Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Fra Holocaust til vækst i Polens jødiske samfund

Mindesmærket til minde om ghettoens helte blev designet af Natan Rappaport og indviet i 1948. Stenen brugt til mindesmærket blev i sin tid brugt til et nazistisk sejrsmonument. (Foto: Dennis Jarvis, 1. okt. 2009, flickr)
Siden 2011 er antallet af jøder i Polen fordoblet. Det skyldes især at flere polakker, der tidligere skjulte deres jødiske rødder nu vælger at omfavne deres jødiske arv. I baggrunden lurer frygten for antisemitisk parti som stiller op ved kommende valg.

Polens statistik viser at over 17.000 polakker i dag identificerer sig som jøder. Det er en dramatisk stigning både i antal jøder og antallet af jøder, der identificerer sig som jøder i et land, hvor mindst 2,7 millioner jøder blev myrdet under Holocaust, skriver Yediot Ahronot.

Flere polske jøder vælger at stå ved deres jødedom – efter Holocaust levede de få jøder der var tilbage i landet, i skjul af frygt for at blive chikaneret, skadet eller myrdet af deres polske naboer. Dertil skal lægges de jøder som valgte at leve et kristent liv for at redde livet samt de mange jødiske børn, der blev reddet ved at vokse i klostre som troende katolikker, uden at kende til deres jødiske rødder. Flere polske jøder er vokset op med et had til jøder, uden at kende deres egen identitet. I dag finder flere og flere polakker ud af, at de har en jødisk fortid og det kan være svært for dem, at de selv tilhører det jødiske folk som de/deres familie og venner lærte at hade.

Polsk statistik fra 2011 viste at kun omkring 7.500 polakker identificerede sig som jøder. Heraf definerede 78% deres jødiskhed som anden identitet efter deres polske identitet. I dag definererer omkring halvdelen sig først som jøder og dernæst som polakker.

En stigning på over 220% på et årti i antallet af polakker, der definerer sig som jøder. Mange mener at det reelle antal jøder i Polen er endnu højere. De seneste år er antallet af polakker, der har opdaget deres jødiske rødder steget. Ifølge kilder i det jødiske samfund, er der mindst 50.000 jøder i landet

Ved en reception for det jødiske samfund, udtalte Israels ambassadør Dr. Jacob Livne, at mange flere jøder i Polen vælger at stå ved deres jødiske rødder: – Jeg er glad for at flere jøder ikke længere er bange for at tale åbent om at være jøde. Styrkelsen af båndene mellem Israel og Polen i løbet af de seneste måneder hjælper med at styrke forholdet mellem Israel og det jødiske samfund og bevaring af den jødiske arv i Polen.

Frygten for antisemitisk parti lurer i baggrunden – sammen med den dramatiske stigning i antallet af jøder i Polen, udtrykker mange i det jødiske samfund også bekymring for fremtiden. Når polakkerne senere på måneden vil gå til stemmeurnerne, vil et af de opstillede parlamentspartier være Konføderations-partiet, som inkluderer ekstreme højrefløjs- og antisemitiske fraktioner. Partiet kan tilde balancen efter valget, og det jødiske samfund frygter, at det vil få antisemitismen til at blusse op igen.

I 1948 åbnede spæde Israel sin første ambassade i verden i Polen – siden har verdens eneste jødiske stat bygget bro mellem sit lille land og landet, hvor mindst 90% af jøderne blev udryddet af nazisterne og deres håndlangere. I år har Israels ambassade i Warszawa, for første gang opført en Sukkah (løvhytte) under helligdagen Sukkot.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem