I 20 år har lektorne Simon Fougt og Stefan Teilmann Laub Nielsen rejst rundt i Danmark og holdt foredrag om Holocaust på efterskoler, aftenskoler og andre steder.
Men sådan blev det ikke i 2024:
Primo februar udtalte Simon Fought til TV2: – Min kone så kommentarerne og sagde: “det vil jeg simpelthen ikke have, du er med til”.
– Det gør mig vred og ked af det, at jeg skal have det sådan i forhold til min familie. Jeg formidler noget viden, der kan være med til at forklare den situation, vi har i dag. Men der er ingen tvivl om, at min egen og min families følelse af sikkerhed kommer først.
I et debatindlæg i Berlingske Tidende den 17. februar, kommer Per Paludan Hansen (formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd) med sine kommentarer på det aflyste foredrag:
Oplysning og dialog om Israel/Palæstina-konflikten er vigtigere end nogensinde
Ordet »holocaust« ledsaget af en grine-smiley. Et fusioneret symbol af et hagekors og en davidsstjerne. Beskyldninger om at være zionister. Det var, hvad to foredragsholdere blev mødt med, da et foredrag om jødeforfølgelse i et kulturhus på Frederiksberg blev annonceret på Facebook.
Tonen på Facebook fik de to lektorer bag foredraget til at aflyse. Et foredrag, som de ellers havde turneret med i 20 år på blandt andet efterskoler og aftenskoler landet over. De var aldrig før blevet mødt med andet end stor interesse og et par kritiske spørgsmål i ny og næ. Indtil nu. Det kunne man læse i nærværende avis for nylig.
Sagen om foredraget står desværre langtfra alene. Man skal ikke dykke langt ned i kommentarsporene, der knytter sig til konflikten mellem Israel og Palæstina på de sociale medier, før man ser, at det får folk op i det røde felt. Tonen bliver hurtigt hård, ja, sågar hadsk og i nogle tilfælde truende. Og det gælder for begge lejre.
Jeg forstår godt, at der er mange, stærke følelser på spil. Selvom krigen finder sted langt fra Danmark, rammer den mange mennesker, der bor i Danmark, hårdt. Der er tale om krigens grusomme ansigt og om liv og død, så selvfølgelig kan bølgerne gå højt.
Meninger skal brydes. Det er indbegrebet af vores fantastiske demokrati. Og den ret til at ytre sig frit skal vi værne om. Men tonen bør altid være respektfuld, og trusler, injurier og hadtale skal vi aldrig acceptere. Det hører ingen steder hjemme i et demokrati og retssamfund som det danske.
De to oplægsholdere havde deres gode grunde til at aflyse foredraget på Frederiksberg. Men det ærgrer mig alligevel, at det kom dertil. Det burde ikke være nødvendigt, at fredsommelige foredrag om jødedommen eller islam for den sags skyld i landets kulturhuse, biblioteker eller aftenskoler skal aflyses, fordi tonen bliver ondskabsfuld på de sociale medier.
For det er jo netop nu – i en tid, hvor konfliktniveauet er tårnhøjt og polariseringen er ekstremt udtalt – at vi har brug for folkeoplysning, dialog og fællesskaber, hvor der er plads og tid til nuancerne og uenigheden.
Det er jo i særlig grad nu, at der er brug for de fysiske fællesskaber i aftenskolerne, i kulturhusene, på bibliotekerne og i skolerne i alle afkroge af landet. Dér, hvor vi ser hinanden i øjnene og lytter, når vi argumenterer for et synspunkt eller deler en personlig oplevelse. Dér, hvor der er plads til eftertanke, refleksion og tid til at udvide sin horisont på baggrund af en samtale med et andet menneske.
Netop nu skal vi forsøge at møde hinanden. Række ud til hinanden, hvis vi kan. Åbent, fordomsfrit og respektfuldt.
