Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Det jødiske folks og Israels historie – tidslinje

Med et klik på tasterne forvandler danske medier terrorister til ofre – se MIFFs gennemgang

LIons' Den er en ny terrorgruppe med base i Nablus i Judæa og Samaria. Byen hører under PA som ikke kan/vil sørge for ro og orden i byen, derfor får terrrorupper frit spil til at begå terrorangreb i Israel. Her ses et billede brugt af Berlingske Tidende af nattens IDF-raid mod terrorruppen i Nablus. (Foto: Skærmdump, Berlingske Tidende)
Hvis du vil vide hvad der sker i Israel, er danske medier ikke den rette kilde til saglig dækning...

Som MIFF tidligere i dag kunne fortælle, blev en leder af den nye terrorgruppe «Løvernes hule» (Lions’ Den), sammen med 4 andre af deres højtstående terrormedlemmer dræbt i nat under kampe med israelske specialsoldater raid i byen Nablus beliggende i Judæa og Samaria (Vestbredden).

Nablus hører under de palæstinensiske myndigheders (PA) kontrol, som ikke kan/vil sørge for at holde ro og orden i byen. Derfor er Israel nødsaget at bekæmpe terrortruslen der udgår fra Nablus mod sine indbyggere.

Samme problem ses også i Jenin hvor terrorgrupper sætter dagsordnen og PA ikke formår eller vil stoppe dem. Jenin er blevet en terrorredde som udklækker mange terrorister, der begår terror i Israel.

Den nye terrorgruppe står bag flere terrorangreb mod israelske civile og soldater. Terrorgruppen dræbte blandt andet 18-årige Noa Lazar og 21-årige Ido Baruch.

Israel har været ramt af en terrorbølge siden 22. marts, frem til 5. maj kostede terrorbølgen 19 personer livet. Israelske soldater har gennemført mange raids mod mistænkte terrorister i Judæa og Samaria (især i Jenin og Nablus). Som tidligere nævnt har PA stort set mistet kontrollen over byerne og givet terroristerne frit spil.

Hvad tror du danske medier skrev om nattens raid mod terrorgruppen Lions’ Den i Nablus?

Se MIFFs gennemgang af DR, TV2, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, FyensStiftstidende, Kristeligt Dagblad, Information, Ekstra Bladet og BT:

  1. Bortset fra DR, bruger de øvrige medier som MIFF har gennemgået nyhedsbureauerne ritzau/Reuters som kilde – det er klassisk dansk copy/paste journalistik som ikke giver danske læsere en jordisk chance for at danne sig et overblik eller få adgang til saglig journalistik som stikker en spadestik dybere i hvad/hvorfor ting sker. Dvs at læserne får de samme fejlagtige informationer om Israel, uanset hvilket dansk medie de læser. Se eksempler på MIFFs tidligere gennemgange af danske medier her.

  2. Overskrift – der er ikke enighed om hvor mange palæstinensere blev dræbt ved nattens raid i Nablus. Nogle skriver 4, andre 5 eller 6 dræbte. Fælles for alle gennemgåede medier er påstanden om at israelske styrker er trængt ind i palæstinensisk by og dræber palæstinensere.

  3. Hovedbillede – med undtagelse af DR og Jyllands-Posten bruger de øvrige medier som MIFF har gennemgået samme billede.

  4. I danske medier bliver terrorgruppen Lions’ Den ændret til at være en oprørsgruppe, hvilket er et stort problem. Lad os se på hvordan en oprørsgruppe kontra en terrorgruppe defineres i ordbogen:

    * Oprørsgruppe defineres som en gruppe eller organisation som gør oprør mod et regime eller en regering.
    * En terrorgruppe defineres derimod som en gruppe mennesker der udøver terrorvirksomhed (for at opnå et politisk mål).

    Lions’ Den er en terrorgruppe bestående af terrorister fra flere terrorgrupper – eksempelvis fra Fatah, PFLP, de iransk-støttede terrorgrupper Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad samt andre terrorgrupper. LIons’ Den har allerede udført flere dødelige terrorangreb mod israelere – intet af det har danske mediers interesse, fordi de ikke vægter at rapportere hvad der reelt sker i Israel. Lions’ Den har som erklæret mål at udslette Israel og med tilslutningen af terrorister fra flere terrorgrupper med samme mål, udgør de en reel sikkerhedsrisiko for Israel.


  5. Med undtagelse af DR, slutter de øvrige medier MIFF har set på således:

Israel erobrede Vestbredden under Seksdageskrigen i 1967 og har siden da holdt området besat.

I 1993 blev den såkaldte Oslo-aftale om blandt andet palæstinensisk selvstyre indgået. Nablus var en af de byer, der fik selvstyre.

Her er et uddrag af hvad de danske medier burde have skrevet om Judæa og Samaria:
I 1967 blev Israel tvunget til at forsvare sig mod angreb fra arabiske nabolande. Efter Israel vandt Seksdageskrigen kom store landområder under israelsk kontrol. I alle de områder – Sinai, Gaza, Judæa og Samaria (Vestbredden) og Golan – etablerede Israel med tiden militære baser og civile boligområder. De boligområder, som i nogle tilfælde ligger i Judæa og Samaria er med tiden blevet til byer med flere tusind indbyggere og kaldes for israelske/jødiske bosættelser eller bosættelser.

Israel anklages for at de israelske bosættelser er ulovlige og et brud på folkeretten. Israelske bosættelser fremstilles også ofte som værende den største hindring for fred mellem israelere og palæstinensere. Blev folkeretten anvendt som den burde, ville der slet ikke opstå en diskussion om hvorvidt israelske bosættelser er ulovlige eller ej –israelske bosættelser er IKKE ulovlige jf. folkeretten. Fakta på jorden viser desuden at israelske bosættelser IKKE er den største hindring for fred. Israelske bosættelser og landbrug i Judæa og Samaria dækker blot 2,7% af arealet.

Skiftende norske og danske regeringer har de seneste årtier hævdet at Israels bosættelsespolitik er «ulovlig i henhold til folkeretten». Når Udenrigsministeriet bliver spurgt om grundlaget for deres påstand, henviser de til FN’s sikkerhedsråds resolutioner 465 og 2334. Men begge resolutioner er vedtaget efter kapitel VI i FN-charteret og er derfor IKKE bindende og er IKKE folkeret. Mange af FN-resolutioner er et resultat politiske studehandler af værste skuffe, hvor arabiske og muslimske stater sammen med deres allierede stort set kan vedtage lige hvad de vil. Resultatet bliver heldigvis ikke til andet end meningsytringer – IKKE folkeret.

San Remo-konferencen gav i 1920 Storbritannien til opgave at etablere et nationalt hjemland for det jødiske folk i det geografiske område Palæstina. Et enstemmigt Folkeforbund gav anerkendelse til det jødiske folks historiske forbindelse til området. Briterne fik besked om at de skulle opmuntre til tæt jødisk bosættelse i området som i dag omfatter Israel, Gaza og Judæa og Samaria (Vestbredden). FNs charter bekræfter de folkeretlige bestemmelser (art. 80).

Siden midten af 1990’erne har de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA) haft civil myndighed i Område A og B i Judæa og Samaria. Palæstinenserne kan bygge frit i Område A og B. Alligevel har PA en overordnet strategi om at bygge mest muligt i Område C som jf. Oslo-aftalerne (1993) er under israelsk myndighed. PA får finansieret deres planer for Område C af EU – inkl. Danmark. PA’s byggerier i Område C er ulovlige. 

Ifølge undersøgelser foretaget af organisationen Regavim er palæstinensisk bebyggelse i Område C i 2008-2019, steget med 76,5%. Til sammenligning steg palæstinensisk bebyggelse i Område A og B kun med 10–14%. Israelsk bebyggelse i Område C steg med 19,8%. Du kan læse mere her.

Her er hvad danske medier burde have skrevet om Oslo-aftalerne:
En palæstinensisk nationalbevægelse voksede frem efter Første Verdenskrig, fra 1960’erne repræsenteret af PLO. Slagordet «Fri Palæstina» kan betyde et krav om ophør af israelsk okkupation af Judæa og Samaria (Vestbredden), men for mange dominerende palæstinensiske partier og politikere betyder det også et krav om at HELE Israel forsvinder og at det som i dag er en jødisk stat bliver en arabisk og muslimsk stat. I virkeligheden er det som palæstinenserne har brug for, at blive fri fra det totalitære Fatah styre i Område A&B i Judæa & Samaria (Israel har jf. Oslo-aftalerne fra primo 1990’erne kontrol over Område C i Judæa & Samaria) og den iransk-støttet terrorgruppe Hamas som har haft kontrollen over Gaza siden 2007, efter terrorgruppen gennemførte et blodigt kup mod Fatah der. Du kan læse mere her.
Jf. Oslo-aftalerne fra primo 1990’erne, er Judæa og Samaria delt op i Område A, B og C. I Område A har de palæstinensiske myndigheder (PA) fuld kontrol – jøder er forbudt ved lov at færdes, handle, bo eller eje jord i Område A og det er livsfarligt for jøder som kører ind i Område A. Jf. Oslo-aftalerne er PA og Israel forpligtede til at samarbejde om sikkerheden i Område B. Israel har fuld kontrol over Område C og det er også her israelske bosættelser der jf. folkeretten er lovlige ligger.
Hvis PA sørgede for at holde ro og orden i områder som Jenin og Nablus, ville Israel ikke være nødsaget til at gennemføre anti-terroraktioner der for at stoppe terrorister i at begå terrorangreb i Israel. Læs mere her.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem