IDF fandt stort våbenlager ved skole i Gaza

Her ses konfiskerede raketter i Hamas-kontrolleret Gaza, der kan ramme det centrale Israel. (Foto: IDF)
Israels forsvarshær (IDF) har fundet et af de største våbenlagre i den Hamas-kontrolleret enklave.

Israel er for altid forandret efter 7. oktober-massakren mod Israel, der har kostet over 1,200 livet, over 10,000 såredegrove seksuelle overgreb og voldtægter af israelske kvinder, utallige savnede, mindst 240 kidnappet til Gaza, over 11.000 raketangreb mod israelske byer og over 500,000 israelere, der er blevet flygtninge og trues af økonomisk ruin.

Massakren ramte ALLE israelere hårdt på tværs af religion, etnicitet og køn, inkl. israelske minoriter.

Som en konsekvens af 7. oktober-massakren mod Israel, begyndte Israels forsvarshær (IDF) sin landoperation i Hamas-kontrolleret Gaza ultimo oktober.

Nu har soldater fra IDF’s 460. panserbrigade og Nahal-brigadens 50. bataljon fundet et af de største våbenlagre under IDF’s landoperation i Hamas-kontrolleret Gaza, skriver Yediot Ahronot.

Våbenlageret, inkl. hundredvis af panserværnsvåben, panserværnmissiler, store mængder eksplosiver, granater, droner og langdistanceraketter blev fundet tæt på en lægeklinik og en skole.

– Alle våbnene blev fundet ttæt på ​​civile bygninger i hjertet af civilbefolkningen. Det er yderligere bevis på, hvordan terrorgruppen Hamas kynisk misbruger indbyggerne i Gaza som menneskelige skjolde, siger IDF.

Våbnene blev enten ødelagt eller taget med til yderligere undersøgelse.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem