Search
Siden 7. oktober-massakren mod Israel er antisemitismen steget til uanede højder i verden. Jødiske samfund er truet og bange som aldrig før. (Foto: the kincaidibles, flickr)

Kortlægning viser yderst begrænset dansk forskning i antisemitisme

Uddannelses- og Forskningsministeriets seneste kortlægning tegner et dystert billede af en stort set ikke eksisternede forskning i antisemitisme i Danmark.

MIFF har skrevet utallige artikler om antisemitismen i verden og i Danmark. Desværre er had mod jøder ikke en teoretisk diskussion – det er en virkelighed som alle jøder lever med.

Også i Danmark viser antisemitismen sit grimme ansigt. Et år efter Danmarks første handleplan mod antisemitisme (januar 2022), viste Rigspolitiets seneste rapport at antisemitismen fortsætter med at stige.

Kulturministeriet har lanceret nye projekter i kampen mod jødehad og Styrelsen for Undervisning- og Kvalitet vil have Holocaust på skoleskemaet

Den 31. marts publicerede Uddannelses- og Forskningsministeriet sin kortlægning af, hvordan det står til med den aktuelle dansk forskning i antisemitisme.

Kortlægningen viser der primært forskes i antisemitisme på de humanistiske fag i Danmark. Forskningen sker på tværs at fag og er ofte med som et delelement eller et undertema i forskningsprojekterne. Forskning i antisemisitme ses ofte i forskning om Holocaust, diskrimination og menneskerettigheder.

Desværre hører dansk forskning i antisemitisme til sjældenhederne. Der publiceres kun få publikationer på området og antisemitisme indgår stort set aldrig som hovedtema.

Der har kun været omkring 119 publikationer om emnet siden 2017, heraf fokuserede kun omkring 19 publikationer på antisemitisme.

Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet, svarede deres respondenter, at de ser et større behov for forskning i antisemitisme, inkl. hvordan antisemitisme opstår og spredes. Ifølge respondenterne, er de områder, hvor der især mangler forskning:
– Den ’nye’ antisemitisme – dvs. antisemitisme som bunder i Israel-had
– Online-antisemitisme, her er det især konspirationsteorier.
Respondenterne påpeger også, at der mangler et forskningscenter eller noget ligende med fokus på områet. Respondenternes bemærkninger hænger godt sammen med MIFFs artikel fra 2021, hvor Maja Gildin Zuckerman, Ph.d., Antropolog og historiker, Postdoc, Copenhagen Business School skrev et debatindlæg i Weekendavisen om Danmarks akutte behov for et forskningscenter i antisemitisme.
I sit debatindlæg skrev Zuckerman blandt andet: I vores nabolande Norge og Tyskland er sådanne centre allerede etableret. I Norge arbejder The Norwegian Center for Holocaust and Minority Studies både med uddannelse og forskning inden for antisemitisme og racisme, mens Zentrum für Antisemitismusforschung (ZfA) i Berlin bedriver innovativ og vidtfavnende analyse og forskning inden for området. Senest har ZfA udgivet en rapport, der analyserer, hvordan AI kan være med til at identificere antisemitiske og hadefulde ytringer og billeder online. Selvfølgelig skal vi i Danmark finde den model, der passer bedst ind i vores forskningslandskab. Men lige nu har vi intet centralt organ, der kan være med til at udveksle og høste erfaringer lande imellem for slet ikke at tale om at videreudvikle nye og bedre måder at identificere og bekæmpe antisemitisme.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 12.900 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!

Facebook
Twitter
Email
WhatsApp