Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Det jødiske folks og Israels historie – tidslinje

Syv år efter terrorangrebet vurderer PET at terrortruslen mod jødiske mål fortsat er alvorlig

Danske jøder lever i frygt - i over 400 år har der levet jøder i Danmark. Selvom de kun udgør en promille af befolkningen, er de den mest udsatte befolkningsgruppe her i landet. På billedet ses blomster ved synagogen i Krystalgade efter terrorangrebet i 2015. (Foto: Kim Bach, den 22. februar 2015, flickr)
Henri Goldstein (formand for Det Jødiske Samfund) og Emma Feil (leder af Jødisk Informationscenter) gør status 7 år efter terrorangrebet mod synagogen i København.

MIFF har skrevet flere artikler om antisemitisme i Danmark – læs nogle af dem HER.

I går bragte MIFF interview med familien Bentow som holdt bat mitzvah (konfirmation) for deres 12-årige datter i synagogen for 7 år siden da terrorangrebet mod synagogen fandt sted. Familien Bentow fortæller blandt andet om hvordan deres festdag blev forvandlet til kaos og sorg over at have mistet Dan. Læs Her.

MIFF har desuden samlet de vigtigste punkter i den danske handleplan mod antisemitisme HER.


MIFF bringer i det følgende Henri Goldstein, formand for Det Jødiske Samfund og Emma Feil, leder af Jødisk Informationscenter status i Berlingske Tidende på 7 årsdagen for terrorangrebet mod synagogen i København:

I dag er syvårsdagen for drabet på Dan Uzan, der var frivillig vagt ved en konfirmationsfest i Det Jødiske Samfunds festlokaler i Krystalgade. Terroristen var en ung mand med et dybtfølt had til jøder. I tiden efter drabet oplevede de danske jøder en hjertevarmende omsorg og støtte fra danskerne på tværs af hud- og partifarve og religiøse tilhørsforhold. Det var overvældende midt i sorgen over at have mistet Dan, men sådan er danskerne. Vi har set det før.

Bevogtningen af jødiske institutioner blev efter terrorangrebet forstærket betydeligt, og PET vurderer her syv år senere, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod jødiske mål. På trods af utrygheden blomstrer jødisk liv med konfirmationsfester, bridge, kulturfestival, folkedans, ungdomsaktiviteter, foredrag og gudstjenester i synagogen. Vi skylder regeringen, Folketinget, Justitsministeriet, politiet og militæret en stor og dybfølt tak for, at det på trods af truslen er vores positive virkelighed i dag. Den enkelte soldat eller politibetjent vil måske ikke vurdere sin egen rolle som stor, men de er faktisk med til at sikre et jødisk liv i Danmark.

Den 25. januar 2022 var en festdag for os. Regeringen slog med danmarkshistoriens første handlingsplan mod antisemitisme fast, at antisemitisme er en helt speciel form for forfølgelse. Den aktuelle baggrund for handlingsplanen var nynazisters hærgen på jødiske gravpladser og påsætning af jødestjerne, graffiti m.v. på private hjem flere steder i Danmark på årsdagen for Krystalnatten i 2019. Men inden da var der også set en stigning i antallet af hadforbrydelser mod jøder, som fortsatte med at stige.

Ifølge Rigspolitiets registreringer udgjorde hadforbrydelser mod jøder i 2020 hele 41 procent af det samlede antal religiøst motiverede hadforbrydelser på trods af, at der er meget færre jøder end for eksempel muslimer. En EU-undersøgelse har også vist, at det reelle problem kan være en del større, idet otte ud af ti danske jøder vælger ikke at indrapportere de alvorligste antisemitiske hændelser, de har oplevet. Det forsøger vi sammen med myndighederne at ændre på. Vi glæder os i den forbindelse over, at regeringen har valgt at støtte Det Jødiske Samfunds arbejde med dokumentation af antisemitiske hændelser og støtte til dem, der oplever antisemitisme.

Årtusinders antisemitisme. Alle hadforbrydelser er naturligvis lige uønskede og forkastelige – og de bør alle forebygges og bekæmpes. Men antisemitisme adskiller sig fra andre hadforbrydelser, idet den har været kendt fra Romerriget, gennem Middelalderen, gennem Renæssancen og gennem de seneste århundreder, ikke mindst i Østeuropa. Holocaust, som var det civiliserede, overlegne Europas industrialiserede mord på jøder, satte ikke en stopper for antisemitismen. Antisemitismen skriver sig simpelthen ind i en anden historisk kontekst og en anden virkelighed på gadeplan end andre former for fremmedhad – hvor afskyelige de end måtte være. Nutidig dansk antisemitisme taler for sig selv, eksempelvis med to udførte terrorhandlinger ved synagogen inden for 30 år siden og mindst en planlagt terrorhandling mod Carolineskolen, der lykkeligvis blev afværget.

Så godt som alle medlemmer af Det Jødiske Samfund har en familiehistorie, hvor forfædre i den ene generation efter den anden har været forfulgt, på flugt eller er blevet myrdet på grund af jødehad. Gennem antisemitismen bliver jøder på en og samme tid anset for at være undermennesker og onde verdensherskere, og det er nok årsagen til, at antisemitismen bliver kaldt alle konspirationsteoriers moder. Endelig kommer antisemitismen især fra dele af den yderste venstrefløj, islamistiske ekstremister og dele af den yderste højrefløj.

Nutidig antisemitisme – også den voldelige – handler desværre ofte om konflikten mellem staten Israel og palæstinensere. Ingen har noget imod almindelig demokratisk kritik af israelsk politik. Israel kan kritiseres ligesom alle andre stater. Et stort flertal af danske jøder har et positivt forhold til Israel, men det indebærer ikke, at de så skal stå til regnskab for Israels holdninger. Men det gør de alt for ofte. Hver gang krisen blusser op i Mellemøsten mellem Israel og palæstinenserne, så mærker de danske jøder det. Hver eneste gang.

Vi får at vide, at vi skal tage afstand fra Israels handlinger. Gang på gang har der været råb og plakater mod Israel ved synagogen og Det Jødiske Hus og ikke ved den israelske ambassade. Carolineskolen er blevet udsat for hærværk og graffiti med ordene »Ingen fred i Gaza, ingen fred til jer zionistsvin«. Og sådan kan vi blive ved med eksempler på, at danske jøder bliver gjort ansvarlige for det, der sker i Mellemøsten. Vi vil derfor opfordre til, at man i undervisningen i såvel grundskolen som på ungdomsuddannelserne husker at formidle konflikten – uanset hvordan man måtte opfatte den – som en regional konflikt, der også er ophav til antisemitisme i Danmark.

Holocaust og det daglige liv
. Efter terrorangrebet mod synagogen i 2015 besluttede de københavnske politikere at forebygge jødehad ved at øge kendskabet til jøder og jødisk liv. Og de valgte at lade indsatsen udgå fra os, der er nærmest til at fortælle om jødisk liv og den antisemitisme, vi oplever. Det er således de københavnske politikeres fortjeneste, at vi nu har Jødisk Informationscenter, der i en gennemsnitlig måned modtager 350 besøgende. Siden 2018 har centret nået mere end 40.000 mennesker via både fysiske og online besøg (www.joediskinfo.dk). Nogle af vores undervisere har selv oplevet Holocaust, mens andre er unge med personlige historier om at være jøde i dag. Holocaust er en vigtig del af historien om jøderne, men historien om ondskab og ofre kan ikke stå alene, når vi skal forebygge og bekæmpe antisemitisme i dag. Hos os går undervisning om Holocaust derfor helt naturligt hånd i hånd med viden om det liv, som jøder lever i dag på godt og ondt.

I Jødisk Informationscenter modtager vi alle, der ønsker at komme på besøg eller modtage besøg, men vi har et særligt ønske om
at gå i dialog med de muslimske friskoler. Det er ikke altid så nemt. Vi kan komme i dialog med mange muslimske miljøer, men desværre ikke alle. Integrations- og beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard og hendes forvaltning hjælper os i øjeblikket med at finde nye veje til at komme i kontakt med de skoler, der ikke har haft lyst til at tale med os. Det er godt, for vi har fundet ud af, at det faktisk gør en forskel at møde en jøde. Fordomme og had bliver i de fleste tilfælde vekslet til viden og gensidig forståelse. Og vi har da heldigvis også en god dialog med mennesker med muslimsk baggrund. Det er simpelthen svært at holde fast i stereotype fjendebilleder, når man kan møde et andet menneske, der ligner en selv på flere måder, end man kunne forestille sig.

Dialog, oplysning og det personlige møde med danske jøder er stadig den mest effektive kur mod fordomme. Derfor drømmer vi om at udvide de gode erfaringer fra Jødisk Informationscenter i København til hele landet, så vi kan veksle flere fordomme til viden og gensidig forståelse. Men indtil det engang bliver muligt, så skal der lyde en stor opfordring til dem, der nu skal udrulle initiativerne i regeringens handlingsplan mod antisemitisme:

Lad undervisning om Holocaust gå hånd i hånd med undervisning om nutidig antisemitisme og nutidigt jødisk liv.

Inddrag os, der oplever antisemitismen i vores hverdag og kender jødisk liv.

Henri Goldstein er formand for Det Jødiske Samfund, og Emma Feil er leder af Jødisk Informationscenter

Læs også:

Moské i København taler med to tunger

Under Interfaith-ugen åbnede Imam Ali Moské i Nordvestkvarteret dørene op for alle under åbent hus-arrangement.

Muslimsk prædikant dømt for opfordring til drab på jøder

Under en fredagsbøn i 2017 opfordrede prædikanten, Monzer Baajour i Masjid al-Faruq-moskéen på Nørrebro til drab på jøder. I dag faldt dommen i Københavns Byret.

Hanna Ziadeh: -Jødehadet blandt araberne er så udbredt, at det værste skældsord er at kalde en person »jahudi«, jøde

– Jødehadet i Mellemøsten bliver dagligt legitimeret af politikere, meningsdannere og medier ved at påstå, at det skyldes Israels undertrykkelse af palæstinenserne. Og det er naivt at tro, at Mellemøstens antisemitisme ikke eksisterer i Europa hos indvandrere fra muslimske lande, skriver Ziadeh.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem