Shila Naamat var et lille vuggestuebarn på blot 20 måneder da en raket fra Gaza ramte hans hjem i den israelske by Sderot som ligger meget tæt på Gaza. Raketangrebet den 1. marts 2002, skete før Israel trak sig helt ud af Gaza i 2005 og før den iransk-støttet terrorgruppe tog kontrol over enklaven i blodigt kup mod Fatah (som kontrollerer PA) i 2007. Raketangrebet skete også før Israels missilforsvar Iron Dome blev udviklet og før Sderot blev sikret med flere beskyttelsesrum og fik et avanceret raketalarmssystem.
I 2002 kunne Sderots indbyggere ikke gøre andet end lægge sig på maven med hænderne over hovedet og håbe på at de ikke blev ramt. I dag kalder inbyggerne med god grund Iron Dome for deres skytsengel.
I 2002 ramte splinter fra den eksploderet raket lille Shila mens han legede på altanen i sit hjem. Shila blev indlagt med moderate skader.
I israelske aviser kunne man se billeder af lille Shila dækket af blod.
Shila var det første raket-offer ramt i Sderot. I skrivende stund er Israel blevet ramt af mere end 25.000 raketter. Byen Sderot ligger i hvad kaldes for Otef Aza – dvs. samfund som ligger tæt på Gaza. Sderot er den hårdest ramt by og indbyggerne har kun få sekunder til at finde beskyttelse når en raket er på vej fra Gaza. Derfor har byen mamad stående ved alle busstoppesteder, storecentre, parkeringspladser, parker, legepladser og andet. Mamad bestyder beskyttet område dvs. små betonarmerede rum som man går ind i. Mamad giver beskyttelse mod at blive ramt af splinter, raketdele, glas og andet som er livsfarligt. Det skal tilføjes at flere kibbutzer ligger lige op af Gaza – her har indbyggerne 0 sekunder til at søge dækning ved raketangreb.
Alle Qassam-raketangreb fra Gaza mod Sderot havde i de første år fatale og destruktive konsekvenser. Det betød at indbyggerne i Sderot og andre israelske samfund i Otef Aza, var tvunget til at vænne sig til en ny hverdag – 20 år senere lever indbyggerne i Otef Aza og Syd-Israel fortsat i frygt for det næste raketangreb som i dag også kan nå helt ind i hjertet af Israel.
Raketangrebet havde konsekvenser for Shila som fik et stort sår på benet og indopereret metal – det har fulgt ham hele livet. Trods skaderne var Shila fast besluttet på at det ikke ville stoppe ham – tværtimod blev de permanente fysiske skader hans drivkraft til at nå målet om at blive officer i Israels forsvarshær (IDF), skriver Yediot Ahronot:
Shila fortæller: – Officeruddannelsen betyder alt for mig. Jeg har lært meget om IDF, det israelske samfund og vores sikkerhedssystem. Jeg har flere ambitioner og nægter at lade skaderne stå i vejen for mine mål. Jeg vil have en ledende stilling i IDF og fremadrettet arbejde inden for offentlig tjeneste – især i Israels periferi.
Shila fortsætter: – Min fætter som er officer i vores luft forsvar og jeg, arbejder med de unge i Sderot med henblik på at gøre det lettere for dem at nå vigtige og ledende stillinger i IDF.
* Mange børn og unge i Sderot lider af PTSD og angst som følge af en opvækst i skyggen af raketangreb og terrortruslen fra Gaza. Kosekvenserne for dem er vidtrækkende fordi deres forældre og familie ofte også lider af PTSD. Derudover lever mange familier i Sderot på en minimusmsindkomst og har ikke det økonomiske overskud til at give deres børn optimale vilkår.
Shila Naamat er snart færdig med sin officeruddannelse, men problemer med en muskel i hans ødelagte ben, betyder at han skal igennem endnu en operation. Efter opretationen vil han vende tilbage til sin IDF-militærtjeneste.
Shila slutter: – Jeg håber at vende hurtigt tilbage efter operationen og gøre officertjeneste. Jeg formåede at overvinde raketskaderne fra min barndom, jeg vil helt klart også overvinde dem nu.