Saudi-Arabiens kronprins Mohammed bin Salman (MBS) siger, at for hver dag der går «kommer vi tættere på normalisering med Israel». Samtidig siger han, at palæstinenserne fortsat er «en vigtig del» af processen.
Kronprinsen ytrede sine kommentarer under interview med den amerikanske nyhedskanal Fox News. Det er sjældent kronprins bin Salman udtaler sig offentligt om normaliseringsprocessen mellem Israel og Saudi-Arabien – især i et interview på engelsk.
Interviewet blev offentliggjort blot få timer efter USA’s præsident Joe Biden og Israels premierminister Benjamin Netanyahu havde drøftet sagen under privat møde i forbindelse med FN’s Generalforsamling i New York.
Bin Salman, der reelt hersker over Saudi-Arabien, har længe været betragtet som mindre fjendtligt indstillet over for Israel end sin far, Kong Salman.
– Vi ser ikke Israel som en fjende, vi ser dem som en potentiell allieret vi kan have mange fælles interesser med, udtalte kronprinsen i 2022.
Både medieomtale og udtalelser fra centrale personer tæt på forhandlingerne tyder på, at normaliseringen af forholdet mellem Israel og Saudi-Arabien, verdens mægtigste sunnimuslimske land, er på vej.
Men kronprins bin Salman udtaler, at svære forhandlinger venter: – Vi er nødt til at løse nogle problemer, før vi når dertil.
Det lader til Saudi-Arabien ikke længere stiller ultimatum om at en palæstinensisk stat skal oprettes først. Det arabiske fredsinitiativ fra 2002, som Saudi-Arabien stod bag, tilbød Israel normalisering med den arabiske verden, men først efter oprettelsen af en palæstinensisk stat.
I interviewet med Fox nævnte kronprinsen ikke om oprettelsen af en separat palæstinensisk stat, men om at forbedre palæstinensernes liv.
Kronprinsen sagde under interviewet: – For os er den palæstinensiske sag meget vigtig. Vi skal løse den del, og vi har haft en god forhandlingsstrategi indtil nu. Vi får se, hvordan det ender. Vi håber at finde en løsning, der forbedrer livet for palæstinenserne og gør Israel til en aktiv deltager i Mellemøsten.
En normalisering af forholdet mellem Israel og Saudi-Arabien vil på mange måder markere afslutningen på den israelsk-arabiske konflikt, der har stået på siden oprettelsen af Israel i 1948. Det vil også bidrage til forsoning mellem den muslimske verden og den jødiske stat.
En talsperson for Biden-administrationen udtaler, at alle parter er indstillet på at gå langt for at få en aftale i stand, inkl. Netanyahu. Men Netanyahus muligheder for at give palæstinenserne «nogle sejre» er også begrensede, fordi han vil møde modstand fra de yderliggående elementer i sin regering.
Times of Israel skriver at Netanyahu især ønsker at bidrage med økonomiske projekter for at forbedre levevilkårene for flertallet af palæstinensere og sikre økonomisk støtte til de palæstinensiske myndigheder (PA).
En israelsk embedsmand udtaler at «der er en god chance for at vi vil lykkes» med en israelsk-saudiarabisk aftale. Embedsmanden giver dem en 50,1% chance for at nå i mål.