Rapporten Behind the Mask dokumenterer, at boykot-kampagnen mod Israel grundlæggende er antisemitisk. (Foto: MSA/ 4il)

Bag masken: Antisemitismen bag BDS-bevægelsen

Ny rapport dokumenterer, at BDS-bevægelsen grundlæggende er antisemitisk.

Den 25. september præsenterede Israels strategi- og sikkerhedsminister Gilad Erdan en ny rapport med titlen: Behind the Mask – Anti-Semitic Nature of BDS Exposed på en konference i Europa-Parlamentet i Bruxelles.

Parlamentarikere, diplomater og repræsentanter fra mange lande – også USAs specielle udsending i kampen mod antisemitisme, Elan Carr og EU’s særlige udsending for overvågning og bekæmpelse af antisemitisme, Katharina Von Schnurbein, var blandt deltagerne ved konferencen – Delegitimization of Israel: The acceptable face of anti-semitism.

Gilad Erdan og Elan Carr deltog i Europa-Parlamentets møde den 25. september, da rapporten Behind the Mask blev præsenteret. (Foto: 4il / MSA)

Strategi- og sikkerhedsministeriets 94-siders rapport dokumenterer, at BDS-kampagnen er gennemsyret af antisemitisme, at aktivisterne uhæmmet fremmer anti-jødisk racisme i vestlige lande, og at det endelige mål er udslettelse af Israel.

Med udgivelsen af ​​rapporten ønsker ministeriet at sætte forbindelsen mellem BDS og antisemitisme på den internationale dagsorden og tilskynde ledere til at kome med udtalelser mod BDS-kampagnen.

Derudover appellerer ministeriet til lande, der har tilsluttet sig IHRA’s internationalt anerkendte definition af antisemitisme til at følge og bruge den. Det inkluderer modstand mod BDS-kampagnens antisemitiske dagsorden ved at modvirke og bekæmpe dens legitimitet, finansiering og kampagne for at skade og ødelægge Israel.

I februar 2019 udsendte ministeriet rapporten Terrorists in Suits. Rapporten afslørede tætte bånd mellem de såkaldte “menneskerettighedsorganisationer” og palæstinensiske terrororganisationer.

Omslag til rapporten “Terrorists in Suits” offentliggjort februar 2019. (Foto: MSA)
https://www.facebook.com/4IL.org/videos/493057038214522/?t=1

Facebook
Twitter
Email
WhatsApp