Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

TV2 Lorry starter med at diskutere Spies Plads – slutter med at diskutere Israels Plads

Israels Plads blev indviet i København i 1968 i forbindelse med 25 årsdagen for de danske jøder redning til Sverige i 1943. (Foto: Jens Cederskjold, 24. april 2015, flickr)
TV2 Lorry diskuterer om andre pladser i lighed med Spies Plads bør skifte navn - gæt hvad de skriver om Israels Plads...

Den 26. september skrev TV2 Lorry om den igangværende debat omkring rejsekongen Simon Spies og hans mildest talt blakket eftermæle.

Spies var kendt for at betale kvindelige ansatte helt ned til 15-års alderen for seksuelle ydelser.

For nylig kom det også frem at Spies var nazitilhænger. I 1941 sendte Spies en ansøgning til det danske »østrumudvalg«. I ansøgningen lagde Spies blandt andet vægt på sine nordiske rødder og at han gerne ville opleve »vor tids store begivenheder og personligt yde en indsats for dem«.

Rigsarkivets seniorforsker Steen Andersen vurdere, at Spies ikke var »et passivt DNSAP-medlem«.

Derfor diskuteres det nu om Spies Plads i Hensingør skal ændre navn.

I den forbindelse nævner TV2 Lorry flere pladser med problematiske navne og kommer naturligvis også ind på Israels plads, som MIFF skrev en del om i 2021 i forbindelse med diskussionerne i Københavns kommune om en Palæstina Plads.

Her er hvad TV2 Lorry skriver om Israels plads:

Siden 1968 har den velbesøgte plads i smørhullet mellem Ørstedsparken og Vendersgade været navngivet efter staten Israel. Det skete dengang som en gestus over for Israel for at markere 25-året for jødeforfølgelsen.

Uden at hele konflikten skal udredes her, har staten Israels behandling af områdets oprindelige befolkning, palæstinenserne, fået personer – især dem til venstre for den politiske midte – til at rette kritik af navnet.

Blandt andet mener kritikere, at det er problematisk at hylde en stat, der driver ulovlige bosættelser og af FN’s menneskerettighedsråd beskyldes for at bedrive apartheid over for palæstinensere.

Det har fået borgere og politikere i Københavns Kommune til at udtrykke et ønske om en spaltning af Israels Plads, så den ene halvdel navngives Palæstinas Plads i et udtryk for solidaritet med det palæstinensiske folk.

Det forslag endte dog med at blive forkastet efter dødt løb (26 stemmer for, 26 stemmer imod) på Rådhuset sidste år.

Senere samme år kom det på tale at navngive en plads på Ydre Nørrebro efter Palæstina. Heller ikke det blev til noget, og i stedet kom området ved Nørrebrogades slutning til at hedde Mimers Plads.

I en samlet udtalelse meddelte partierne Radikale Venstre, SF, Alternativet og Enhedslisten dog, at de fortsat vil arbejde for at finde et egnet sted at navngive Palæstinas Plads.

Her er fakta om Israels Plads:
1. Pladsen i Købehavn blev navngivet Israels Plads i 1968 i forbindelse med 25 års markeringen af redningen af de danske jøder under Anden Verdenskrig i 1943. Der er en tilsvarende Danmarks Plads i Jerusalem.

2. Palæstina er en geografisk betegnelse på et område langs østbredden af Middelhavet, først og fremmest området mellem havet og Jordan-floden. Området består i dag af Israel, Vestbredden og Gaza-striben.  

Udtrykket Palæstina (arabisk: Falastin) blev brugt første gang af den græske historiker Herodot omkring fem hundrede år før vores tidsregning. Det antages at udtrykket var knyttet til folkeslaget som i Israels historie kaldes for filistrene, som forsvandt omkring samme tid. Efter romerne slog det tredje jødiske oprør mod okkupationen af Judæa ned, omdøbte romerne Judæa til Syrien, Palæstina og Jerusalem til Aelia Capitolina som et propagandatiltag for at bryde den jødiske kobling til landet og hovedstaden.

3. I Gaza lever der omkring to millioner indbyggere. I Judæa og Samaria (Vestbredden) omkring tre millioner. Siden 2007 har “Palæstina” de-facto været delt i to. Terrorgruppen Hamas har fuld kontrol over Gaza, mens Fatah-bevægelsen som styrer de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA) med præsident Mahomud Abbas kontrollerer PA’s områder. “Palæstina” har i dag to præsidenter, to premierministre, en lovgivning som er ude af funktion og har været ude af stand til at afholde valg – læs her. “Palæstina” opfylder således ikke folkerettens betingelser for at blive anerkendt som en stat – læs her.

4. TV2 Lorry beskriver palæstinenserne som “områdets oprindelige folk”. Formuleringen giver det indtryk at der har eksisteret en palæstinensisk stat i området med lange historiske rødder, men det er baseret på en falsk forståelse af geografi og politisk historie i regionen. Før Første Verdenskrig var dagens Gaza, Israel, Judæa & Samaria (Vestbredden), Jordan, Libanon og Syrien ALLE en del af den osmanniske provins Syrien. Den lokale arabiske befolkning så sig selv som syrere – ligesom de havde gjort under skiftende muslimske magthavere igennem flere hundrede år.

Under 1948-krigen blev Judæa & Samaria erobret af Jordan, Gaza blev erobret af Egypten. Da den palæstinensiske befrielsesorganisation (PLO) blev etableret i 1964 slog de særskilt fast i deres politiske grundlagsdokument at Judæa & Samaria og Gaza ikke tilhører det palæstinensiske folk. PLO blev etableret for at ødelægge den jødiske stat Israel – ikke for at etablere en palæstinensisk stat i Judæa & Samaria og Gaza. Det var helt uaktuelt da Jordan og Egypten kontrollerede områderne. Efter Israel vandt kontrollen over Judæa & Samaria og Gaza i 1968, skiftede PLO imidlertid position. Hvis staten Israel ikke var blevet etableret, ville der ikke have været et palæstinensisk folk som krævede sit land fra Jordan-dalen til Middelhavet.

At ændre de palæstinensiske-arabere identitet til palæstinensere var nødvendig for at ændre indtrykket af magtbalancen, påpeger Daniel Swindell. I realiteten stod og står jøderne fortsat overfor en stor arabisk majoritet som har fået suverænitet over 500 til 600 gange mere land i Mellemøsten og Nordafrika. Men ved at ændre konflikten til en konflikt mellem israelere og palæstinensere, fremstod jøderne som den stærke part. I stedet for at araberne ville have som mål at tage landet fra jøderne, kunne konflikten forværres så det fremstod som om jøderne tog landet fra palæstinenserne. Ifølge Swindell er palæstinensisk identitet en form for arabisk nationalisme hvis mål det er at skabe en arabisk stat som hedder “Palæstina” som skal erstatte Israel.

5. TV2 Lorry skriver: – Blandt andet mener kritikere, at det er problematisk at hylde en stat, der driver ulovlige bosættelser og af FN’s menneskerettighedsråd beskyldes for at bedrive apartheid over for palæstinensere. At TV2 Lorry koger suppe på gamle ben ændre ikke på at israelske bosættelser jf. folkeretten er lovlige og at Israel ikke er og aldrig har været en apartheid-stat.

Her er hvad TV2 Lorry ikke fortæller dig om israelske bosættelser: I 1967 blev Israel tvunget til at forsvare sig mod angreb fra arabiske nabolande. Efter Israel vandt Seksdageskrigen kom store landområder under israelsk kontrol. I alle de områder – Sinai, Gaza, Judæa og Samaria (Vestbredden) og Golan – etablerede Israel med tiden militære baser og civile boligområder. De boligområder, som i nogle tilfælde ligger i Judæa og Samaria er med tiden blevet til byer med flere tusind indbyggere og kaldes for israelske/jødiske bosættelser eller bosættelser.

Israel anklages for at de israelske bosættelser er ulovlige og et brud på folkeretten. Israelske bosættelser fremstilles også ofte som værende den største hindring for fred mellem israelere og palæstinensere. Blev folkeretten anvendt som den burde, ville der slet ikke opstå en diskussion om hvorvidt israelske bosættelser er ulovlige eller ej – israelske bosættelser er IKKE ulovlige jf. folkeretten. Fakta på jorden viser desuden at israelske bosættelser IKKE er den største hindring for fred. Israelske bosættelser og landbrug i Judæa og Samaria dækker blot 2,7% af arealet.

Skiftende danske regeringer har i årtier hævdet at Israels bosættelsespolitik er «ulovlig i henhold til folkeretten». Når Udenrigsministeriet bliver spurgt om grundlaget for deres påstand, henviser de til FN’s sikkerhedsråds resolutioner 465 og 2334. Men begge resolutioner er vedtaget efter kapitel VI i FN-charteret og er derfor IKKE bindende og er IKKE folkeret. Mange FN-resolutioner er et resultat politiske studehandler af værste skuffe, hvor arabiske og muslimske stater sammen med deres allierede stort set kan vedtage lige hvad de vil. Resultatet bliver heldigvis ikke til andet end meningsytringer – IKKE folkeret.

San Remo-konferencen gav i 1920 Storbritannien til opgave at etablere et nationalt hjemland for det jødiske folk i det geografiske område Palæstina. Et enstemmigt Folkeforbund gav anerkendelse til det jødiske folks historiske forbindelse til området. Briterne fik besked om at de skulle opmuntre til tæt jødisk bosættelse i området som i dag omfatter Israel, Gaza og Judæa og Samaria (Vestbredden). FNs charter bekræfter de folkeretlige bestemmelser (art. 80).

Siden midten af 1990’erne har de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA) haft civil myndighed i Område A og B i Judæa og Samaria. Palæstinenserne kan bygge frit i Område A og B. Alligevel har PA en overordnet strategi om at bygge mest muligt i Område C som jf. Oslo-aftalerne (1993) er under israelsk myndighed. PA får finansieret deres planer for Område C af EU – inkl. Danmark. PA’s byggerier i Område C er ulovlige. 

Ifølge undersøgelser foretaget af organisationen Regavim er palæstinensisk bebyggelse i Område C i 2008-2019, steget med 76,5%. Til sammenligning steg palæstinensisk bebyggelse i Område A og B kun med 10–14%. Israelsk bebyggelse i Område C steg med 19,8%.

Her er hvad TV2 Lorry ikke fortæller om apartheid-anklagen mod Israel: Store Danske Leksikon definerer apartheid således:«Apartheid er navnet på den raceadskillelse, der blev praktiseret ved lov i Sydafrika 1950-93» Samt: «Ordet apartheid er afrikaans og betyder ‘adskillelse’, af adjektivet apart ‘adskilt, separat’.»

I Israel-“Palæstina”-konflikten bruges apartheid-anklagen mod Israel til at dæmonisere verdens eneste jødiske stat.

Ordet apartheid betyder «adskillelse» på afrikaans. I Mellemøsten praktiserer ALLE arabiske lande, inklusiv de palæstinensiske myndigheder (PA) i Judæa og Samaria (Vestbredden) og terrorgruppens Hamas-regime i Gaza, forskellige grader af apartheid.

De palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA) praktiserer eksempelvis dødstraf til palæstinensere som sælger deres ejendom til jøder i Jerusalem. Terrorgruppen Hamas har eksempelvis et nazi-inspireret charter, hvori der blandt andet står at alle jøder skal dræbes.

Trods systematiske menneskerettighedsbrud og religiøs intolerance i Mellemøsten er det udelukkende den jødiske stat som udsættes for dæmonisering og stemples som apartheid-stat. Israel stemples til trods for at israelske arabere har største grad af frihed og levestandard set i forhold til arabiske minoriteter i de fleste lande verden over – læs her. Araberne som er israelske statsborgere har politisk frihed og en levestandard som alle deres arabiske brødre bare kun kunne drømme om, med mindre de er oliesheiker… Og til trods for hvad Israel med rette eller urette kan anklages for at have påført de palæstinensere som lever under PA’s kontrol i Judæa og Samaria (Vestbredden) og de palæstinensere som lever under terrorgruppen Hamas’ regime i Gaza, viser Human Development Index – udført af FN og lykkerangering (undersøgt af FN) at palæstinenserne ligger på niveau med deres arabiske brødre i nabolandene – læs her.

Jøderne har været en forfulgt og undertrykt minoritet i arabiske lande i over 1300 år – læs her. Jødernes bitter erfaring som minoritet i regionen frister ikke til at gentage “succesen”. Stort set alle jøder flygtede fra det arabiske område – det samme gjorde jøderne også i resten af det muslimske område. Israel er den eneste lille plet jøderne har. Derfor er det kun rimeligt og IKKE racistisk, at jøderne bevarer flertallet i Israel – læs her Statistikken for 2021 viste desuden at andelen af israelske jøder aldrig har været lavere og er faldet fra 82,1 til 73,9% – læs her.

Israel er ikke en apartheid-stat og uanset om apartheid-anklagen kommer fra Human Rights Watch – læs her eller fra venstrefløjs partiet Frie Grønne fra Folketingets talerstol – læs her, så er den dæmoniserende mod Israel.

Desværre hopper TV2 Lorry som så mange andre med på vognen når det gælder dæmonisering af Israel.



Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!