MIFF har igennem længere tid skrevet om at de palæstinensiske myndigheder (PA), som Danmark pumper milliarder af skattekroner i, har mistet kontrollen i flere af sine byer i Judæa og Samaria – især byen Jenin hvor terrorgrupper længe har truet Israels sikkerhed. Se hvor mange milliarder de danske skatteydere har givet PA siden 1994. Se hvor mange milliarder de danske skatteydere giver PA i 2021-2025.
Byen Jenin har længe været en terrorrede som udklækker mange terrorister, der truer Israels sikkerhed. Terrorangreb begået af terrorister fra Jenin har kostet flere israelere livet. Derfor har Israels forsvarshær (IDF) igennem længere tid gennemført anti-terroraktioner i Judæa og Samaria.
I dag skriver den israelske veteran journalist og sikkerhedsanalytiker Yoav Limor i Israel Hayom om hvad der skal til for at rykke terroren op ved roden i Samaria.
Limor understreger i sin analyse, at det der skete i går i Jenin ikke kom som en overraskelse – det eneste overraskende var at det ikke skete tidligere.
Det seneste halvandet år har Israels forsvarshær (IDF) gennemført anti-terroroperationer i Judæa og Samaria (Vestbredden). De begyndte med Jenin, derefter Nablus og senest i området af Tulkram – alle under PA’s kontrol og alle kendt for at være en terrorrede. Især Jenin og kasbahen i Nablus er problematiske.
Indtil for to år siden blev det i vid udstrækning ledet af PA og IDF blev kun involveret i ekstraordinære tilfælde, der involverede senior terrorister eller i tilfælde af fare for et øjeblikkeligt angreb.
Men grundet interne problemer i PA – alt lige fra politiske magtkampe til økonomiske konflikter, har betydet at PA-ledelsen og deres sikkerhedsstyrker stort set er ikke-eksisterende. Det skabte et tomrum, som terrorgrupperne med Hamas, Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ) og Lions’ Den i spidsen udnyttede.
Det medførte flere terrorangreb mod Israel og betød at IDF og Israels interne sikkerhedstjeneste Shin Bet, var nødsaget til at øge deres aktivitet i regionen betydeligt. Israel udfører næsten natlige anti-terroroperationer i området, og på det seneste er IDF også begyndt at udføre operationer i dagtimerne.
IDF bliver mødt med vold og bevæbnede terrorister i Jenin, men gårsdagens hændelse var kompliceret og 7 IDF-soldater blev såret. IDF’s brug af kamphelikoptere for at redde de sårede soldater ud, afspejler det stigende niveau af vold i regionen og behovet for at sætte ind med helt andre foranstaltninger.
Ifølge Limor bør IDF overveje at opgradere soldaternes våben for at sikre deres sikkerhed – også selvom det vil gøre dem tungere og langsommere.
Limor understreger, at terroren skal rykkes op ved roden i det nordlige Samaria. Ifølge Limor skal det gøres ved at placere store styrker og udnytte Israels efterretnings- og operative kapaciteter maksimalt, for at fange så mange terrorister så hurtigt som muligt.
Planen har været på bordet i over et år, nu er tiden kommet til at implementere den, slutter Limor.