Her ses Israels turistminister Haim Katz under regeringskonference, 8. januar 2023. (Foto: Flash90)

Første israelsk delegation på officielt besøg i Saudi-Arabien

Israels turistminister Haim Katz og hans delegation er på historisk besøg i regionens vigtigste kongedømme.

Israels turistminister Haim Katz ankom tirsdag til Saudi-Arabien for at deltage i en FN-konference. Det er første gang en israelsk minister besøger det sunnimuslimske kongerige officielt.

– Turisme bygger broer mellem nationer. Samarbejde inden for turisme har potentiale til at forene hjerter og skabe økonomisk fremgang, udtaler Katz, som forventes at blive i landet i to dage i forbindelse med Verdens Turismeorganisationens (UNWTO) konference, skriver Times of Israel.

Besøget sker i en tid, hvor Israel og Saudi-Arabien nærmere sig en normaliseringsaftale for hver dag, der går.

– Jeg vil arbejde for at fremme samarbejde, turisme og udenrigsforbindelser for Israel, siger Israels turistminister om det historiske besøg.

Det forventes, at flere israelske ministre vil besøge Saudi-Arabien den kommende tid. Ifølge israelske medier forventes kommunikationsminister Shlomo Karhi og David Bitan at besøge kongeriget næste uge. Ligesom Katz er de begge medlemmer af Benjamin Netanyahus Likud-parti.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 12.900 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!

Facebook
Twitter
Email
WhatsApp