Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

BDS-grundlægger skjuler ikke målet om at Israel ikke skal være en jødisk stat

BDS-grundlægger Omar Barghouti. (Foto: Skærmdump via YouTube)
Under interview på arabisk via Podcast talte BDS-grundlægger Omar Barghouti åbent om målet.

Både MIFF og mange Israel-venner har i årevis gjort opmærksom på at BDS-bevægelsen er en ny form for antisemitisme rettet mod den jødiske stat. BDS-tilhængerne påstår at de blot kæmper for en ændring af israelsk politik.

BDS-grundlægger Omar Barghouti sagde under interview den 21. maj med Gazan Voice Podcast at bevægelsens mål er at staten Israel ophøre med at eksistere, skriver Jewish News Syndicate.

– Hvis flygtningene [retten til at vende tilbage] vender tilbage til deres hjem [i Israel] som vi kræver, hvis vi stopper Israels apartheid-regime, hvis vi slutter besættelsen af jord besat i 1967, inkl. Jerusalem, hvad vil der så være tilbage af det zionistiske regime? Det er spørgsmålet, sagt med andre ord, hvad vil de to stater være baseret på?, spørger Omar Barghouti.

I løbet af interviewet på arabisk med sit Gaza-publikum lader Barghouti BDS-bevægelsens egentlige mål komme op til overfladen.



– International lov og ret til at vende tilbage? Der vil ikke være nogen zionistisk stat som den, vi taler om [nutidens Israel]. Der vil være to stater: En demokratisk stat for alle dens borgere her [Palæstina] og en demokratisk stat for alle dens borgere der [Israel]. Det nuværende palæstinensiske mindretal vil blive flertal i det, der i dag kaldes for staten Israel, siger Barghouti.

BDS-bevægelsen ledes fra Ramallah i Judæa og Samaria (Vestbredden). Via internationale kampagner forsøger BDS at mobilisere støtte i vestlige lande mod Israel med falsk påstand om at de vil “ændre den israelske regerings politik.”

Politisk støtte til BDS i Danmark
MIFF har skrevet mange artikler om hvordan Enhedslisten (EL) misbruger deres politiske platform til at dæmonisere Israel og skabe en meget hadsk stemning omkring den jødiske stat og det jødiske folk – læs HER.

I 2019 udgav MIFF flere artikler om ELs “effektive” aktioner mod Israel: Partiets Miljø-og Teknikborgmester, Ninna Hedegar Olsen overrakte hæderspris til BDS folk på Københavns Rådhus – læs HER. MIFF gjorde opmærksom på den pro-palæstinensiske propaganda som lå bag hædersprisen – læs HER og gjorde opmærksom på at Ulrik Kohl (EL) – læs HER som er medlem af Miljø- og Teknikudvalget på Københavns Rådhus både stod bag hædersprisen og er tidligere terrordømt.

EL samarbejder også med andre venstrefløjspartier om at sprede partiets anti-israelske politik i forsøget på at øge deres politiske pres. EL forsøgte eksempelvis i samarbejde med Alternativet (ALT), Socialistisk Folkeparti (SF) og Radikale Venstre (RV) at lægge pres på daværende udenrigsminister, Anders Samuelsen fra Liberal Alliance (LA) – læs HER. Danmark var blevet medlem af FN’s Menneskerettighedsråd (UNHRC) og udenrigsministeren ønskede at indføre reformer for at ændre på det skæve fokus på Israel. Læs Israels ambassadør, Benny Dagans kommentarerer på sagen her.

BDS=antisemitisme
Revital Yakin-Karkovsky, direktør ved Israels afdeling for strategi og kommunikation, gæstede MIFF Forum i 2019 i Norge. Yakin-Karkovsky viste de bånd der er mellem BDS-bevægelsen og terror – læs HER.

– Mange tror ​​at BDS [Boycott, Divestment and Sanctions] er en menneskerettighedsorganisation, men nu begynder flere og flere at indse hvad de er – en antisemitisk organisation med tætte bånd til terror, sagde Yakin-Karkovsky.

Tidligere i år offentliggjorde Israels afdeling for strategi og kommunikation rapporten “Terrorists in suits” – læs HER, der viser over 100 forbindelser mellem BDS og terrororganisationer.

– Vi siger ikke at alle der støtter BDS, er antisemitiske men deres organisation og mål er antisemitisk, sagde Yakin-Karkovsky.

Hun påpegede også at BDS-grundlægger, Omar Barghouti gentagne gange har udtrykt sin modstand mod Israels ret til at eksistere som en nationalstat for det jødiske folk, selv inden for 1967-grænserne.

Det handler ikke om grænser. Det handler ikke om 1967-grænserne. Det handler om ikke at acceptere Israels eksistens, sagde Yakin-Karkovsky. Se foredraget her.

Læs MIFFs artikler om BDS her – inklusiv BDS-Danmark opfordring til folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen fra Socialdemokratiet om at støtte dem.

Læs også MIFFs artikel om FN’s rapport som forbinder BDS med antisemitisme.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem