, handicappede, ældre og mænd.
UNRWA-ansatte deltog i massakren mod Israel, den 7. oktober 2023, blev over 1.200 brutalt myrdet, mens terroristerne live streamede massakren og delte de bestialske klip på sociale medier. Flere tusind blev såret på krop og sjæl, utallige blev massevoldtaget og omkring 250 blev kidnappet til Gaza. Blandt gidslerne er også flere myrdede massakre ofre, en af dem er Yonatan Samerano.
Dansk UNRWA-bistand fortsætter, Yonathan blev myrdet og derefter kidnappet af terrorgruppen Hamas til Gaza. Klippet af hvordan to terrorister slæber Yonathan af sted er blevet delt på sociale medier. En af terroristerne er en UNRWA-ansat. Dvs. at du er med til at betale hans løn via dansk UNRWA-bistand. Men trods de overvældende beviser for, at dansk UNRWA-bistand i årevis er blevet misbrugt af FN-agenturet til terror- og propagandakrigen mod Israel, fortsætter danske skattekroner med at strømme ind i UNRWA’s pengekasse.
Mor og far går rettens vej mod UNRWA for at få Yonathan hjem, Yonathans mor og far har kæmpet i mere end et år for at få ham hjem så de kan give ham en værdig begravelse og sørge over tabet af deres søn under så tragiske omstændigheder. Nu har de lagt sag an mod UNRWA, deres generalkommissær Philippe Lazzarini og andre højtstående UNRWA-embedsmænd, der har ansvaret for at ansætte terroristerne, der deltog i massakren mod Israel. Den israelske organisation Shurat HaDin, der har anlagt sagen på vegne af familien, fortæller, at de tiltalte under de omstændigheder ikke har krav på den immunitet som FN-organisationer og deres ansatte normalt er beskyttet af, skriver Israel Hayom.
I den anlagte retssag understreges det blandt andet, at FN-agenturet UNRWA reelt er blevet Hamas’ forlængede arm, og dermed har mistet ethvert krav på diplomatisk immunitet. Argumentet understreges yderligere af, at Israels parlament (Knesset), har besluttet at sætte begrænsninger på UNRWA’s aktiviteter i Israel. I den anlagte sag understreges det også, at UNRWA’s status som et midlertidigt agentur, snarere end et permanent FN-agentur, betyder, at UNRWA ikke kan kræve standard diplomatisk beskyttelse. Derudover understreges det også, at FN’s immunitet ikke omfatter handlinger, der krænker organisationens humanitære mandat.
Yonathans far, Kobi, tilføjer: – Rigsadvokaten bør straks fastslå, at UNRWA ikke har immunitet og skal stilles for retten for at myrde og kidnappe min søn. Retssagen er endnu et søm i UNRWA’s kiste. UNRWA skal betale for deres handlinger. Vores liv gik i stå efter 7. oktober-massakren. Vi venter på at få vores myrdet søn hjem. Vi vil fortsætte kampen til vi får retfærdighed for vores søn.
Nitsana Darshan-Leitner, der står i spidsen for Shurat HaDin, udtaler, at det nu er kommet frem i lyset, i hvor høj grad UNRWA er blevet Hamas’ største operatør i Gaza. Hun tilføjer: – Krigen mod terror slutter ikke på slagmarken, den fortsætter til ofrene har fået retfærdighed.
Nitsana Darshan-Leitner slutter: – Vi er gået rettens vej for at afskrække enhver enhed, der under dække af at være en international hjælpeorganisation tager deltager terror eller enhver anden handling, der truer Israels indbyggere. Vi kræver at Yonathan og de andre gidsler kommer hjem, og vi vil fortsætte kampen mod enhver, der forsøger at ødelægge os.