Det er en absurd situationen, men ikke desto mindre er hadet mod verdens eneste jødiske stat og det jødiske folk eksploderet siden 7. oktober-massakren mod Israel.
Omkring 2.500 Holocaust-overlevende oplevede også den værste massakre mod jøder siden Holocaust, da flere tusind terrorister den 7. oktober 2023, stormede ind over grænsen fra Hamas-kontrolleret Gaza og gik til angreb mod babyer, børn, kvinder, ældre og mænd. 7. oktober-massakren mod Israel, rippede op i deres traumer og sorg over alle dem som de mistede under Holocaust. Nu udsættes de tilmed for had på Holocaust-mindedagen.
79 år efter Anden Verdenskrig sluttede, mangler der fortsat 1 million navne på Holocaust-ofre. Dr. Alexander Abraham som leder Hall of Names i Yad Vashem (Israels Holocaust-museum), leder efter de tabte navne på kirkegårde og synagoger, fra Hong Kong til Monaco i et kapløb med tiden for at kunne sætte navn på dem, der ikke længere har en stemme så de ikke glemmes – de var børn, kvinder, ældre og mænd.
Demonstranter råbte ‘stop folkedrab’ mod Holocaust- og massakre overlevende, under ‘March of the Living’, hvor overlevende for få dage siden gik fra Auschwitz til Birkenau, blev de mødt af anti-israelske demonstrationer tæt på Auschwitz, skriver Daily Mail.
Forestil dig at overleve #Holocaust og blive mødt af mere had på vej til #HolocaustMemorialDay i #Auschwitz – verden har igen vist at det jødiske folk står alene https://t.co/axeMDMffJs
— Med Israel for fred – Danmark (@miffdk) May 8, 2024
De chokerede overlevende blev mødt af sirener, polsk politi og anti-israelske demonstranter som råbte ‘stop folkedrab’.
Ifølge øjenvidner svarede Holocaust- og massakre overlevende med at synge ‘Am Israel chai’ (det israelske folk lever).
De seneste 36 år har flere tusind overlevende og andre deltaget i ‘March of the Living‘ og hvert år svinder andelen af Holocaust-overlevende ind i takt med at de går bort. I år deltog også overlevende fra 7. oktober-massakren mod Israel. Massakren var den værste mod jøder siden Holocaust – Holocaust er den værste forbrydelse mod menneskeheden. Målet med Holocaust var at udslette det jødiske folk og nazisterne var stolte over at dokumentere, hvad de gjorde mod deres ofre. Under 7. oktober-massakren mod Israel, stormede flere tusind bevæbnede terrorister ind over grænsen fra Gaza og gik til angreb mod forsvarsløse babyer, børn, kvinder, ældre og mænd. I lighed med nazisterne, var terroristerne også stolte over at dokumentere, filme og dele hvad de gjorde mod deres ofre, inkl. bestialske mord, massevoldtægter og nekrolifi. Faktisk menes massakren at være den bedst dokumenteret massakre i historien.
‘I hører til i Auschwitz‘, for få dage siden filmede en palæstinenser sig selv i Auschwitz og lagde klippet op på sociale medier I klippet sagde manden: – I hører til her. Det er her I kommer fra. I forlod lejrene og ghettoerne. Længe leve Palæstina.
Som svar på de anti-israelske demonstrationer ved Auschwitz, udtaler International March of the Living:
– I dag marcherede vi for at give en stemme til de seks millioner ofre for nazisternes industrielle folkedrab mod det jødiske folk.
– Vi marcherede for Holocaust-overlevende, massakre-overlevende og deres familier som fortsat sidder kidnappet i Gaza.
– Demonstranterne som viste deres had mod Israel og det jødiske folk, tjener som en stærk påmindelse om, hvor afgørende det er at sætte ind med mere Holocaust-undervisning, fortsætte arbejdet for at Holocaust ikke glemmes og undervise i faren ved had og ekstremisme.
Eksplosiv antisemitisme i Polen, før Holocaust levede der omkring 3,3 millioner jøder i Polen. I dag er der kun få tusind jøder tilbage og landet kæmper nu med stigende antisemitisme og faren for at Holocaust glemmes.
Før 7. oktober-massakren mod Israel viste en undersøgelse, at over en tredjedel af polakkerne er stærkt antisemitiske.
I sidste uge blev en mand anholdt i Polen, mistænkt for at kaste molotovcocktails mod den eneste synagoge i Warszawa som overlevede Holocaust.
Polens overrabbiner Michael Schudrich udtaler: – Hvis molotovcocktailen var eksploderet15 centimeter til venstre, havde den ramt vinduet og ville sandsynligvis være endt inde i synagogen, hvor der også er et bibliotek.
På Israels Holocaust-mindedag, skrev Israels udenrigsminister Israel Katz på X: Hamas er en nazistisk terrorgruppe. Israel har accepteret betydelige indrømmelser for at bringe gidslerne hjem, men Hamas har gentagne gange afvist enhver gidselaftale.
Udenrigsminister Katz tilføjede: – Alle forstår, at [Hamas-leder Yahya] Sinwar ikke vil frigive alle gidslerne, uanset hvad vi tilbyder ham. Han tror at verden vil kunne presse Israel til at stoppe krigen uden betingelser, at han vil kunne fortsætte med at kontrollere Gaza – med gidslerne som sit forhandlingskort, at han vil kunne fortsætte udmattelseskrigen mod Israel og planlægge det næste terrorangreb mod os.
I dag, på Holocaust-mindedagen, får ordene Aldrig igen en særlig betydning. Israels folk siger: Aldrig igen
Læs også: Netavisen Pio om ny kampagne mod eksplosiv antisemitisme i Danmark: Aldrig igen – Det er nu