Opdatering 28. april – se MIFFs interview med professor Gerald M. Steinberg om HRW-rapporten:
Den 27. april vil Human Rights Watch (HRW) efter planen publicerer rapport hvori Israel anklages for apartheid. Rapporten går så langt som at fremstille det som racistisk at Israel har love som sikrer jøder fra hele verden statsborgerskab.
Det er ikke noget nyt at HRW dæmoniserer Israel. HRW var aktive ved Durban-konferencen i 2001, hvor deltagerne blev opmuntret til «fuldstændig international isolation af Israel som en apartheidstat». HRW er også fortsat med at komme med anklager om «krigsforbrydelser».
I 2009 fik det Robert L. Bernstein, HRWs grundlægger, til at reagere. Israel er et åbent samfund med mulighed for intern kritik, og har dermed evnen til at korrigere sig selv. De arabiske nabostater er i stor grad brutale, lukkede, autoritære samfund, som i meget lille grad tillader intern kritik. Til tross for det får Israel meget mere kritik end sine naboer fra internationale organisationer, skrev Bernstein i New York Times.
– Hamas og Hizbollah er støttet af Irans regering, som åbent har erklæret at de både vil ødelægge Israel og dræbe jøder overalt, skrev Bernstein. Lederne af HRW ved at Hamas og Hizbollah vælger at udkæmpe krige fra tæt befolkede områder, og omdanner med vilje boligområder til krigszoner. De ved at flere og bedre våben strømmer ind i Gaza og Libanon. De ved at de militante grupper frarøver palæstinensernes chancer for en fredelig fremtid. Alligevel vælger de at kritisere Israel.
– Der er forskel på forbrydelser som udføres i selvforsvar og forbrydelser som udføres med overlæg, skrev Bernstein.
Faktatjek: Apartheid
Apartheid-anklagen mod Israel er ikke noget nyt, anklagen så dagens lys under den kolde krig da antizionister blev sponsoreret af kommunister – læs mere HER på norsk. Sammenligninger mellem apartheid i Sydafrika og situationen i Israel og i Judæa og Samaria (Vestbredden) viser at anklagen ikke har hold i virkeligheden – læs mere HER på norsk.
– Røde Kors har indgående kendskab til apartheid-regimet i Sydafrika – til alle dem som anklager Israel for det samme: Nej, der er ikke apartheid i Israel. Der er ikke noget regime som tror på en overlegen race eller nægter til én gruppe mennesker grundlæggende menneskerettigheder på baggrund af påstået underlegenhed. Der er en blodig national konflikt, hvor det mest fremtrædende og tragiske er en årelang okkupation. Men der er ikke noget apartheid, udtalte schweisiske Jacques De Maio, som leder Den internationale Røde Kors-komite i Israel og i de palæstinensiske selvstyremyndigheder, i 2017.
Læs mere om hvorfor Israel ikke er en apartheid-stat på siden Hvad er forkert ved Israel.
Faktatjek: Tilbagevendelsesloven (Hok Hashvut)
I sin præsentation af Israels påståede «racistiske» demografiske politik, lægger HRW ud med at nævne Tilbagevendelsesloven (Hok Hashvut) fra 1950. Loven giver jøder fra hele verden adgang til israelsk statsborgerskab. Der er ikke noget i den lov som diskriminerer Israels ikke-jødiske statsborgere, og loven er ikke unik – lande som Irland, Spanien og Tyskland har lignende lovgivning for at gøre det enklere for egen diasporabefolkning at flytte til landet og blive statsborgere.
Det er ikke racistisk at demokratiet Israel, oprettet som en jødisk stat, ønsker jøder særligt velkommen. HRW nævner ikke baggrunden for at loven i sin tid blev vedtaget. Tilbagevendelsesloven blev vedtaget som en konsekvens af Holocaust. Lovens hensigt et at skabe en nødhavn for de jøder som var så heldige at overleve folkemordet mod det jødiske folk i Europa, og for jøderne i arabiske lande som efter Anden Verdenskrig og Israels oprettelse oplevede yderst intensiv diskriminering og forfølgelse. Den hurtige stigning i antisemitisme og dødelig vold mod jøder i flere lande de seneste år, viser tydeligt hvorfor loven fortsat er vigtig og rigtig.
Ovennævnte anklager om racisme er heller ikke nye. MIFFs daværende redaktør Odd Myrland, kommenterede dem således i artiklen Demografi og racisme – læs mere HER i 2005:
«Næsten alle jøder er flygtet fra det arabiske område (og i stor grad fra resten af det muslimske område), og næsten ingen kunne forestille sig at flytte tilbage i betragtning af den status som alle andre minoriteter har der. Israel er det eneste lille område som jøderne har. Derfor er det kun rimeligt og aboslut ikke racistisk, at jøderne sørger for at bevare deres flertal i Israel.
Det er fint at metoderne som Israel bruger, diskuteres. Men ud fra deres historie som forfulgt minoritet både i Europa og arabiske lande, og ud fra hvordan arabiske muslimer fortsat behandler deres minoriteter, bør det være selvsagt at jøderne har ret til en stat hvor de er i solid flertal og har kontrollen. (…)
Hvis den baggrund ikke er med, bliver det hele virkelighedsfjernt. Jeg henviser desuden til artiklen Med ret til landet – klik HER.»
Faktatjek: Palæstinensere nægtes familiesammenføring i Israel
HRW kritiserer Israel for love som reducerer muligheden for lovlig ophold i Israel for palæstinensere som bliver gift med israelske statsborgere, eller sf andre årsager søger familiesammenføring. HRW glemmer at nævne at den slags begrænsninger blev indført efter personer som fik lovligt ophold i Israel efter ægteskab med israelske borgere, misbrugte deres israelske ID til at passere kontrolposter med eksplosiver og for at udføre selvmordsbombeangreb. Lovændringen kom i 2003, efter 135 israelere blev dræbt i terrorangreb i løbet af én måned i marts 2002. 23 af terrorangrebene under Anden Intifada blev begået af palæstinensere som havde misbrugt den tidligere lov om familiesammenføring, ifølge Israels justitsministerium. I en høring i Knesset i maj 2017 oplyste sikkerhedstjenesterne at 49 palæstinensere som havde fået lovligt ophold via familiesammenføring deltog i terror i perioden 2001 til april 2017.
Israel har folkeretten på sin side
Folkeretten giver suveræne stater ret til at bestemme deres egne statsborgerlove. Det er ikke automatisk i alle lande, heller ikke i Danmark og Norge. Ægteskab giver ikke automatisk ret til statsborgerskab eller lovligt ophold i Danmark og Norge for en udlænding som indgår ægteskab med en statsborger. Der er ikke noget i folkeretten som siger at de som indgår ægteskab kan bosætte sig i et hvilket som helt land de ønsker.
–
MIFFs kommentarer på HRW-rapporten bygger på gengivelse fra en forhåndsudgave sendt til journalister. Rapporten er videreformidlet og kommenteret af NGO Monitor – læs HER.
Oppdatering 27. april 2021
Også Kohelet Policy Forum har kommenteret HRW-rapporten:
– Hele rapporten er skrevet som om Israel styrer alle palæstinenserne, og som om de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA) ikke eksisterer, påpeger Kohelet. Siden 1993 har palæstinenserene haft egne myndigheder, siden 2007 har de til og med haft to forskellige regeringer. PA fungerer udenom Israels kontrol, Israel beskatter ikke palæstinenserne og er ikke lovgiver i A- og B-områderne i Judæa og Samaria (Vestbredden).
Kohelet rammer hovedet på sømmet her:
«I Oslo-aftalerne blev PA og Israel enige om et rammeværk om at dele myndighed og suverænitet i områder hvor regeringerne og befolkningerne er sammenvævet. HRW bruger de konstruktioner – som er aftalt mellem Israel og PLO – som bevis på anti-palæstinensisk apartheid. De siger i praksis at de internationalt støttet Oslo-aftaler, for hvem der er modtaget flere Nobelpriser, er det samme som apartheid, altså de selv samme aftaler, hvis hovedpersoner blev hædret med Nobelpriser.
HRW ignorerer PAs politik som ligner apartheid: PA giver økonomisk belønning til dem som myrder jøder. PA torturerer og straffer palæstinensere med lange ophold i hårde arbejdslejre eller dødsdomme, hvis de sælger deres egen ejendom til jøder. HRW-rapporten nævner “israelske palæstinensere”, men nævner aldrig “jødiske palæstinensere” fordi de palæstinensiske selvstyremyndigheder har skabt et regime hvor det er umuligt for jøder at bo under deres jurisdiktion.
Læs HER om PAs straf ved salg af ejendom til jøder.
Til trods for HRW-rapportens længde, ignorerer den helt palæstinensisk terror. HRW fremstiller Israels ikke voldelige sikkerhedstiltag (kontrolposter og barrierer) som undertrykkelse, men ignorerer helt at tiltagene er blevet indført for at stoppe palæstinensisk terror og vold før den sker. De israelske tiltag er således forebyggende.
HRW-rapporten nævner terrorgruppen Hamas 13 gange. Hamas omtales som et palæstinensisk parti, men HRW oplyser ikke at Hamas er listet som en terrororganisation af blandt andet USA, EU og Israel. Læs mere om hvorfor Hamas er så farlig HER.
Ovennævnte er blot et uddrag af Kohelets gennemgang af faktuelle fejl i HRW-rapporten.
