MIFF besvarer 13 spørgsmål fra Operation Dagsværks-elever

Lær om hvorfor MIFF finder, at Norges 2018 Operation Dagsværk virker mod hensigten. Få repeteret lidt om sikkerhedsspørgsmål, besættelsen, og tostatsløsningen – og bliv inspireret af lidt saglig dialog.

MIFFs advarsler mod Operation Dagsværk har vakt stor debat (foto: læser)
MIFFs advarsler mod Operation Dagsværk har vakt stor debat (foto: læser)
De sidste ti år er MIFF i Norge vokset fra under 2.000 til næsten 11.000 medlemmer. Såfremt Israel-vennerne i Danmark samler sig på samme måde, kan vi opbygge en organisation, som ikke mindst via hjemmeside og sociale medier afslører løgn og dæmonisering, bringer sidste nyt om Israel og giver israelske perspektiver.
Bliv medlem af MIFF Danmark nu

Hvis du ikke har fulgt med, læs (på norsk) “Ti grunde til at droppe Operation Dagsværk.


Distriktsudvalget for Operation Dagsværk i Salten har sendt spørgsmål til MIFF som de vil bringe i deres projektavis ODIN. Alt ære til unge som er interesserede i at forstå en diskussionspartner!

Spørgsmålene fra OD-eleverne i Salten står i fed, kursiv.

Årets Operation Dagsværk har været et omstridt tema. Særlig MIFF har været i spidsen. Hvad er det som er så opsigtsvækkende ved årets OD? Hvorfor opfordrer du til at boykotte OD?

Det er opsigtsvækkende at midlerne fra OD går til organisationer som kæmper for politiske krav som vil fjerne verdens eneste jødiske stat og erstatte den med arabisk stat nummer 23 og muslimsk stat nummer 57. De palæstinensiske modtagerorganisationer siger, at de vil boykotte Israel helt indtil dette krav er indfriet. Samtidig er ODs informationsformidling til norske elever ekstremt ensidig. Information som kan skabe forståelse for israelerne er fraværende. “Det er legitimt at spørge, om Operation Dagsværk er i strid med værdigrundlaget i Loven om Uddannelse”, skriver lektor Anita Sævik, fagudvalgsformand for religion og etik i Norsk Lektorforening.

  “Det er legitimt at spørge, om Operation Dagsværk er i strid med værdigrundlaget i Loven om Uddannelse”, skriver lektor Anita Sævik, fagudvalgsformand for religion og etik i Norsk Lektorforening.

Anerkender MIFF Palæstina som en egen stat: Hvorfor/hvorfor ikke?

Med Israel for fred (MIFF) som organisation tager ikke noget standpunkt for eller imod en palæstinensisk stat. Vi har plads til medlemmer med forskellige synspunkter i denne sag, akkurat som der også er forskellige synspunkter i Israel. En palæstinensisk stat kan bare anerkendes efter en løsning. Alt andet vil være at undergrave folkeretten og Oslo-aftalerne. Desværre har palæstinensiske myndigheder nægtet at forhandle med Israel i de senere år.

Hvad er det værste som kan ske med OD-pengene og hvad er det du tror bliver konsekvensen af årets projekt?

I det palæstinensiske samfund vil OD-pengene sende farlige signaler:

Boykotorganisationer bliver belønnet med millioner af kroner af norske skoleelever. I stedet kunne pengene blive doneret til organisationer som arbejder for samhandel og sameksistens. Palæstinensiske unge vil blive oplært i at kravet de kalder ”ret til tilbagevenden” som en ”hellig ret”. Denne holdning har den største hindring for freden i 70 år.

I Norge er OD-pengene blevet brugt, og vil blive brugt, til at sprede grov ensidighed, faktuelle fejl og dæmoniserende propaganda ind i norske klasseværelser. Operation Dagsværk har også brugt piger som hylder terrorledere og som vil fjerne Israel.

Hvad bør projektpengene hellere blive brugt på dersom projektet fremdeles skulle foregå i Palæstina?

Traumebehandling, oplæring i ligestilling og demokrati er isoleret set meget godt. OD burde være meget mere konkret med hensyn til hvad dette betyder i praksis. I stedet har OD brugt størsteparten af sit projektforedrag, film osv. til at anklage og tilsværte Israel. OD burde have valgt deltagere til et arbejde, som ikke har en politiske fjendtlig agenda mod palæstinensernes naboer.

Hvis MIFF havde ansøgt om årets OD, hvad ville pengene være gået til set i lyset af ODs grundprincipper: solidaritet, økonomisk sikkerhed, frivillighed og ungdom, uddannelse og udvikling?

Der findes utallige flotte humanitære hjælpeorganisationer i Israel. Flere af dem yder hjælp til palæstinensere og arbejder på brobygning mellem folkene. Der er et stort behov for traumebehandling, også i Israel, efter raketangreb fra Gazastriben og terrorangreb fra palæstinensere.

Hvad mener MIFF om muren? Hvad mener I om at den er fordømt af den internationale domstol i Haag?

Domstolen i Haag har ikke fordømt at Israel har opsat en sikkerhedsbarriere. Det, domstolen har kritiseret er, at barrieren ikke følger den såkaldte ”grønne linje”.

Dette er en stor forskel.

Rundt regnet 95 procent af det, de omtaler som mur, er faktisk et gærde. Sikkerhedsbarrieren er ikke pæn at se på, og man kunne ønske, at den ikke var nødvendig – men det større flertal af jøder i Israel er taknemmelig for den alligevel. Efter at barrieren er blevet bygget, bidrog den til at reducere antallet af dødelige terrorangreb  betydeligt. Domstolen i Haag tog ikke tilstrækkelig hensyn til terrortruslen fra palæstinensisk side.  Alligevel er linjeføringen flere gange blevet ændret – af hensyn til palæstinenserne. Og i de sidste år er udbygningen næsten standset helt.

Hvad mener I om at Israel kontrollerer palæstinensiske områder og checkpoints?

Israel har erobret Vestbredden fra staten Jordan i en forsvarskrig i 1967. Så længe palæstinensiske myndigheder ikke går med til en aftale som afklarer varige grænser og er villige til at indgå en ægte fred, har Israel fuld ret til at opretholde den overordnede kontrol over området. Faktum er, at alle palæstinensere på Gazastriben og næsten alle på Vestbredden er styret af sine egne.

”Besættelsen” tog i praksis sin slutning i 1996 da palæstinenserne fik selvstyre i området hvor rundt regnet 99 procent af dem bor. Kontrolposterne er desværre nødvendige, fordi nogle få palæstinensere misbruger bevægelsesfriheden til at gennemføre terrorangreb inde i Israel.

Hvis Israel ikke havde opretholdt en effektiv sikkerhedskontrol, ville lidelserne både på israelsk og palæstinensisk side have været meget større. Bare i 2017 stansede israelske sikkerhedsstyrker fire hundrede terrorangreb, inklusive 14 selvmordsterrorangreb og 8 kidnapninger. I første halvår af 2018 blev 250 alvorlige terrorangreb afværget.

Hvad mener MIFF om besættelsen?

Som før nævnt, har Israel fuld ret, ifølge folkeretten, til at fortsætte som besætter, indtil den besatte går med til en rimelig fredsaftale. I sammenhæng med internationale konventioner fremgår dette af FNs Sikkerhedråds resolution 242.

Palæstinensernes krig mod Israel startede længe før besættelsen i 1967. Israels besættelse af Syd-Libanon og Gazastriben blev afsluttet for flere år siden. Spørgsmålet er: Blev der mere sikkerhed og mindre terror? Nej. Tværtimod. Resultatet af tilbagetrækningen fra Syd-Libanon blev ”Den anden Libanon-krig” da den Iransk-støttede terrorgruppe Hizbollah angreb Israel sommeren 2006. Resultatet af tilbagetrækningen fra Gaza i 2005 blev en raketregn fra Gazastriben mod civile israelere i det sydlige Israel. Tre gange i årene efter har Hamas-regimet og Israel udkæmpet krige eller større væbnede konflikter. De fandt sted i december 2008, november 2012 og juli 2014.

At afslutte besættelsen af Vestbredden uden en aftale som giver Israel sikkerhedsgarantier er opskriften på mere krig og terror. Det frygter højrefløjen i Israel. På venstrefløjen mener nogen, at Israel er stærk nok til at trække sig tilbage uden at det bliver en uhåndterlig trussel. Dette er et stort diskussionstema også internt i Israel. Du kan for eksempel læse mere i artiklen “Israels store dilemma knyttet til landområder under militær kontrol“. Tænk hvis OD kunne give en tilsvarende nuanceret information til norske skoleelever!

At afslutte besættelsen af Vestbredden uden en aftale som giver Israel sikkerhedsgarantier er opskriften på mere krig og terror. Det frygter højrefløjen i Israel. På venstrefløjen mener nogen, at Israel er stærk nok til at trække sig tilbage uden at det bliver en uhåndterlig trussel. Dette er et stort diskussionstema også internt i Israel. Du kan for eksempel læse mere i artiklen “Israels store dilemma knyttet til landområder under militær kontrol“. Tænk hvis OD kunne give en tilsvarende nuanceret information til norske skoleelever!

Hvordan ser en ideel delingsplan ud for dig og for Israel?

MIFF har ikke noget eget standpunkt her, men i artiklen “En god løsning for alle” kan du se forslaget som Israel lagde frem i 2008. Og den 14. juni 2009 erklærede statsminister Benjamin Netanyahu (Likud) støtte til at oprette en palæstinensisk stat på betingelse af, at Israel får internationale garantier for at det kommer til at forblive demilitariseret. Når et stort flertal af jøderne i Israel i princippet støtter tanken om en palæstinensisk stat, er det fordi de synes alternativerne er værre.

Hvordan vil du arbejde for fred?

MIFFs formål er at give ”saglig og alsidig information om Israel, det jødiske folk og Mellemøsten” med et ønske om ”at skabe en dybere og større sympati for Israel og det jødiske folk”. MIFF arbejder kun i Norge (og nu Danmark), ikke i Mellemøsten. Israelerne ønsker at blive accepteret og opnå fred med sine naboer i Mellemøsten. Dette kan bedst løses ved direkte forhandlinger mellem parterne.

Vi håber, at vores informationsarbejde i Norge (og Danmark) kan være et bidrag til en fred, hvor jøderne lever i tryghed, og hvor palæstinenserne og andre arabere nyder godt af et fredeligt samarbejde med Israel.

Vi har også set at vort informationsarbejde bidrager til af radikalisering, blandt andet den norske muslim som MIFF hjalp med at ændre holdning fra at udtrykke drømme om folkemord til at forstå at Israel bidrager til fremgang for menneskeheden. 

Vi håber, at vores informationsarbejde i Norge (og Danmark) kan være et bidrag til en fred, hvor jøderne lever i tryghed, og hvor palæstinenserne og andre arabere nyder godt af et fredeligt samarbejde med Israel.

Vi har også set at vort informationsarbejde bidrager til af radikalisering, blandt andet den norske muslim som MIFF hjalp med at ændre holdning fra at udtrykke drømme om folkemord til at forstå at Israel bidrager til fremgang for menneskeheden.

Tror du dette års OD vil forhindre fredsarbejde? Hvordan mener du ODs projekt i år virker imod sin hensigt?

Årets OD-modtagere arbejder for en ”fred” hvor der ikke længere findes nogen jødisk stat. Det er noget vi absolut ikke kan acceptere. ”Alle former for diskriminering skal modarbejdes, ”som det står i loven om Uddannelse paragraf 1-1. Årets OD-organisationer støtter og arbejder for diskriminering. De går nemlig ind for ”bred økonomisk boykot” af Israel, men ikke af nogen andre lande.

Ser du en fredelig fremtid som gavner både Israel og Palæstina?

Hvis det palæstinensiske styre begynder at forberede sit folk på fred side om side med Israel som en jødisk stat, kan der være håb. Palæstinensiske myndigheders krav om ”ret til at vende tilbage”, samt deres belønning og heltedyrkelse af terrorister, gør desværre fred umulig på kort sigt. At Operation Dagsværks pengemodtagere ser igennem fingrene med dette, er også en vigtig hindring for fred. Milliarder af kroner, euro og dollar er investeret i ”to-statsløsningen”, men et stort flertal af palæstinenserne er ganske enkelt ikke interesseret.

Er der noget andet du ønsker at tilføje?

Vi vil gerne takke hjerteligt for, at I viser interesse for information fra MIFF. Det er første gang vi oplever det fra elever tilknyttet årets Operation Dagsværk. Vi regner med, at I allerede har læst vores Ti grunde til at droppe Operation Dagsværk.

Kilder og noter

Oversat fra norsk MIFF svarer på 13 spørsmål fra OD-elever, 2. november 2018.

De fleste links er til norsk-sprogede artikler, dog også nogle på dansk, som går lidt mere i dybde med forskellige emner.

Læs mere – på dansk – om boykotbevægelsen