I årevis har MIFF advaret om, at vores skattekroner er med til at finansiere propaganda- og terrorkrigen mod Israel.
Vil du vide hvad dine skattekroner er med til at finansiere? De palæstinensiske myndigheders (PA) seniorrådgiver, fortæller uden omsvøb, hvad dine penge går til.
Knap to år efter israel blev udsat for den værste massakre siden Holocaust, har PA ikke fordømt massakren, der kostede over 1.200 liv, sårede tusindvis på krop og sjæl og 250 kidnappede, hvoraf omkring 50 gidsler fortsat holdes fanget af terrorister i Hamas-kontrolleret Gaza. Det vides ikke hvor mange af de tilbageværende gidsler er i live efter knap to års fangenskab uden nødhjælp.
PA har aldrig overholdt Oslo-aftalerne, Fatah, der er partiet som kontrollerer PA, overtog kontrollen over Gaza, efter Israel trak sig helt ud af enklaven i 2005. I 2006 blev det eneste palæstinensiske valg afholdt, hvor Gazas indbygger gav terrorgruppen Hamas deres flertal. I 2007 begik Hamas et blodigt kup mod Fatah og siden har PA kun haft kontrol over deres selvstyreområder i dele af Judæa og Samaria. Jf. Oslo-aftalerne fra primo 1990’erne, har PA den fulde kontrol over Område A, mens Område B er en bufferzone, hvor PA og Israel har et fælles ansvar for at holde ro og orden. Israel har den fulde kontrol over Område C, hvor de lovlige israelske bosættelser også ligger.
Sådan finansierer dine skattekroner terror mod Israel, Mahmoud Abbas har været PA’s præsident siden valget i 2006 – hverken han eller PA har fordømt massakren mod Israel. Fatah-terrorister deltog også i massakren og PA har fejret den. Få dage efter massakren, kaldte PA’s Ministerium for Religiøse Anliggender mordet af jøder for en religiøs forpligtelse. PA praler af, at deres sikkerhedsstyrker deltager i terrorangreb mod Israel og du er med til at finansiere deres terror. I 2023 truede en Fatah-leder med, at terroren ville eksploderer i Judæa og Samaria.
Mens PA og Fatah i årtier har finansieret terrorkrigen mod Israel, fortsætter dine folkevalgte med at vende det blinde øje til og åbne din pung. MIFF har gravet i Folketingets arkiv og fundet utallige beviser på, at problemet er blevet diskuteret utallige gange på Christiansborg, alligevel fortsætter de danske politikere med at sende dine skattekroner i PA’s pengekasse.
Mahmoud Al-Habbash, der er præsident Mahmoud Abbas’ rådgiver for religiøse anliggender sagde i interview delt på YouTube den 5. juli 2025: – Den 7. oktober jublede alle [palæstinensere], som om vi havde befriet Jerusalem. Resultatet af 7. oktober-massakren har været en katastrofe for det palæstinensiske folk. Vores følelser blev løftet af massakren. Men konsekvenserne, de politiske resultater og de realistiske vurderinger var det en katastrofe.
Interviewet blev oversat til engelsk af Palestinian Media Watch (PMW).
📢 Kan du leve med at dine skattekroner er med til at finansiere vanviddet?
✍🏻 Skriv din mening længere nede i kommentarfeltet.
Se interviewet med Mahmoud al-Habbash her: