Hvordan vil Danmark sikre at millionerne ikke havner i de forkerte hænder?
Hvor er dansk fokus på gidslerne i Gaza, inkl. danske Itzhak som Hamas nu påstår er dræbt?
Medio marts skrev MIFF at Danmark havde genoptaget bistanden til FN-organet UNRWA, til trods for at flere UNRWA-ansatte havde deltaget i 7. oktober-massakren mod Israel, hvor flere tusind terrorister stormede ind over over grænsen fra Hamas-kontrolleret Gaza. Terroristerne myrdede, halshuggede, voldtog, lemlæstede og brændte over 1.200 babyer, børn, kvinder, ældre og mænd. Flere tusind blev såret, over 250 blev kindappet til Gaza og omkring an halv million israelere blev flygtninge – flere af dem flygtede til Danmark.
I dag meddelte udenrigsministeriet, at Danmark giver ekstra 100 millioner kr til Gaza samt Judæa og Samaria
Her er oversigten over hvordan de ekstra 100 millioner kr fordeles:
Jf. udenrigsministeriets oversigt, vil 30 mio. kr gå til danske NGO’er – det specificeres ikke hvilke.
35 mio. kr vil gå til FN’s Verdensfødeprogram (WFP). Medio marts skrev MIFF hvordan Israel ville sørge at Hamas ikke stjæler nødhjælpen til deres indbyggere i Hamas-kontrolleret Gaza. Israel sætter ikke begrænsninger på mængden af nødhjælp til Gaza, desværre bliver hjælpen ofte stjålet af terrorister og når derfor ikke frem til indbyggerne. I går kunne MIFF fortælle at Israels nødhjælp til Gaza havde slået rekord med 322 lastbiler med nødhjælp i løbet af èt døgn, det var den største daglige mængde nødhjælp siden krigens begyndelse efter massakren mod Israel. Ifølge COGAT bestod omkring 70% af nødhjælpen af mad. For få dage siden besluttede Israel at øge nødhjælpen til Gaza yderligere og genåbne Erez-grænseovergangen som blev ødelagt under massakren, da flere tusind terrorister stormede ind fra Hamas-kontrolleret Gaza og gik til angreb mod forsvarsløse babyer, børn, kvinder, ældre og mænd i Israel. Israel har også taget skridt til effektivisering af nødhjælpsinspektion, åbnet op for at Ashdod havn kan modtage nødhjælp og transportering af nødhjælp fra Jordan gennem Israel. Siden november har Israel sørget for, at omkring 21.000 lastbiler med 390.000 tons nødhjælp er kommet ind i Gaza.
Danmark sender 20 mio. skattekroner til Internationale Røde Kors Komité (ICRC). MIFF har skrevet flere artikler om ICRC og deres manglende hjælp til gidslerne, der blev kidnappet af terrorister til Gaza under massakren mod Israel.
Røde Kors lever ikke op til egen missionserklæring, Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) skriver i sin missionserklæring, at de er: “en upartisk, neutral og uafhængig organisation, hvis humanitære mission er at beskytte ofrenes liv og værdighed under væbnede konflikter og andre voldssituationer og hjælpe ofrene.”
7. oktober-massakren mod Israel har vist at Røde Kors ikke vægter alle ofres liv og værdighed lige højt. I stedet er Røde Kors faldet på linje med dem, der nægter at fordømme Hamas og ignorerer den ubeskrivelige vold som deres ofre blev udsat for.
Røde Kors svigtede også det jødiske folk under Holocaust, det er ikke første gang Røde Kors har ignoreret det jødiske folks lidelser for ikke at fornærme bødlerne, der ville udslette jøderne. Røde Kors har modtaget tre Nobels Fredspriser, inkl. i 1944 for sine tjenester under Anden Verdenskrig, men flere årtier senere er sandheden kommet frem. Dokumenter frigivet efter Anden Verdenskrig viser at Røde Kors kendte til nazisternes folkedrab på jøderne, men valgte at tie. Røde Kors forsvarede sig med at havde de afsløret, hvad de vidste, “ville de have mistet deres evne til at inspicere krigsfangelejre på begge sider af fronten.” Røde Kors har undskyldt for sin passivitet under Holocaust, men deres ligegyldighed over for ofrene af 7. oktober-massakren, får deres undskyldning til at klinge hult.
Røde Kors nægter at hjælpe gidslerne i Gaza, den 7. oktober 2023 blev over 250 babyer, børn, kvinder, ældre, syge og mænd kidnappet fra Israel af bevæbnede terrorister til Gaza. Igen svigtede Røde Kors. Alligevel fik de stor international anerkendelse for at køre frigivede gidsler ind over grænsen som et taxa-selskab. Røde Kors deltog ikke i de komplicerede forhandlinger om at få frigivet nogle af gidslerne, mod at Israel løslod flere hundrede terrorister dømt for alvorlig terror. De 134 tilbageværende gidsler har siddet fanget i Gaza under umenneskelige forhold i mere end 180 dage. Røde Kors har hverken besøgt gidslerne eller givet dem livsnødvendig medicin. Flere familier gav Røde Kors medicin til deres kære, men Røde Kors nægtede at overføre den. Derfor er det ikke uden grund at flere familier vil gå rettens vej mod Røde Kors. Alligevel vil Røde Kors nu modtage flere penge fra Danmark, men pengene vil næppe komme gidslerne til gode.
Derudover vil Danmark sende 15 mio. kr til hvad der kaldes for Ny FN mekanisme for Gaza (UNOPS)