Mens vores statsminister har travlt med at blande sig i, hvem de israelske vælgere stemmer på og truer med at »Danmark som EU-formandsland vil øge presset på Israel og i særdeleshed på Netanyahu«, viser obduktionsrapport den grusomhed, hvormed terroristerne myrdede danske Itzik i Gaza.
Hvad gjorde Danmark for at redde Itzik? siden massakren mod Israel i 2023, rejste Itziks familie rundt i Danmark og i verden rundt i håb om at redde ham. Men familiens kamp var forgæves og tidligere på året blev Itziks jordiske rester frigivet af Hamas mod at Israel løslod flere terrorister med israelske liv på samvittigheden.
Danny har tidligere fortalt at terroristerne troede, at 69-årige Itzik var pilot i Israels luftvåben (IAF), fordi han havde en tatovering formet som en ørn på hånden.
Itzik blev myrdet langsomt og med store pinsler, tidligere troede man at han døde af et hjerteanfald mens terroristerne torturerede ham. Nu viser obduktionsrapporten at terroristerne myrdede ham med grusom tortur, skriver Jerusalem Post.
Itziks bror fortæller: – Obduktionsrapporten fortæller hvad min bror blev udsat for. Terroristerne brækkede hans ribben, næse og tæer. Terroristerne mishandlede min bror med ekstrem grusomhed. De myrdede Itzik.
Israels retsmedicinske institut har konkluderet at de fysiske skader på Itzik er så alvorlige at de er dødelige.
Fakta om 7. oktober-massakren, massakren var den værste mod jøder siden Holocaust. Tusindvis af terrorister og civile stormede ind over grænsen fra Hamas-kontrolleret Gaza, og gik til angreb mod forsvarsløse babyer, børn, gravide, kvinder, ældre, handicappede, syge og mænd i Israel. Terroristerne Live-streamede hvordan de myrdede løs på tværs af religion, etnicitet, køn og alder. Terroristerne torturerede, brændte, voldtog og kidnappede hele familier. Over 1.200 blev myrdet mens verden så passivt på sociale medier. Tusindvis blev såret på krop og sjæl og Israel vil aldrig komme sig igen. Terroristerne kidnappede mindst 250, en af dem var danske Itzik som blev glemt af Danmark. Se her hvordan dine skattekroner var med til at finansiere massakren mod Israel.