En ny FN-rapport påstår, at målene, aktiviteterne og virkningerne af boykotbevægelsen grundlæggende er antisemitiske. Samtidig anbefaler rapporten, at alle FN-lande adopterer The International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA) arbejdsdefinitioner på antisemitisme, skriver Israel Hayom.
-Rapporten markerer en af de første gange, hvor FN har behandlet spørgsmålet om antisemitisme, sagde Anne Herzberg, juridisk rådgiver for NGO Monitor.
Rapporten fordømmer blandt andet BDS-bevægelsens brug af antisemitiske symboler og billeder, og at bevægelsen afviser Israels ret til at eksistere.
-Men vigtigst af alt anbefaler rapporten, at IHRA definitioner anvendes som et redskab i kampen mod antisemitisme. Forhåbentlig vil FNs-organer – især FNs Menneskerettighedsråd følge rapportens anbefaling og vedtager IHRAs definitioner og stoppe BDS promovering af antisemitiske tropper og angreb på Israels legitimitet, siger Herzberg, der arbejder tæt sammen med FN.
Dobbeltstandard mod Israel er et af mange eksempler, som IHRA nævner som antisemitisme. 31 lande, herunder Norge og 24 EU-lande, har indtil videre støttet IHRA’s arbejdsdefinitioner. Nu skal alle FN-medlemslande støtte disse definitioner, ifølge rapporten.
Rapporten definerer også antisemitisme som et globalt fænomen – ikke begrænset til USA og Europa – som det er tilfældet i mange tidligere FN-rapporter. Den anerkender også, at antisemitisme kommer fra flere kilder, herunder højreekstremister, radikale islamister og den politiske venstrefløj.
I rapporten udtrykkes der stor bekymring over stigende antisemitisme og voldelige angreb mod jøder. Derudover mener rapporten, at “målene, aktiviteterne og virkningerne af boykotbevægelsen er grundlæggende antisemitiske”.
Tirsdag skrev MIFF en artikel om, at israelere har et meget negativt syn på FN. Årsagen er, at FN har været anti-israelsk og partisk i årevis. Den israelske FN-ambassadør Danny Danon mener, at rapporten viser en ændring i FN.
-Rapporten afspejler organisationens ændring i forhold til Israel. Påstanden om, at BDS-bevægelsen tilskynder til antisemitisme, er en vigtig erklæring fra FN. Som jeg sagde før, har antisemitisme ingen plads i vores samfund. Vi må fordømme antisemitisme uanset, hvor den viser sig, siger han.
Også World Jewish Congress (WJC) bifalder den nye FN-rapport.
-Vi håber, at rapporten vil være en øjenåbner for FN og deres medlemmer, og at de endelig vil tage konkrete tiltag for at begrænse bølgen af antisemitisme over hele verden, sagde Ronald S. Lauder, præsident for WJC.