Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

EU følger nu Norge og skærer i bistand til palæstinensisk skolepensum

I palæstinensiske skolebøger oplæres eleverne til at ofre livet som martyrer i terrorangreb mod israelere. Nu kræver EU-Parlamentet at EU fastfryser bistand til de palæstinensiske myndigheders skolepensum for at få hadet fjernet fra skolebøgerne. (Illustrativt foto: Kristian Buus, Flickr)
Trods gentangende krav om at de palæstinensiske myndigheder (PA) & UNRWA fjerner glorificering af terror, had og antisemitisme fra deres skolepensum, er det ikke sket. Nu får det endelig konsekvenser.

* Rettelse: MIFF kom ved fejl til at skrive at EU skærer 1,5 milliarder kroner – det er en fejl. Vi bekalger fejlen. Det korrekte beløb er 150 millioner kroner.

EU er de palæstinensiske myndigheders (PA) største enkeltdonor og betaler lønnen til de offentligt ansatte, inklusiv dem som udarbejder PA’s skolepensum og læreplaner. Derudover gav EU alene i 2021 knap 1 milliarder kroner i bistand til UNRWA. I 2020 valgte Danmarks daværende udviklingsminister Rasmus Prehn, at forhøje dansk UNRWA-bistand fra 73 mio. kroner i 2019 til 106 mio. kroner i 2020 – læs MIFFs artikel om det HER.

MIFF har igennem flere år gjort opmærksom på at både de palæstinensiske myndigheder og UNRWA’s skolepensum oplærer palæstinensiske skolebørn i had og terror.

Den 15. oktober 2019 skrev MIFF blandt andet; Vold, martyrdød og jihad er de gennemgående temaer gennem alle tolv år i den palæstinensiske folkeskole. MIFF oversatte også 40 eksempler på hvad palæstinensiske børn lærer i skolen til norsk og dansk. Læs HER.

Den 20. december 2020 skrev MIFF; MIFFs langsigtede informationsarbejde har efter flere år endelig båret frugt i Norge. Den norske regering havde nemlig besluttet at skære 30 millioner kroner i Norges PA-bistand efter MIFF gentagende gange havde gjort opmærksom på at norsk PA-bistand misbruges til at hjernevaske palæstinensiske børn og oplærer dem i at hade israelere. Læs HER.

Desværre fik Norges beslutning ikke konsekvenser for dansk PA-bistand. Den 5. maj 2021 var der dog en Folketingsdebat om hvorvidt dansk PA-bistand skulle stoppes. Under debatten blev blandt andet MIFF’s information fremhævet. Trods omfattende PA-misbrug af dansk bistand til eksempelvis opildning til terror og terrorløn, valgte et politisk flertal at det ikke skulle få konsekvenser – se Folketingsdebatten HER.

I dag har EU’s parlamentets budgetudvalg endelig besluttet at godkende en nedskæring på omkring 150 millioner kroner i 2022 bistanden til de palæstinensiske myndigheders (PA) & UNRWAs skolepensum indtil skolepensum for 2022 ændres, skriver Times of Israel.

EU kræver at skolepensumændringerne skal omfatte forbedringer som fremmer sameksistens- og tolerance over for jødiske-israelere samt undervisning i fred med Israel. Foretages pensumændringerne ikke, vil tilbageholdt støtte i stedet gå til NGO’er som fremmer tolerance, sameksistens og respekt for den israelske anden i skolen. Ændringsforslaget henviser til tidligere beslutninger vedtaget af parlamentet. Læs MIFF’s artikel, 15. maj 2021: EU følger Norge og truer med at stoppe finansiering af hadefulde palæstinensiske skolebøger. EU er “bekymret over den fortsatte mangel på effektiv handling mod hadytringer og vold i skolebøger”.

Den 28. april 2021 skrev MIFF om EU’s krav til UNRWA-skoler; – FN-skoler bruger palæstinensiske skolebøger med had og vold. EU-parlamentet kræver at oplæring i had og vold fjernes med det samme fra FN-skoler for palæstinensiske børn. Læs HER.

Ændringsforslaget blev stillet af udvalgets næstformand Olivier Chastel fra det venstreorienterede parti Renew Europe med støtte fra næstformand, Niclas Herbst fra det indflydelsesrige centerparti European People’s Party (EPP) som er den største gruppe i EU-parlamentet. Udvalget er klar til at videregive det ratificerede budget for 2022 til plenum om to uger, hvor der vil blive stemt om det.

IMPACT-se som overvåger, forsker og analyserer skolepensum i verden i henhold til internationale standarder for fred og tolerance jf. UNESCO-erklæringer og resolutioner, har igennem flere år gjort opmærksom på PA’s & UNRWA’s jihad skolepensum. Nu lader det endelig til at EU begynder at åbne øjnene og kan se alvoren i at palæstinensiske skolebørn igennem alle skoleår oplæres i had og terror.

Budgetudvalgets næstformand Niclas Herbst fra European People’s Party sagde:

“Mange palæstinensiske skolebøger fortsætter med at overtræde UNESCO’s standarder for fred, tolerance og undervisning i ikke-vold. De spreder både had mod Israel og antisemitisme. Mit forslag var: 5% af den bistand som på nuværende tidspunkt er godkendt til FN’s agentur UNRWA bør tilbageholdes. Hvis skolebøgerne ikke revideres, skal de tilbageholdte midler gå til NGO’er som overholder UNESCO’s standarder. EU-Parlamentet godkendte forslaget i dag. Med 150 millioner kroner – tilbageholdes der mere end 5%. Det er en stor succes og et vigtigt signal om at skolebøgerne skal revideres! Der skal ikke undervises i at hade Israel!”

EU-Parlamentets beslutning er ikke mindre end en milepæl som med al tydelighed viser frustrationen blandt EU-politikerne over at PA & UNRWA trods gentagende advarsler om at børn under ingen omstændigheder må oplæres i had og terror, fortsætter med at overtræde de krav der stilles til dem. Nu ser det ud til at EU-politikerne endelig er ved at få nok og med rette kræver at palæstinensiske børn undervises i tolerance, sameksistens og respekt, skriver IMPACT-SE.

Desværre ser det ikke ud til at PA er villige til at foretage de krævede pensumændringer. I sidste uge sagde PA’s præsident Abbas under sin tale ved FN’s generalforsamling, at PA ikke vil ændre deres skolebøger. Det er på tide at præsident Abbas mærker på PA’s pengekasse at det har konsekvenser at oplære børn i terror og had, og at han ikke kan forvente, at donorlandene inkl. Danmark fortsætter med at betale, mens PA insisterer på deres ret til at undervise børn i had.

Også PA’s premierminister nægtede at bøje af for udenlandsk pres. Den 18. december 2020 skrev MIFF således om at Norge forgæves havde krævet stop for PA’s jihad-pensum og terrorbelønning til terrorister med israelske liv på samvittigheden. Læs HER.

For nylig bestilte EU en rapport som skulle afdække omfanget af undervisning i terror og had i palæstinensisk skolepensum. Rapporten viste at PA’s skolepensum er fyldt med antisemitisme, vold, forherligelse af terror og andet som klart overtræder internationale standarder for fred og tolerance i undervisningen. EU bestilte rapporten efter IMPACT-se gentagende gange havde gjort opmærksom på problemerne i PA’s skolepensum.

EU besluttede dog at tilbageholde rapporten, hvilket blandt andet fik Norge til at kræve den offentliggjort. Den 14. juni 2021 skrev MIFF; Norge har bedt EU offentliggøre rapport om antisemitiske palæstinensiske skolebøger. – Norge har været meget tydelig i at rapporten bør offentliggøres hurtigst muligt, siger statssekretær Audun Halvorsen i Udenrigsministeriet til MIFF. Læs HER.

Den 28. juni 2021 skrev MIFF; Udenrigsminister Kofod: – Dansk bistand skal ikke gå til PAs jihad pensum. – Regeringen støtter EU-Kommissionens brug af rapporten i fremadrettet engagement med det palæstinensiske selvstyre (PA) om palæstinensisk undervisningsmateriale, skriver Udenrigsminister Jeppe Kofod blandt andet. Læs HER.

Tidligere på måneden erklærede EU-Parlamentets medlemmer modstand mod finansiering af had i PA’s skolepensum ved tre separate parlamentariske møder. Ved det ene møde erkendte UNRWA’s chef at der var et problem med antisemitisme og forherligelse af terror i deres skolepensum. Den 2. september skrev MIFF; EU-Parlamentet kræver svar fra UNRWA om jihad skolepensum. EU-Parlamentet kræver skærpet kontrol med UNRWA-skolepensum efter flere rapporter om hyldest af terror, Holocaust og antisemitisme. UNRWA insisterer på at de kan klare det selv. Læs HER.

EU’s kommissær, Oliver Varhelyi som fører tilsyn med bilaterale forbindelser og distribuerer bistand til PA og UNRWA, har gentagne gange foreslået at EU kan vælge at skære ned i deres bistand til det palæstinensiske skolesystem grundet misbrug af midler fra donorlandene. Nu lader det langt om længe til at EU vil gøre alvor af det.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!